Jump to ratings and reviews
Rate this book

Havemenneske

Rate this book
”Havemenneske” tager udgangspunkt i mennesket i haven – og det menneske er både Malene Lei Raben personligt men også berømte historiske gartnere. Bogen skildrer havemennesket fra det tidspunkt, hvor interessen undfanges over det stadie, hvor haveinteressen bliver en lidenskab til den mere modne gartners tanker om naturen og at plante for eftertiden. Ikke bare påvirker mennesket naturen, men igennem arbejdet med haven sker der også noget med en selv. Man forandrer sig.


Ved at dele af sine erfaringer som haveejer igennem 25 år giver Malene Lei Raben indsigt i praktisk havearbejde, både anlæggelse af staudebede, nyttehave og woodlandhave, men som noget nyt skriver hun også sine dybt personlige tanker om det, som haven gør ved hende. Samtidig rummer bogen fortællinger om bl.a. havens historie, om forventninger og frustrationer, havens og landskabets arkitektur, berømte engelske haver, om jorden og om naturen som lindring i de sidste timer. Bogen kommer hele vejen rundt om forfatterens forhold til haven og peger fremad mod nye tendenser i udfoldelsen af havelivet.


Bogens fokus er mennesket, der dyrker haven både nu og historisk. At være havemenneske er nemlig at indskrive sig i en lang og rig tradition for havekunsten. I denne bog vil forfatteren ledsage læseren på sin færd mod at blive gartner, dels ved at dele praktiske erfaringer fra sin egen have men også ved at invitere med ind i det store univers, som havekunsten er en del af.


Der findes mange bøger om, hvordan man dyrker have, avler grøntsager, dyrker i mistbænk og drivhus og på altaner. Der findes meget færre bøger, som beskriver hvorfor mennesket igennem tusinder af år har skabt haver omkring deres boliger, ikke bare for nyttens skyld men i lige så høj grad for sin egen fornøjelse, for ro og skønhed, som demonstration af magt og som social og grøn revolution.


Malene Lei Raben debuterede i 2019 med det anmelderroste erindringsværk ’Fruen – en datters historie om kærlighed og frihed’. Denne gang har hun skrevet lige så personligt og vedkommende om menneskets forhold til deres haver.

Hardcover

Published March 31, 2022

2 people are currently reading
26 people want to read

About the author

Malene Lei Raben

2 books3 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
13 (32%)
4 stars
21 (52%)
3 stars
6 (15%)
2 stars
0 (0%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 of 1 review
Profile Image for Rikke Lørup.
5 reviews
June 14, 2022
Havemenneske er en bog om glæden og fascinationen ved havearbejde, planter, årstidernes gang, jord, regnorme og havens fugle. Børn i barnevogne i skyggen under træer, moderne byplanlægning og historiens vingesus i Valby.

Bogen repræsenterer for mig måske endnu vigtigere et livssyn, en ydmyg taknemmelighed og stor respekt for naturen og den tid, vi tilfældigvis er havnet i. Bogen minder kærligt om, at vi har alting midlertidigt til låns - vi arvet hele molevitten fra vores forfædre, der har gjort sig umage og at vi skal aflevere tingene i ordentlig stand til de kommende generationer.

Haven med de første spirende løgplanter i foråret, selvsåede stolte akelejer om sommeren og nedfaldne æbler i efteråret fungerer lige godt som terapi og rendyrket nydelse og fascination. Nogen af os ved det godt - andre skal måske først til at lære det.

Med smukke evigtgyldige salmer som underlægningsmusik har denne bog været en dybt bevægende læseoplevelse for mig. Uden at kende forfatteren føler jeg, at jeg har fundet en soulmate med samme jord under lakerede fingernegle som jeg selv. Tak.
Displaying 1 of 1 review

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.