Hella Joof, født 1962, er komiker, skuespiller, instruktør og forfatter. Hella Joof blev kendt i offentligheden først i comedy-showet Lex & Klatten (sammen med Paprika Steen, Martin Brygmann og Peter Frödin) og senere Det Brune Punktum. Derudover er Hella Joof kendt og elsket for sin produktion af børne-tv, heriblandt ”Bullerfnis” og ”Far, mor og Blyp”.
Hella Joof debuterede som filminstruktør med ”En kort, en lang” fra 2001 og har senere stået bag film som ”Oh, Happy Day” fra 2004, ”Se min kjole” fra 2009 og ”All Inclusive” fra 2014.
Som forfatter har Hella Joof skrevet børnebogen SNITTEN & KIS - FRYGT OG BÆVEN OG EN MAND PÅ STRØMPESOKKER. For den vandt hun BMF’s Børnebogspris i 2014.
I 2015 udkom Hella Joofs første bog for voksne, HELLAS ABC, hvori hun på fræk og humoristisk vis digter sig igennem alfabetet med en række rim ’kun for kønsmodne’.
Jeg er tom for ord!Tom for ord på den helt fortryllende måde, hvor du kan være sikker på, at du er blevet tromlet ned af et tog. Et tog fyldt med kærlighed og rummelighed på et plan, der går helt ud over egen fatteevne. Kærlighed og rummelighed der inspirerer dig. Det er lige hvad der er sket for mig med denne bog. Jeg er blevet ramt af Hella Joof toget og kan dårligt rejse mig op igen. Den her bog er så smuk og giver mig så meget stof til eftertanke.
Hella Joof er genial som fortæller og jeg holder af alle de engle ,som hun beskriver i denne bog. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg mere skal sig, andet end:KØB DEN! LÆS DEN! NU!
Denne bog er til dig, som vil læse om det smukke i mennesker og lære om kærlighed og rummelighed. Til dig der vil overvældes.
En lille bog om ham der Kant, selvom den aldrig nævner Kant, og som faktisk ikke slog mig helt ud, selvom den er sprængfyldt med filosofiske overvejelser, som ellers ikke lige er min kop te. Læs den, hvis du vil. Du kan også læse den, selvom du ikke vil.
Jeg havde nok egentlig bedre kunne lide den her uden det magiske twist. Jeg tror, at Joof er god til at se de små gode gerninger i hverdagen og at hun nemt kunne have skrevet en fin, rørende og vigtig bog om dem og det havde for mig ramt langt mere ind. For der er rigeligt med magi i virkelighedens verden og netop Joof føler jeg, har et stort potentiale for at tydeliggøre den og det ærgrer mig, at hun ikke tog den vej.
Hvis du tager den for hvad den er, et skønsomt fabulerende potpourri, barnligt naiv men med meget hjerte og stor kærlighed, så kniber den sig lige op på meget små 4*. Jeg hørte den som lydbog med Hella som oplæser, og trods indledende stor skepsis nød jeg det meste.
Hella, Hella, Hella. Jeg elsker din finurlige skrivestil med et strejf af humør og søde budskaber, din spiritualitet og dit væsen. I alle dine bøger kan man mærke DIG, og det er jeg ret vild med. Derfor ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Such a sweet book about different stages of live, love and some people you can really relate to. I smiled and laughed a lot of times; and it was just generally a great read
Jeg havde brug for denne bog lige nu. Med alt hvad der foregår i verden trængte jeg til at læse om omsorg og kærlighed og jeg føler mig fyldt op af det efter at have læst denne bog. Så smuk!
Bogen lærte mig at jeg er meget godtroende, og måske også en lille smule naiv. Joof’s tanker er vilde og finurlige, and i love it<3 Bogen giver en håb.
⭐️⭐️ Små fine fortællinger, men det må vel så også være det. Jeg kunne ikke helt gennemskue om der lå nogle symboliker eller andre inddirekte beskeder under historien.