Digte rør mig sjælendt, dog er der nogle enkelte digte i Ditlevsens ‘Pigesind’ som rørte mig umenneskeligt meget. Mere end digtene i ‘der er en ung pige i mig der ikke vil dø’ som jeg læste for et stykke tid siden. Det kommer nok af at jeg var et sted i mit liv hvor jeg kunne relatere til dem, og ikke andre da jeg stadig er (somewhat) ung. Digtsamlingerne skal jo nok genlæses når jeg bliver ældre.
Jeg købte digtsamlingerne da jeg har læst ‘Tove Ditlevsen - om sig selv’ i sidste måned, og falde for et digt (alene for dig) deri.
•Fra pigesind
‘Alene for dig’ side 9
Der brænder et lys i natten,
Det brænder alene for mig,
Og puster jeg til det, så flammer det op,
Og flammer alene for mig. -
Men taler du stille, og hvisker du tyst,
Er lyset pludselig mere end lyst
Og brænder dybt i mit eget bryst.
- alene for dig. -
‘Anger’ side 14
‘Sorg’ side 19
‘Det skønneste jeg ved’ side 35
Paragraf 7
Dog er på hele jorden
Det skønneste jeg ved
Dit ansigt, når det lyser
Som stjernerne et sted.
‘Sært er vort sind’ side 39
Paragraf 4+6
Og blev mit hjerte så fyldt af dig,
At det slog mer heftigt end før. -
Du vil ej høre dets bange bøn,
Men tavs gå forbi min dør.
-
-
Måske blev jeg selv et evigt sår
Brændt i en andens sind,
- mens du går omkring og lever et sted,
Usåret, glad - og blind.
•Fra kvindesind
‘Når du forlader mig’ side 18
Paragraf 4+5
Jeg lægger mig lidt, hvor vi lå i nat.
Og drømmer os unge og trygge,
Førend vi svigted og blev forladt
I hver sin erindrings skygge
-
Jaget af timerne, slør for slør,
Skal min lånte lykkedrøm briste,
For jeg har aldrig elsket før
Og været så angst for at miste.
‘Jalousi’ side 2