What do you think?
Rate this book
Farskibet
Da Glenn er fem år og hans lillebror, René, er tre, tager deres far sit eget liv. Farskibet er en desperat insisterende fortælling i og om hans fravær. Om to efterladte drenge og deres mor, om to teenagesønner og deres mor, om to voksne brødre og deres mor – alt sammen i lyset af tragedien, der blev til tragedierne, der blev til dette: et sorgfuldt og rasende vidnesbyrd om en familie ødelagt af giftig maskulinitet. En brutal erindringsroman om klasse, køn, vold og svigt.
552 pages, Paperback
Published January 22, 2021
82 people are currently reading
1018 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 59 reviews
January 27, 2021
Fuldstændig iturivende, barsk, sørgelig og smuk fortælling. Jeg ÅD som en besat de sidste 200 sider imens sproget samlede sig og blev klart og fuld af sorg og ro på én og samme tid. En af de største læseoplevelser jeg har haft længe. Om at miste og om at hele og om at forstå sig selv i lyset af tragedien.
December 2, 2021
'Jeg'
Og med det mener jeg Arvid
Synes at bogen... som 'jeg' har læst?
Var på sin vis... eller jo. Den var 'god', hvis det overhovedet giver mening at sige det
Jeg var så stolt over at blive færdig med en "14-dages lån" bog
På under 14 dage
Og med det mener jeg Arvid
Synes at bogen... som 'jeg' har læst?
Var på sin vis... eller jo. Den var 'god', hvis det overhovedet giver mening at sige det
Jeg var så stolt over at blive færdig med en "14-dages lån" bog
På under 14 dage
November 30, 2022
Sikke en læseoplevelse. Så uforsødet råt at blotlægge sin familie. Så mange handlinger og udtalelser som kunne være skamfulde og som de fleste ville gemme væk, lagt for dagen men en nøgtern accept og endda kærlighed. Formen er smuk, og tvinger læseren til at tænke over, hvad der læses. Formen er dragende på en næsten lyrisk måde og hvor er det stort af Glenn's familie at lade sig blotlægge på denne måde så andre kan spejle sig i dem og finde accept.
Read
August 12, 2025Nogle passager glitrer. Andre steder står formen i vejen for indholdet. Ellers er jeg bare ikke en skarp nok læser.
May 28, 2024
Den er fandme bare god altså.
Sproget er forvirrende og genialt.
Man tænker wow den her side giver ingen mening, men så læser man 3 sider mere, og så føles det som om, at alt giver mening.
5 stjerner fordi den bare er dejlig
Sproget er forvirrende og genialt.
Man tænker wow den her side giver ingen mening, men så læser man 3 sider mere, og så føles det som om, at alt giver mening.
5 stjerner fordi den bare er dejlig
February 13, 2023
Kære far, som faldt i søvn af sorg
Hvis du bare kunne se mig nu
En rørende personlig fortælling, der springer frem og tilbage i tid steder og personer, for omsorgsfuldt at fortælle om medmenneskeligheden i det menneskelige, ved at tage udgangspunkt i sorgen ved tabet af det der kunne ha været og alt det der har været.
Skildringen af farens selvmord og den efterfølgende dysfunktionelle familie er både vred men også kærlig. Bogens mere lyriske form, kan til tider godt bevæge sig ud i det følelsesmæssige abstrakte, men bliver grounded af barndomserindringerne og forfatterens skildring af klasse og køn. Elsker også billedsproget der hentyder til mere moderne kulturelle referencer som fx. Farskibet og Mario.
En bog der helt klart bliver mere sammenhængene efterhånden som sideantallet vokser, og forfatterens puslespil om sin fragmenterede barndom og følelser dertil samles. Helt til sidst bliver bogen på smukkeste vis hevet op til det almeneplan. Man er både og ked og mæt på samme tid:)
Kan altså varmt anbefales for min side, den tager tid at komme ind i, men det er det hele værd. Dog er den også meget barsk, så ville anbefale at læse den i mindre bider end jeg gjorde
Hvis du bare kunne se mig nu
En rørende personlig fortælling, der springer frem og tilbage i tid steder og personer, for omsorgsfuldt at fortælle om medmenneskeligheden i det menneskelige, ved at tage udgangspunkt i sorgen ved tabet af det der kunne ha været og alt det der har været.
Skildringen af farens selvmord og den efterfølgende dysfunktionelle familie er både vred men også kærlig. Bogens mere lyriske form, kan til tider godt bevæge sig ud i det følelsesmæssige abstrakte, men bliver grounded af barndomserindringerne og forfatterens skildring af klasse og køn. Elsker også billedsproget der hentyder til mere moderne kulturelle referencer som fx. Farskibet og Mario.
En bog der helt klart bliver mere sammenhængene efterhånden som sideantallet vokser, og forfatterens puslespil om sin fragmenterede barndom og følelser dertil samles. Helt til sidst bliver bogen på smukkeste vis hevet op til det almeneplan. Man er både og ked og mæt på samme tid:)
Kan altså varmt anbefales for min side, den tager tid at komme ind i, men det er det hele værd. Dog er den også meget barsk, så ville anbefale at læse den i mindre bider end jeg gjorde
February 11, 2023
Farskibet er et projekt, der udsætter følelser som skam, skyld og frustration for den ultimative akademiske undersøgelse. Dette vil sige, at Farskibet får disse følelser dissekeret, teoretiseret og – måske vigtigst af alt – valideret. Jeg tror, denne akademisering og dermed forståeliggørelse af svære følelser gør Farskibet til et livsprojekt, læseren kan genkende hos sig selv. På denne måde er Farskibet en enestående og samtidigt almenmenneskelig fortælling, hvor læseren både kan få indblik i en helt anden oplevelsesverden og samtidigt blive dybt konfronteret med sin egen.
January 16, 2026
jeg har virkelig haft blandende følelser omkring denne bog. jeg troede jeg ville elske den fra første sekund, og at det ville være lige min bog. meeeeen. så åbnede jeg bogen, og opsætningen, tegnsætningen og den overall fulde oplevelse på den fysiske side kunne jeg slet ikke abstraherer fra. så jeg brugte de første 100 sider på at være sur på den. så skiftede jeg til lydbog. det hjalp ekstremt. så vi lander på en midter-rating takket være gode gamle ereolen :)
October 23, 2025
Holy crap, en barsk historie, fortalt på en stærk måde. I starten skulle jeg lige ind i universet og den anderledes form, men derefter blev fortællingen meget levende og dynamisk. Jeg kunne især godt lide, hvordan opbygningen afspejlede erindringers springende karakter. Fangede nok ikke alle lag, men sikke en læseoplevelse at få et så ærligt indblik i en families giftige dynamikker.
July 31, 2022
Min anmeldelse efter at have læst 1/4 af bogen (og var i tvivl om jeg ville fortsætte):
Som om den er skrevet på privat sprog. En imponderende, spændende men ikke særlig nydelsesfuld læseoplevelse, der får mig til at stille spørgsmålet: Er sproget til for at kommunikere eller for at skabe afstand - altså mellem udbyder og modtager?
Min anmeldelse efter at have læst hele bogen:
Fornemmelse af en sindssygt dygtig forfatter, en dygtig tænker, gemt bag og ind og under et sprog, der kæmper med at finde de rigtige ord og forsøger at skabe orden. Og det er sikkert også pointen. Sproget er ikke nok til dette emne. Jeg, læseren, skal også mærke noget, jeg skal kæmpe lidt for at forstå noget, der er svært/umuligt for alle (ink. forfatteren) at forstå. Jeg vil stadig ikke sige, at jeg nød læseoplevelsen, men jeg blev blæst helt bagover af den. Er også ret 'enig' i forfatterens eksistentielle overvejelser.
Som om den er skrevet på privat sprog. En imponderende, spændende men ikke særlig nydelsesfuld læseoplevelse, der får mig til at stille spørgsmålet: Er sproget til for at kommunikere eller for at skabe afstand - altså mellem udbyder og modtager?
Min anmeldelse efter at have læst hele bogen:
Fornemmelse af en sindssygt dygtig forfatter, en dygtig tænker, gemt bag og ind og under et sprog, der kæmper med at finde de rigtige ord og forsøger at skabe orden. Og det er sikkert også pointen. Sproget er ikke nok til dette emne. Jeg, læseren, skal også mærke noget, jeg skal kæmpe lidt for at forstå noget, der er svært/umuligt for alle (ink. forfatteren) at forstå. Jeg vil stadig ikke sige, at jeg nød læseoplevelsen, men jeg blev blæst helt bagover af den. Er også ret 'enig' i forfatterens eksistentielle overvejelser.
December 26, 2025
En fantastisk smuk, men hårdtslående bog.
Den var lidt svær at læse lige til at begynde med, da meget af den er skrevet i et lidt flyvsk sprog, nærmest ligesom en ukontrolleret tankestrøm, men da jeg først vænnede mig til det gjorde det faktisk, at bogen var hurtig at læse. Historierne føles meget ægte, fordi måden den er skrevet på er så upoleret og kaotisk. Den var til tider rigtig hård at læse, da nogle af emnerne og historierne er rigtig voldsomme, og som sagt gør sproget at det føles meget råt. Den går lige i hjertet på en måde jeg ikke har oplevet en bog gøre i lang tid.
Jeg var dybt fanget af den fra første side, og det er en bog jeg sagtens kunne se mig selv genlæse, flere gange.
Den var lidt svær at læse lige til at begynde med, da meget af den er skrevet i et lidt flyvsk sprog, nærmest ligesom en ukontrolleret tankestrøm, men da jeg først vænnede mig til det gjorde det faktisk, at bogen var hurtig at læse. Historierne føles meget ægte, fordi måden den er skrevet på er så upoleret og kaotisk. Den var til tider rigtig hård at læse, da nogle af emnerne og historierne er rigtig voldsomme, og som sagt gør sproget at det føles meget råt. Den går lige i hjertet på en måde jeg ikke har oplevet en bog gøre i lang tid.
Jeg var dybt fanget af den fra første side, og det er en bog jeg sagtens kunne se mig selv genlæse, flere gange.
April 16, 2021
En af de formmæssigt mest spændende romaner (hybrider?) jeg har læst i lang tid. Bogen er en blanding af hvad der ligner ufærdige manuskript-sider, minder, samtaler og digte. Formen passer godt til sorgen, som ikke lader sig indfange så nemt. Jeg følte, at jeg under læsningen var inviteret med inden for på forfatterens kontor - og inden for i forfatterens liv på en helt særlig måde.
January 3, 2024
Jeg gav op efter 150 sider... Ulæselig og ufatteligt dårligt og gentagende sprog...
November 24, 2024
Glenn Bechs Farskibet er et rystende faderopgør, der udspringer af en barndom præget af farens selvmord. Selvom faren kun er en svag erindring fra de tidligste år, udforsker Bech i romanen de dybe konsekvenser af dette faderlige fravær. Gennem et fragmenteret og springende sprog efterligner Bech måden, vi husker på – særligt når minderne er smertelige og skamfulde.
Romanen er ikke kun en skildring af farens død, men også en undersøgelse af relationerne til Glenns mor og lillebror René. Især søskendeforholdet fremstår centralt, hvor brødrene deler oplevelsen af farens fravær, men håndterer det på vidt forskellige måder. Deres interne forhold svinger mellem det drømmende og det realitetsnære.
Temaet om maskulinitet gennemsyrer romanen. Glenn og René er fælles om hadet til deres stedfædre, Erik og Søren, som repræsenterer giftige former for maskulinitet – den samme destruktive maskulinitet, der ledte faren til selvmord og præger Glenns opvækst. Homofobisk udskamning og kulturens ubalance fremhæves som konsekvenser af denne giftige maskulinitet, som Bech kritisk undersøger.
Farskibet er således både et stærkt sørgeskrift og en skarp kritik af maskuline normer, der fastholder mennesker i destruktive mønstre.
Hørt på Mofibo. Meget speciel lytteoplevelse.
4 stjerner.
Romanen er ikke kun en skildring af farens død, men også en undersøgelse af relationerne til Glenns mor og lillebror René. Især søskendeforholdet fremstår centralt, hvor brødrene deler oplevelsen af farens fravær, men håndterer det på vidt forskellige måder. Deres interne forhold svinger mellem det drømmende og det realitetsnære.
Temaet om maskulinitet gennemsyrer romanen. Glenn og René er fælles om hadet til deres stedfædre, Erik og Søren, som repræsenterer giftige former for maskulinitet – den samme destruktive maskulinitet, der ledte faren til selvmord og præger Glenns opvækst. Homofobisk udskamning og kulturens ubalance fremhæves som konsekvenser af denne giftige maskulinitet, som Bech kritisk undersøger.
Farskibet er således både et stærkt sørgeskrift og en skarp kritik af maskuline normer, der fastholder mennesker i destruktive mønstre.
Hørt på Mofibo. Meget speciel lytteoplevelse.
4 stjerner.
August 14, 2021
”Med dit selvmord slog du barnet, jeg lige havde været, ihjel.”
Sådan indledes Farskibet, som jeg har læst her i sommerferien, og selvom det er et selvkøb, og jeg som sådan ikke behøver at anmelde den, så er den voldsomt insisterende og det ofte tabubelagte emne, selvmord i familien, skal ikke forties, så derfor vil jeg prøve at knytte lidt ord på en usædvanlig vild læseoplevelse.
Glenn er 5, og broren René 3 år, da deres far begår selvmord. I tiden herefter må Glenn ofte trøste moren, der i tomrummet efter faren, træffer nogle valg, der får store konsekvenser for drengenes barndom, ungdom og voksenliv.
Læs mere på https://anettesbookshelf.dk/farskibet/
Sådan indledes Farskibet, som jeg har læst her i sommerferien, og selvom det er et selvkøb, og jeg som sådan ikke behøver at anmelde den, så er den voldsomt insisterende og det ofte tabubelagte emne, selvmord i familien, skal ikke forties, så derfor vil jeg prøve at knytte lidt ord på en usædvanlig vild læseoplevelse.
Glenn er 5, og broren René 3 år, da deres far begår selvmord. I tiden herefter må Glenn ofte trøste moren, der i tomrummet efter faren, træffer nogle valg, der får store konsekvenser for drengenes barndom, ungdom og voksenliv.
Læs mere på https://anettesbookshelf.dk/farskibet/
March 19, 2022
Genremæssig hybrid.
Glenn Bechs roman Farskibet om farens selvmord og hans og brorens opvækst er rystende læsning. Hvordan bliver mennesker, det de bliver? Hvordan kan man overleve så meget svigt fra de nærmeste og stadig være til og fungere? Det er vel det Glenn Bech prøver at afdække i denne hybridroman. Hybrid, fordi den veksler mellem længere narrative forløb, breve og morens dagbogsforsøg på at forklare, og så mange sider med korte poesiagtige tekststumper og sider med det definitive punktum som eneste tegn! Alt sammen ligesom for at hævne farens fatale svigt. Selvmordet. Hjerteskærende, men på trods deraf røres jeg ikke så meget, som jeg nok burde.
Glenn Bechs roman Farskibet om farens selvmord og hans og brorens opvækst er rystende læsning. Hvordan bliver mennesker, det de bliver? Hvordan kan man overleve så meget svigt fra de nærmeste og stadig være til og fungere? Det er vel det Glenn Bech prøver at afdække i denne hybridroman. Hybrid, fordi den veksler mellem længere narrative forløb, breve og morens dagbogsforsøg på at forklare, og så mange sider med korte poesiagtige tekststumper og sider med det definitive punktum som eneste tegn! Alt sammen ligesom for at hævne farens fatale svigt. Selvmordet. Hjerteskærende, men på trods deraf røres jeg ikke så meget, som jeg nok burde.
January 3, 2023
I tvivl om jeg skulle give 4 eller 5 stjerner. Bogen er fremragende, ikke blot fordi “historien” (forfatterens liv) er interessant (forfærdelig, sørgelig, lærerig, vidunderlig), men også fordi den er vedkommende, godt formidlet simpelthen. Ikke mindst hvor meget/hvordan børn og unge tænker om og på deres forældre præsenteres utroligt indsigtsfuldt. Der er dog visse afsnit hvor noget stilistisk irriterer mig, som bliver for “forfatterskolet” - men i sidste ende er det er det værd. En både god og vigtig fortælling.
March 31, 2024
Farskibet av Glenn Bech er en stærk bog 🇩🇰 som det har taget mig lidt tid at læse. Det er smertefuldt stof. Her er mange ord, og den er ret eksperimenterende genremæssig. Jeg stussede lidt helt i begynnelsen. men Glenn Bech er overbevisende når han skriver om sin barndom.
Da Glenn er 5 år, og hans lillebror 3, tager deres far sit eget liv. Glenn prøver at huske og finde ud af hvorfor. Det er en brutal opvækstroman med flere undertrykkende stedfedre gennem opvæksten.
Interessen for at læse forfatterens tragiske fortælling har sendt bogen ind på bestseller-listerne. Den giver sorg og undertrykkelse et sprog. Anbefales!
Da Glenn er 5 år, og hans lillebror 3, tager deres far sit eget liv. Glenn prøver at huske og finde ud af hvorfor. Det er en brutal opvækstroman med flere undertrykkende stedfedre gennem opvæksten.
Interessen for at læse forfatterens tragiske fortælling har sendt bogen ind på bestseller-listerne. Den giver sorg og undertrykkelse et sprog. Anbefales!
March 6, 2024
virkelig en vild oplevelse, at komme så tæt på en anden familie og nærmest opleve deres dynamikker på så nært hold !!!
som så mange andre synes jeg dog at skrivestilen nogle gange kunne komme lidt i vejen for formidlingen, men efter man har vendt sig til den blev den nemmere at forstå. elsker bare glenni💐💐🩷
som så mange andre synes jeg dog at skrivestilen nogle gange kunne komme lidt i vejen for formidlingen, men efter man har vendt sig til den blev den nemmere at forstå. elsker bare glenni💐💐🩷
December 4, 2024
Jeg må si meg ferdig på side 189. En historie jeg egentlig har veldig lyst til å fullføre men skrivestilen i denne boken er ikke for meg i det hele tatt. Og når den kommer så i veien for historien som den gjør her så blir det for ork å tvinge meg videre. Mye annet snax man kan lese isteden. Kanskje jeg prøver meg igjen i ferien
September 4, 2023
Det her er kunst!!
September 14, 2023
Svinger lidt mellem 3/4 stjerner. Fortællingen og synspunkterne er dog så imponerende bragt frem at det må blive fire.
November 7, 2024
Super fin og vigtig. Til tider svær form at læse
January 9, 2022
Discovered Glenn Bech at a débutante reading in Aarhus late last year. Had to get hold of a copy of ‘Farskibet’ when the host was at a loss for words to describe its genre; it’s part poetry, part novel, part memoire, part screenplay… yet it was Bech’s delivery which most enthralled: he has this way of reading dialogue which maintained the slowness of actual questioning exchanges, where these Pinteresque pauses gathered tension and didn’t just resolve themselves into dramatic implied threats of violence, but were instead true to the open-endedness of real speech and the ambivalence of our feelings when ruminating on past experience.
So I bought it. On the basis of my own reading, Bech’s ‘Farskibet’ draws together Louis-Ferdinand Céline’s unparalleled mastery of spoken language, most obviously expressed in Bech’s use of ellipsis in recounting the fragmentary memories from his earliest years (is it coincidental, Céline’s early career was as doctor, Bech’s day-job is that of a professionally educated practising therapist?), with Ronald David Laing’s ingenious, maniacal rendering of the ‘knots’ of the reasoning processes of disturbed children; those intricate double-binds of psychic life. Bech will also provide us with something like their unravelling.
Bech is especially good at relaying the experience of conflicting loyalties towards parental figures who both torment and dote on them, and he does this with a high degree of ethos: Bech’s own father committed suicide when he was five years old, and thereafter he had to deal with his mother’s partners, who were at turns psychologically and criminally abusive. Perhaps the work helps counteract the shame of having witnessed such things and having been compelled to remain silent out of fear and practical necessity; at any rate, it certainly gave this reader a feeling of solidarity.
Bech also has had the challenge of dealing with his homosexuality while being raised in one of Denmark’s rougher city’s, Horsens, where the nice middle class liberal idea of ‘anything goes’ still doesn’t wash in a milieux where touched with femininity is a clear sign of weakness. He has wrote powerfully about these experiences here: https://atlasmag.dk/kultur/b%C3%B8ger... or read aloud here: https://www.youtube.com/watch?v=JUhDk....
It could be tempting to reduce ‘Farskibet’ to an exploration of the ills of so-called toxic masculinity (the term ‘toxic masculinity’ obscures its historical class dynamics in favour of a vague biological tendency) but that would be to miss out on its complexity and complicity as a work of art.
" …og hvis ja, findes der så nogle, der aldrig fødes, imens nogle fødes flere gange?
…og hvis ja, hvad så med hukommelse? (jf. tidligere liv)
…og hvis ja, er vi så ikke alle hinandens eneste familie?
…og hvis ja, burde ethvert menneske (teknisk set) så ikke også være
I stand til at lære, hvad noget som helst menneske allerede kan? /
Har kunnet? / Engang vil komme til at kunne?
…og hvis ja, har vi ikke også alle både været undertrykkeren og
den undertrykte?
Far og søn? " (Farskibet, 534)
Much more to be said about the work’s central motif, ‘the father ship’, but that’s beyond me at this now. Just to conclude by saying that Bech’s work as a writer combines the highest formal originality with an authentic working class perspective: a marked contrast to the often nepotistic cottage industry of Danish literature. ‘Farskibet’ is important, vital, and empowering for all who share in this damaged life which we can still recover.
So I bought it. On the basis of my own reading, Bech’s ‘Farskibet’ draws together Louis-Ferdinand Céline’s unparalleled mastery of spoken language, most obviously expressed in Bech’s use of ellipsis in recounting the fragmentary memories from his earliest years (is it coincidental, Céline’s early career was as doctor, Bech’s day-job is that of a professionally educated practising therapist?), with Ronald David Laing’s ingenious, maniacal rendering of the ‘knots’ of the reasoning processes of disturbed children; those intricate double-binds of psychic life. Bech will also provide us with something like their unravelling.
Bech is especially good at relaying the experience of conflicting loyalties towards parental figures who both torment and dote on them, and he does this with a high degree of ethos: Bech’s own father committed suicide when he was five years old, and thereafter he had to deal with his mother’s partners, who were at turns psychologically and criminally abusive. Perhaps the work helps counteract the shame of having witnessed such things and having been compelled to remain silent out of fear and practical necessity; at any rate, it certainly gave this reader a feeling of solidarity.
Bech also has had the challenge of dealing with his homosexuality while being raised in one of Denmark’s rougher city’s, Horsens, where the nice middle class liberal idea of ‘anything goes’ still doesn’t wash in a milieux where touched with femininity is a clear sign of weakness. He has wrote powerfully about these experiences here: https://atlasmag.dk/kultur/b%C3%B8ger... or read aloud here: https://www.youtube.com/watch?v=JUhDk....
It could be tempting to reduce ‘Farskibet’ to an exploration of the ills of so-called toxic masculinity (the term ‘toxic masculinity’ obscures its historical class dynamics in favour of a vague biological tendency) but that would be to miss out on its complexity and complicity as a work of art.
" …og hvis ja, findes der så nogle, der aldrig fødes, imens nogle fødes flere gange?
…og hvis ja, hvad så med hukommelse? (jf. tidligere liv)
…og hvis ja, er vi så ikke alle hinandens eneste familie?
…og hvis ja, burde ethvert menneske (teknisk set) så ikke også være
I stand til at lære, hvad noget som helst menneske allerede kan? /
Har kunnet? / Engang vil komme til at kunne?
…og hvis ja, har vi ikke også alle både været undertrykkeren og
den undertrykte?
Far og søn? " (Farskibet, 534)
Much more to be said about the work’s central motif, ‘the father ship’, but that’s beyond me at this now. Just to conclude by saying that Bech’s work as a writer combines the highest formal originality with an authentic working class perspective: a marked contrast to the often nepotistic cottage industry of Danish literature. ‘Farskibet’ is important, vital, and empowering for all who share in this damaged life which we can still recover.
September 25, 2021
Farskibet er et tæt studie af sorgens faser. Den bevæger sig i gennem fornægtelsen, vreden og forhandlingen med tid og ro til at dvæle ved de svære følelser. Romanen gør dette ved skabe plads omkring sine ord. Det sker rent typografisk. Siderne indeholder ofte kun et enkelt afsnit på 5-7 linjer. Afsnit, der får lov at stå tindrende og dirrende. Det skaber en stærk dokumentation af et plaget sind. Tankerne kredser om farens selvmord, da forfatteren kun var fem år gammel. Det er rodet og uklart. Fortælleren kan ikke huske detaljerne, om hvornår det ene skete i forhold til det andet. Denne usikkerhed får relevans gennem bogens typografi og flerstemmighed.
For bogen lader flere komme til - gennem mange år - selvmordet er kun traumekatalysatoren. Langt flere traumer støder til. Stedfædrenes svigt, homofobi og broderens angstanfald. Farskibet behandler traumerne flydende. De sniger sig ind og ud af bogen, som uønskede tanker. Derved bliver romanen et stærkt manifest. Den formår at vise, hvordan livet ikke forstås kronologisk, hvordan begivenheder dukker op igen og igen og farver alt i deres farver.
Farskibet er således en stærk repræsentation af byrden ved at have et sind. Et sind der konstant, kan lokke dig i bagholdsangreb og tvinge dig til at gennemleve det modbydeligste om og om igen. Samtidig viser den også, at der for enden af sorgen findes accept.
På den ene side er det min anmeldelse af Farskibet. En stærk socialrealistisk bog, der bestemt er værd at læse for sine formeksperimenter og stærke indlevelsesevne. Omvendt er bogen også navlepillende. Hvorfor skal andre slæbes gennem den personlige tragedie? Er det kunst? Skal den personlige tragedie - et selvmord - kunne forvandles til almengyldig kunst. Noget der skal være relevant for os alle?
Og hvorfor - hvorfor er vi som læsere i Danmark så sygeligt optagede af lortelivene? Hvorfor er litteraturen overbefolket med sølle stakler, der fortæller deres egen via dolorosa? Og hvorfor kaldes disse bøger i det hele taget romaner? De er jo ikke fiktion. De er introspektiv dokumentarisme. Personlig non-fiktion. Privat realisme. Hvorfor er vi som læsere interesserede i dette smertenshelvede? Læsning er en nydelse for mig. Det er en varm og kraftfuld fornemmelse. En meningsfuld aktivitet. Når jeg læser Glenn Bechs personlige epos fylder det mig. Jeg varmer mig på resterne af hans barndom. Jeg mæsker mig i det groteske. Jeg er en umættelig voyeur. En beskidt belurer. For hvorfor - hvorfor skulle jeg læse det? Det vedkommer ikke mig. For hvis skyld skulle jeg læse Farskibet? Hvorfor havde jeg brug for at vide at stedfaderen voldtog moderen? Hvorfor var dette et behov i mig? Jeg ved det ikke. Men jeg hader mig selv for at have nydt at læse hans bog.
For bogen lader flere komme til - gennem mange år - selvmordet er kun traumekatalysatoren. Langt flere traumer støder til. Stedfædrenes svigt, homofobi og broderens angstanfald. Farskibet behandler traumerne flydende. De sniger sig ind og ud af bogen, som uønskede tanker. Derved bliver romanen et stærkt manifest. Den formår at vise, hvordan livet ikke forstås kronologisk, hvordan begivenheder dukker op igen og igen og farver alt i deres farver.
Farskibet er således en stærk repræsentation af byrden ved at have et sind. Et sind der konstant, kan lokke dig i bagholdsangreb og tvinge dig til at gennemleve det modbydeligste om og om igen. Samtidig viser den også, at der for enden af sorgen findes accept.
På den ene side er det min anmeldelse af Farskibet. En stærk socialrealistisk bog, der bestemt er værd at læse for sine formeksperimenter og stærke indlevelsesevne. Omvendt er bogen også navlepillende. Hvorfor skal andre slæbes gennem den personlige tragedie? Er det kunst? Skal den personlige tragedie - et selvmord - kunne forvandles til almengyldig kunst. Noget der skal være relevant for os alle?
Og hvorfor - hvorfor er vi som læsere i Danmark så sygeligt optagede af lortelivene? Hvorfor er litteraturen overbefolket med sølle stakler, der fortæller deres egen via dolorosa? Og hvorfor kaldes disse bøger i det hele taget romaner? De er jo ikke fiktion. De er introspektiv dokumentarisme. Personlig non-fiktion. Privat realisme. Hvorfor er vi som læsere interesserede i dette smertenshelvede? Læsning er en nydelse for mig. Det er en varm og kraftfuld fornemmelse. En meningsfuld aktivitet. Når jeg læser Glenn Bechs personlige epos fylder det mig. Jeg varmer mig på resterne af hans barndom. Jeg mæsker mig i det groteske. Jeg er en umættelig voyeur. En beskidt belurer. For hvorfor - hvorfor skulle jeg læse det? Det vedkommer ikke mig. For hvis skyld skulle jeg læse Farskibet? Hvorfor havde jeg brug for at vide at stedfaderen voldtog moderen? Hvorfor var dette et behov i mig? Jeg ved det ikke. Men jeg hader mig selv for at have nydt at læse hans bog.
May 23, 2021
Bech skrivestil er enormt ligefrem i store dele af bogen. Det er talesprog og helt nutidigt slang der benyttes. Det tog mig en del sider før jeg vænnede mig til det og nu er jeg bare ked af at der ikke er mere af det.
Det er en helt igennem gribende fortælling om en dysfunktionel familie, om social arv, om svigt og om overgreb. Det hele bliver pakket ind. insinueret og fordi der bliver hoppet i tid træder billedet løbende klarere og klarere frem. Det er en meget virksom måde at skrive det på.
Den sidste fjerdedel der også hindeholder en del referencer til World of Warcraft og som også delvist omhandler Becks bror, Rene, gik rent hjem for mig. Jeg har selv spillet en del WoW og har kendt indtil flere "Rene'ere". Referencerne var skrevet enormt fint og billedet på hvordan unge mænd der har det svært opfører sig er knivskarpt.
Det er en helt igennem gribende fortælling om en dysfunktionel familie, om social arv, om svigt og om overgreb. Det hele bliver pakket ind. insinueret og fordi der bliver hoppet i tid træder billedet løbende klarere og klarere frem. Det er en meget virksom måde at skrive det på.
Den sidste fjerdedel der også hindeholder en del referencer til World of Warcraft og som også delvist omhandler Becks bror, Rene, gik rent hjem for mig. Jeg har selv spillet en del WoW og har kendt indtil flere "Rene'ere". Referencerne var skrevet enormt fint og billedet på hvordan unge mænd der har det svært opfører sig er knivskarpt.
February 12, 2024
Farskibet er Glenn Bechs første bog om sin opvækst. Det er en roman, der er skrevet med en blandet henvendelse (primært til Glenns far, men også til Glenns mor, lillebror og til sig selv), og som også er skrevet med en blandet afsender (primært sig selv, men også af og til sin lillebror og mor).
Bogen er en form for autofiktiv roman, hvor jeg'et Glenn forsøger at forstå sin opvækst, først og fremmest det selvmord, som Glenns far begik, da Glenn var omkring 5 år gammel. Glenn skriver for at forstå hvad der skete, hvornår det skete, hvorfor det skete - fordi han ikke rigtigt har fået besked om dette af sin mor eller øvrig familie. Selvmordet er blevet underlagt en tavshed, men Glenn har brug for at forstå selvmordet - hvad der drev faren til det, om Glenn havde en rolle i det (selvfølgelig absurd som fem årig at have dette). Om det f.eks. skyldtes, at faren ikke syntes, at Glenn var en rigtig dreng for ham, at faren ikke fik lov til at opdrage en rigtig dreng, fordi Glenn rummede kimen til og udviklede sig væk fra et traditionel mandeideal og drengbillede.
Det at have tanker om, at man som barn kunne have haft en rolle i farens selvmord, er samtidig også en modus i hele bogen. Det at stille spørgsmål. Det at tøve, fortryde og ændre på det, man er ved at sige, mens man er ved at sige det. Det at lede efter årsager, og det at se sig selv som del af forklaringen. Det at gøre sig selv skyldig. Det at skamme sig. Det at gentage spørgsmål, fraser, forklaringer (fra hvem? - fra familien, fra dem omkring sig, fra sig selv).
Samtidig med de gentagne spørgsmål og fraser sker der en fremvækst af historien om Glenns opvækst. Vi støder på de vigtigste personer i Glenns barndom og ungdom.
Moren, som prøver at rejse sig selv igen oven på selvmordet - bl.a. ved som ufaglært at tage jobs i fængselsvæsnet, og ved at finde sammen med mænd i et nyt form for skrøbeligt familieliv.
Lillebroren René, der som teenager mest er optaget af at game, og som senere får et kontorjob i kommunen. Og som samtidig har svært ved at rumme, at Glenn springer ud som homoseksuel.
En voldelig unavngiven "stedfar", som Glenn og Renés mor i første omgang finder sammen med, efter at faren har begået selvmord, og som truer både hende og børnene.
En næsten lige så hård stedfar, Søren, som afløser den voldelige stedfar, og tilsyneladende er en bedre person. Men som omvendt viser sig at køre på Glenn, René og moren psykisk. Først og fremmest ved, at Søren ser sig selv som agerende helt i den trængte familie, og hele tiden søger at få en eksplicit og tvunget anerkendelse frem fra børnene og moren mht., hvor god han er og hvor taknemmelige, de bør være. Både i det daglige, og ikke mindst på de ferier, som han er med til at muliggøre for over 50.000 kr. og hvor børnene altså bare har at være glade for ham og være glade under ferien.
Titlen farskibet refererer til en skyformation, som Glenn engang så som barn, og hvor han fik sin lillebror til at tro, at det var et farskib - et skib for faren. Et skib, hvor faren var. Og at lillebror René på dette tidspunkt tog historien til sig, nok vel vidende at det var en forestilling, men også for at have en historie at fortælle om deres fælles far. Farskib referer sikkert også til det, at have en luftig forestilling om en forsvundet far, som man forsøger at skabe en meningsfuld historie ud af - med alle mulige greb og krumspring, som både udstiller vilje, sårbarhed og frustration.
Farskibet er samtidig en stærk og gribende bog, der må minde alle forældre om, hvad det er for et afgørende ansvar, man har over for sine børn, og hvad det kan efterlade en familie, hvis man ikke selv har overskud til at leve længere.
Bogen er en form for autofiktiv roman, hvor jeg'et Glenn forsøger at forstå sin opvækst, først og fremmest det selvmord, som Glenns far begik, da Glenn var omkring 5 år gammel. Glenn skriver for at forstå hvad der skete, hvornår det skete, hvorfor det skete - fordi han ikke rigtigt har fået besked om dette af sin mor eller øvrig familie. Selvmordet er blevet underlagt en tavshed, men Glenn har brug for at forstå selvmordet - hvad der drev faren til det, om Glenn havde en rolle i det (selvfølgelig absurd som fem årig at have dette). Om det f.eks. skyldtes, at faren ikke syntes, at Glenn var en rigtig dreng for ham, at faren ikke fik lov til at opdrage en rigtig dreng, fordi Glenn rummede kimen til og udviklede sig væk fra et traditionel mandeideal og drengbillede.
Det at have tanker om, at man som barn kunne have haft en rolle i farens selvmord, er samtidig også en modus i hele bogen. Det at stille spørgsmål. Det at tøve, fortryde og ændre på det, man er ved at sige, mens man er ved at sige det. Det at lede efter årsager, og det at se sig selv som del af forklaringen. Det at gøre sig selv skyldig. Det at skamme sig. Det at gentage spørgsmål, fraser, forklaringer (fra hvem? - fra familien, fra dem omkring sig, fra sig selv).
Samtidig med de gentagne spørgsmål og fraser sker der en fremvækst af historien om Glenns opvækst. Vi støder på de vigtigste personer i Glenns barndom og ungdom.
Moren, som prøver at rejse sig selv igen oven på selvmordet - bl.a. ved som ufaglært at tage jobs i fængselsvæsnet, og ved at finde sammen med mænd i et nyt form for skrøbeligt familieliv.
Lillebroren René, der som teenager mest er optaget af at game, og som senere får et kontorjob i kommunen. Og som samtidig har svært ved at rumme, at Glenn springer ud som homoseksuel.
En voldelig unavngiven "stedfar", som Glenn og Renés mor i første omgang finder sammen med, efter at faren har begået selvmord, og som truer både hende og børnene.
En næsten lige så hård stedfar, Søren, som afløser den voldelige stedfar, og tilsyneladende er en bedre person. Men som omvendt viser sig at køre på Glenn, René og moren psykisk. Først og fremmest ved, at Søren ser sig selv som agerende helt i den trængte familie, og hele tiden søger at få en eksplicit og tvunget anerkendelse frem fra børnene og moren mht., hvor god han er og hvor taknemmelige, de bør være. Både i det daglige, og ikke mindst på de ferier, som han er med til at muliggøre for over 50.000 kr. og hvor børnene altså bare har at være glade for ham og være glade under ferien.
Titlen farskibet refererer til en skyformation, som Glenn engang så som barn, og hvor han fik sin lillebror til at tro, at det var et farskib - et skib for faren. Et skib, hvor faren var. Og at lillebror René på dette tidspunkt tog historien til sig, nok vel vidende at det var en forestilling, men også for at have en historie at fortælle om deres fælles far. Farskib referer sikkert også til det, at have en luftig forestilling om en forsvundet far, som man forsøger at skabe en meningsfuld historie ud af - med alle mulige greb og krumspring, som både udstiller vilje, sårbarhed og frustration.
Farskibet er samtidig en stærk og gribende bog, der må minde alle forældre om, hvad det er for et afgørende ansvar, man har over for sine børn, og hvad det kan efterlade en familie, hvis man ikke selv har overskud til at leve længere.
August 31, 2021
Farskibet af Glenn Bech ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~ 🎧
Har aldrig læst noget i denne stil før, og jeg startede med at opgive, før jeg kom i gang. Hørte som lydbog og kunne slet ikke forene mig med skrivestilen først og dens nærmest råbende replikker, men gav den en chance igen og har fundet roen i den, men ville have svært ved at genfortælle den. Føler, at jeg har været med inde i forfatterens hoved. I forvirringen og vreden og tankerne omkring farens selvmord og opvæksten og de svigt, der ligger der. Forfatteren har et sjældent talent i legen med og brugen af ord. Jeg er stadig ikke venner med skrivestilen, men jeg hilser modet velkomment og elsker at blive provokeret og så skal disse beretninger ud, her nærmest i et abstrakt selvportræt, malet i hidsige farver og direkte på væggen. #farskibet #glennbech
Har aldrig læst noget i denne stil før, og jeg startede med at opgive, før jeg kom i gang. Hørte som lydbog og kunne slet ikke forene mig med skrivestilen først og dens nærmest råbende replikker, men gav den en chance igen og har fundet roen i den, men ville have svært ved at genfortælle den. Føler, at jeg har været med inde i forfatterens hoved. I forvirringen og vreden og tankerne omkring farens selvmord og opvæksten og de svigt, der ligger der. Forfatteren har et sjældent talent i legen med og brugen af ord. Jeg er stadig ikke venner med skrivestilen, men jeg hilser modet velkomment og elsker at blive provokeret og så skal disse beretninger ud, her nærmest i et abstrakt selvportræt, malet i hidsige farver og direkte på væggen. #farskibet #glennbech
Read
July 15, 2024Private Notes - Not a review:
S. 58- 75: Glenn forsøger at genkalde sig billeder fra barndommen. Fra barndomshjemmet, om sin far, men skriver staccato, talesprog, skriver 'jeg' fordi: Hvad husker han egentlig selv, og hvad har han fra sin mors genfortællinger? Han "taler" med sig selv som barn, men barnet husker ingen detaljer, selvom Glenn presser og ønsker at vide. Det hele flyder sammen for ham, ambivalans og tøven ift erindringen, og "Hvorfor?" spørgsmålet over dem alle. Og Glenn, hvad har hans adfærd at gøre med fars beslutning? Og fuck dig at jeg skal føle skyld. Og meta: Hvorfor skriver jeg (Glenn) de har noter, er det ikke bare meningsløst? Osv
S. 58- 75: Glenn forsøger at genkalde sig billeder fra barndommen. Fra barndomshjemmet, om sin far, men skriver staccato, talesprog, skriver 'jeg' fordi: Hvad husker han egentlig selv, og hvad har han fra sin mors genfortællinger? Han "taler" med sig selv som barn, men barnet husker ingen detaljer, selvom Glenn presser og ønsker at vide. Det hele flyder sammen for ham, ambivalans og tøven ift erindringen, og "Hvorfor?" spørgsmålet over dem alle. Og Glenn, hvad har hans adfærd at gøre med fars beslutning? Og fuck dig at jeg skal føle skyld. Og meta: Hvorfor skriver jeg (Glenn) de har noter, er det ikke bare meningsløst? Osv
This entire review has been hidden because of spoilers.
Displaying 1 - 30 of 59 reviews