Yosef er 17 år og er lige droppet ud af gymnasiet. Han er rastløs, driver rundt mellem boligblokkene og er personlig træner i et fitnesscenter. Han bor hjemme hos sin mor, far og storesøster. Faren har store drømme på sin søns vegne. Drømme, som Yosef aldrig rigtig kan leve op til.
Da hans far får mulighed for at få et nyt job, sætter far, mor og storesøster alt ind på at være den perfekte familie, som ingen kan sætte en finger på. Men Yosef har en hemmelighed, som kan få hele facaden til at krakelere, og hver nat lever han et helt andet liv uden for familiens regler og rammer.
Som tiden går, og forventningerne stiger, vokser Yosefs ønske om at blive fri. Han vil ikke lyve mere. Hverken over for sig selv eller sin familie. Men der er øjne alle steder, og før Yosef selv bliver klar til at være ærlig omkring, hvem han er, sker der noget, som ændrer alt.
Tomas Lagermand Lundme er opvokset på Amager. Han er uddannet fra Teaterskolen Centrum 1993, Gøglerskolen 1996, Forfatterskolen 1998 og Det Kongelige Danske Kunstakademi 2002. Han har også virket som fotograf, gøgler, skuespiller og skribent for Dagbladet Information. Han er medlem af Dansk Forfatterforening, Danske Dramatikeres Forbund, Billedkunstforbundet, Kunstnersamfundet og Enhedslisten. Han er gift med Jan Lagermand Lundme.
Jeg er i mellem tre og fire stjerner. Det er en ret interessant historie, hvor man hele tiden frygter at det går galt. Lundmes skrivestil er ret speciel med med korte sætninger. Jeg lyttede til den som lydbog og det fungerede godt. God oplæser.
ok bog. alt for lange kapitler (i alt 5 lol), lidt antiklimaks til tider, men selve budskabet og temaerne er vigtige. lidt grafisk nogle gange lol slutningen er ret cute
Bogens emne er meget vigtigt, og det var også en fin historie. Jeg kunne dog virkelig ikke lide skrivestilen (meget korte sætninger) og de mange (utroværdige) refleksioner som hovedpersonen hele tiden havde. Sproget var ofte lidt for højstemt og metaforisk.
Fin historie og perspektiv, men selve skrivestilen var ikke efter min smag. Meget opbrudt, mange punktummer og RIGTIG mange metaforer - alle følelser i hovedpersonen skulle HELE tiden sammenlignes med den situation han stod i. Moderens vasketøj, tjenerens bestilling, dans, at cykle etc. etc. Det skabte en rigtig ujævn læseoplevelse, hvor man hele tiden blev revet ud af historien. Synd. Jeg læste den kun færdig, fordi jeg trods alt gerne ville se hvor den endte - så den har fanget på et eller andet plan. Karaktererne og temaet om at være homoseksuelt i en muslimsk familie er dog temmelig gennemtrasket og uoriginal. Dette er selvfølgelig tilfældet i rigtig mange også gode bøger, men der manglede noget originalitet på et eller andet plan her.
Okay, jeg kan godt se, hvorfor nogen finder den her problematisk ift kulturer, der ikke er majoriteten herhjemme, men jeg synes på mange måder, at det er en skøn bog.
Jeg er vild med sproget og modet til at bruge andre metaforer, end man normalt ser i YA. Jeg synes, de er brugt super realistisk, jeg kan i hvert fald genkende mange ting fra mig selv. Nogle gange bliver sætningerne måske lige korte nok i længere tid, men generelt er de netop med til at vise det pres, der er i Yousefs sind hele tiden. Det sætter læsetempoet og pulsen op helt automatisk, så jeg ser det som en genistreg.
Et emne, der nok vil blive ved med at være vigtigt længe endnu helt eksistentielt. Mangler en liiiille smule dybde nogle steder, men generelt virkelig en dejlig YA-roman!
Egenligt ret problematisk, hvordan en en hvis man skriver en meget stereotypisk bog om invandrer i Danmark, hvor de blive fremstillet som voldsparate, homofobiske og misogyne, hvilket kun bekræfter negative fordomme der er om den befolkningsgruppe. Detsuden bliver han metafor tilbagevendende brug af appelsiner som billede på mellemøstligkultur rigtigt kedelig og ensidig i længden, efter den er blevet brug en ti gange.
Jeg vil altid være vild med Tomas Lagermand Lundmes skrivestil, og det gælder også denne gang. Virkelig velskrevet og fængende bog. Det gik hurtigt med at bladre sider! YA-realisme, når det er bedst: identitet, selvrealisering og seksualitet.
Absolut fantastisk bog. Historien var virkelig god og reflekteret meget, hvordan virkeligheden kan se ud. Skrivestilen var dejlig og gjorde også tit at man blev ført igennem bogen nemt uden at begynde at kede sig. Helt klart anbefales!
Var virkelig ikke vild med den her bog. især skrivestilen trak den ned, men der var også nogle ting, der var meget problematiske for mig :( Se bedre review på instagram