En imponerende debut. Har aldrig læst bøger med polyamorøse forhold, og dynamikkerne, relationerne, situationerne er helt nye, og virkeligt, virkeligt interessante. Frygtede at hovedpersonen Freja hurtigt kunne blive belærende med sine 'korrekte' feministiske og søstersolidariske holdninger, men heldigvis er hun menneskelig. Hun har både smukke, idealistiske tanker, men også indgroede handlemønstre, og der opstår konstant kognitiv dissonans mellem tanke og handling Det fungerer helt vildt godt.
Handler desuden om magtdynamikker, jalousi (obviously) og 'samfundsholdninger', vi har fået indlært, og som er så svære at gøre op med (kommer i den forbindelse til at tænke på Brave new world af Aldous Huxley, hvor børn hører optagede bånd når de sover, for at indlejre bestemte holdninger i dem - fandme tæt på virkeligheden!).