Claire er kæreste med Asbjørn, men føler sig hverken smuk nok til ham eller Instagram. Lærke er elitesvømmer, drikker ikke alkohol og gider egentlig ikke med til festen. Men Jonathan med det blå hår kommer. Rosemarie er alle drengene vilde med. Dog ikke altid dem, hun selv er vild med. Og er ligegyldige kys på dansegulvet virkelig mere værd end kærligheden?
Smuk, smukkere, smukkest er en ungdomsroman om venskab og idealer, man ikke selv har valgt. Om ikke bare at skulle være smuk, men smukkest …
Pist: I bogen møder du karakterer fra Sofie Riis Endahls andre bøger, Sindstequila, Øjebliksbilleder og Efterskælv, men bogen kan også læses uafhængigt af de tidligere bøger.
Kort sagt: det var en god bog – ikke mere, ikke mindre. Den var ikke banebrydende i forhold til de foregående bøger i “Sindstequila”-rækken.
Jeg elskede, at den var en del af en serie, og at den gennem karakterer og setting relaterede tilbage til de foregående bøger. Og Sofie skriver jo fantastisk. Der er ingen tvivl om, at temaerne i bøgerne er vigtige og relaterbare for nutidens unge – og de efterhånden lidt ældre unge som mig selv, der for længst har afsluttet gymnasiet. Desværre synes jeg bare ikke, at denne eller de øvrige bøger i denne uafhængige serie bringer noget nyt på banen i forhold til den første. Problematikkerne virker meget ens, og desværre kan jeg heller ikke skelne en hovedperson fra en anden.
Det var dog ingen dårlig bog – langt fra. Den bragte bare ikke nogle store følelser frem.
Smuk, smukkere, smukkest er den første roman, jeg læser af Sofie Riis Endahl. Og jeg har i den grad glædet mig til at læse med! Jeg har fulgt Sofie længe, og er næsten flov over, at jeg ikke har læst bøger af hende før, men nu sker det endelig. Og hvis du er vild med YA-realisme, så kan du godt glæde dig allerede!
Men først en forlagsbeskrivelse, og den kommer her: ”Én aften. Én fest. Tre veninder. Claire er kæreste med Asbjørn, men føler sig hverken smuk nok til ham eller Instagram. Lærke er elitesvømmer, drikker ikke alkohol og gider egentlig ikke med til festen. Men Jonathan med det blå hår kommer. Rosemarie er alle drengene vilde med. Dog ikke altid dem, hun selv er vild med. Og er ligegyldige kys på dansegulvet virkelig mere værd end kærligheden?”
Jeg blev ikke skuffet. Sofie Riis Endahl skriver virkelig godt, og det var meget nemt at blive fanget allerede fra starten af. Sproget er skarpt, ærligt og samtidig utrolig beskrivende og sanseligt. Det er let at lære karaktererne at kende, og de samt det realistiske miljø kryber lynhurtigt ind under huden.
Flere stadig blev romanen næsten skræmmende genkendelig, fordi gymnasie-livet ofte er så hårdt med alle de ting, der skal tages stilling til. Presset, lektierne, festerne og at være og se perfekt ud – og alt det, man tror om andre, som måske ikke altid helt er, som det ser ud til. Og tør man skille sig ud? Er det nemmere bare at følge med flokken? Og er det farligt at vise sit sande jeg uden filter? Der er mange vigtige spørgsmål, der dukker op i ens tanker, når man læser denne roman.
Jeg synes, der er rigtig mange gode at finde i denne roman. Vigtigst er alle de ting, som man kan nikke genkendende til: presset, sociale medier, omgivelsernes forventninger og at man ofte er ens egen største fjende. Vi møder forskellige karakterer og uanset hvilken, der er ens favorit, så er det nemt at relatere til dem og forstå deres verdener, fordi forfatteren beskriver det så godt.
Rigtig vigtig roman, som jeg tror, at mange vil kunne relatere til og blive rørt af.
En af de ting jeg elsker ved ungdomsbøger er, når de rammer plet. Når de rammer lige der, hvor man kan sidde og nikke genkendende. Det gør ‘Smuk, Smukkere, Smukkest’. 💘
Bogen tager læseren bag facaden på de tre gymnasieveninder Claire, Rosemarie og Lærke: vi får lov til at følge dem til forberedelserne til deres sidste gymnasiefest i 2g, festen og efterspillet. De deler deres frustrationer, skænderier og svagheder, men også den følelse af forståelse, der opstår, når man lige pludseligt forstår hinanden og kan se gennem de andres masker 🎭. Claire har en kæreste, men frygter stadig, at han vil vende tilbage til sin ekskæreste Freja, fordi hun er så smuk. Rosemarie drømmer stadigvæk om den eneste dreng, som ikke er interesseret i hende samtidig med, at hun er elsket af alle andre – men er der virkelig ikke nogen, der kan se hende som mere end en, man kysser til fester? Lærke er elitesvømmer og drikker ikke til fester og føler sig misforstået af sine venner – måske burde hun bare have taget til filmmarathon med pigerne fra svømmeholdet i stedet for at gå til fester?
Bogen er et virkelig flot portræt af det at være ung samt hvilken rolle kærlighed og venskab spiller. Derudover er det virkelig forfriskende, at den er skrevet af en (på det tidspunkt) 19-årig forfatter, hvilket er en skøn variation 😍.
‘Smuk, smukkere og smukkest’ er en aktuel roman om gymnasietidens store spørgsmål om, hvornår man er god nok, og om det hænger sammen med, at man er smukkest. En stor anbefaling herfra 💕!
Tre gymnasieveninder. Rosemarie er misundelsesværdigt smuk i de andres øjne – og objekt for drengenes attrå. Den sportstrænede naturlige Lærke med den drengede krop - og som ikke kan drikke på grund af træning - tror ikke hun vil turde gøre opmærksom på sig selv og opnå at få en chance over for ham, hun er forelsket i. Claire, der har en kæreste, bekymrer sig hele tiden om, hvorvidt hun er god nok til ham. Vi følger de tre gymnasieveninder, deres indbyrdes relationer og misundelse på hinanden – deres leven op til normer for præsentation af sig selv og for at få likes på SoMe – men også langsomt på vej til at finde en identitet og en gryende forståelse for, at dét at være smuk også kan komme indefra. Kapitlerne skifter mellem de tre, deres oplevelser og tanker under festen, deres manglende selvværd og usikkerhed. Meget troværdig og sigende roman (fra en ung forfatter, der næsten selv lige har været der) om den forløjede ungdomskultur, hvor det handler om at være smuk og om at iscenesætte sig selv. Hvor piger internaliserer skønhedsidealer, der tæller mere end det indre.
Nu har jeg læst alle Sofie Riis Endahls værker som er udgivet indtil videre, og noget jeg vil sige er at hun skriver bedre og bedre, men miljøet i denne bog er naturligvis det samme som hendes tre andre bøger. Karakterne minder efterhånden lidt om hinanden og det samme med deres konflikter. Men jeg vil glæde mig til at læse noget andet af Endahl i en anden genre eller et andet miljø!