Kvinder er i centrum, når Suzanne Brøgger skriver om kærlighed, frigørelse og sex. Ud med den ”naturlige kvinde”, ud med vaginaldeodorant og ud med de snærende bånd og konventioner. Men allervigtigst: UD med sproget! Tal så højt, at vi kan høre det! Tag en lektie fra heksene. Man kan allerhøjest blive brændt på bålet, det er en lille risiko, blandt de mange, man må løbe.
Suzanne Brøgger skriver om kvinder og om at være kvinde.
Kærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut ”Fri os fra kærligheden” i 1973, har udfordret de moderne samlivsformer igennem litteraturen og deltagelse i den offentlige debat. Forfatterskabet, der bl.a. søger at bane menneskenes vej ind i erotikkens væsen, afsluttes nu ved forfatterens 70-års fødselsdag, der markeres med både collageværket ”SZ” og en omfattende biografi om Suzanne Brøgger som ung kvinde, ”Krukke”.
Blå bog
Født: 18. november 1944 i København.
Uddannelse: Uafsluttede studier i russisk og fransk ved Københavns Universitet.
Debut: Fri os fra kærligheden. Gyldendal, 1973. Essays og noveller.
Litteraturpriser: PH-prisen, 1975. Weekend Avisens Litteraturpris, 1980. Prisen til de skiønne og nyttige Videnskabers forfremmelse, 1981. De Gyldne Laurbær, 1982. Rhodos Rose, 1984. Ingrid Jespersens pris, 1984. Gabor-prisen, 1987. Holberg Medaljen, 1992. Hammerichprisen, Louisiana, 1993. Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, 1996. Søren Gyldendal Prisen, 1999. Rungstedlundprisen, 2005.
Seneste udgivelse: SZ - Et livs billede 1944-2014. Gyldendal, 2014.
Jeg har før haft svært ved at læse Brøgger, fordi hendes tekster rummer kompleksitet. Dog synes jeg at denne lille bog indkapsler hendes forfatterskab i enkelhed og derved er som en appetitvækker.
En kort bog, der er består af uddrag af Brøggers udgivelser og taler.
Bogen er mit første møde med Brøgger, og jeg synes, at hun skriver spændende og klogt.
Vi kommer omkring heksene, naturlighed, bordeller, vaginal parfume og eksklusive parhold.
Brøgger er dialektisk: Kvinder og mænd er både noget vi er og noget, vi lader som om vi er. Ligesom vi i alle andre aspekter af vores liv konstant bevæger os i grænsefeltet mellem, hvordan vi burde være, og hvordan vi er.
Teksterne er essayistiske og skrevet på foranledning af højtider, møder med andre forfattere og selvbiografiske glimt.
Brøgger taler for, at naturen - som i døden, sulten, kulden, sex - skal trækkes op til overfladen, så vi bliver udfordrede i vores eksistens i stedet for at basere vores væsen på idéer (og angst).
Brøggers fandenivoldske trang til livet er tekstens drivkraft. "Kvinder" er en af de der rusketure, man skal have en gang om ugen, så man husker, at man en dag skal dø, og at man skal udfordre enhver vane, man ikke bliver lykkeligere af.
Smuk. Smukkere. Smukkest. Al kærlighed til Suzanne Brøgger, der skriver som en drøm, og med hendes altseende øje beskriver verden. I gamle dage havde man kaldt hende en heks, med alle de talenter og den klogskab. Hun et et geni 💕
Who would have guessed the author of my favorite children’s book was an iconic feminist, most people probably but not me. Shout out to my world in a nutshell, but this might be better ngl