What do you think?
Rate this book
Det har jeg altid sagt
EFTER MANGE MISLYKKEDE FORSØG ER DEN HER ENDELIG:
portrætbogen, der indeholder ALT det, du har brug for at vide om stjernejournalisten og legenden Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.
I DET HAR JEG ALTID SAGT deler Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm åbenhjertigt ud af sit livs op- og nedture. Hvordan er det at vokse op med en enlig far, når ens mor er død i barselssengen? Hvordan er det selv at dødføde et barn på d’Angleterre? Hvordan er det at have en banan med i skole for første gang? Hvordan er det at have været deprimeret i tyve år, før man endelig onanerer sig tilbage til livet? Alt dette og meget, meget mere får du svar på i denne lange, rørende, livskloge og stærkt underholdende bog.
Om bogen siger forfatter og mangeårig kollega til Kirsten Birgit, Rasmus Bruun:
Faktisk er det lidt af et under, at denne portrætbog overhovedet kan skrives, for Kirsten har danset med døden utallige gange. Som dengang i Grozny, hvor hun måtte ofre sin tyske værelseskammerat for at redde sit eget liv, som dengang på Palæ Bar, hvor Jørgen Schleimann måtte lave Heimlich-manøvren på hende, fordi hun havde fået en jordnød galt i halsen, og som dengang, hvor hun måtte stille sig på skuldrene af barndomsgårdens karl for at undgå at drukne i lort i familiens gylletank.
portrætbogen, der indeholder ALT det, du har brug for at vide om stjernejournalisten og legenden Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.
I DET HAR JEG ALTID SAGT deler Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm åbenhjertigt ud af sit livs op- og nedture. Hvordan er det at vokse op med en enlig far, når ens mor er død i barselssengen? Hvordan er det selv at dødføde et barn på d’Angleterre? Hvordan er det at have en banan med i skole for første gang? Hvordan er det at have været deprimeret i tyve år, før man endelig onanerer sig tilbage til livet? Alt dette og meget, meget mere får du svar på i denne lange, rørende, livskloge og stærkt underholdende bog.
Om bogen siger forfatter og mangeårig kollega til Kirsten Birgit, Rasmus Bruun:
Faktisk er det lidt af et under, at denne portrætbog overhovedet kan skrives, for Kirsten har danset med døden utallige gange. Som dengang i Grozny, hvor hun måtte ofre sin tyske værelseskammerat for at redde sit eget liv, som dengang på Palæ Bar, hvor Jørgen Schleimann måtte lave Heimlich-manøvren på hende, fordi hun havde fået en jordnød galt i halsen, og som dengang, hvor hun måtte stille sig på skuldrene af barndomsgårdens karl for at undgå at drukne i lort i familiens gylletank.
- GenresBiography
392 pages, Hardcover
First published March 5, 2020
11 people are currently reading
45 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 10 of 10 reviews
Read
July 5, 2020"Jeg var jo ikke denne klassiske skønhed, men hold kæft, hvor var jeg lækker. Ekstremt fuckable var jeg. Og højt begavet og vanvittigt nærværende, vanvittigt levende, vanvittigt selvstændig, og en fantastisk journalist blev jeg så senere hen."
March 30, 2020
Det er ambivalent for mig at anmelde 'Det har jeg altid sagt', da jeg var meget begejstret for Den korte radioavis (DKR) men ikke særlig begejstret for bogen.
DKR gjorde to centrale ting for mig: Det var sjovt, og det fik mig til at tænke. Bogen skuffer på det første og gjorde slet ikke det sidste.
Bogen er alt for lang. De mange passager, hvor Rasmus skal forestille at være uduelig og klichefuld forfatter, fungerer ikke. Eller det vil sige, de lykkedes med at fremstille ham som uduelig, og den pointe er da meget sjov - bare ikke i 392 sider. Det humoristiske i skrivestilen opvejer altså ikke den dårlige læseoplevelse.
Settingen fungerer heller ikke særlig godt. Bogen skal udspille sig i en nær fremtid, hvor Danmark har gennemgået nogle fundamentale forandringer. Så er der ikke sagt for meget. Disse forandringer er bare heller ikke rigtig sjove eller tankevækkende. Hele rammen handler om stereotyper af race og religion, men måden det gøres på, er ikke for alvor begavet, hvilket DKR eller som oftest lykkedes godt med.
Bogen er ikke blot en skildring af Kirsten Birgits liv, men også af sin egen skabelsesproces, idet Rasmus forfatter bogen. Der bruges meget tid på det psykologisk spil mellem Rasmus og Kirsten Birgit, og Rasmus' utilfredshed med Kirsten Birgits svar. Disse passager (der nok fylder mere end den egentlige skildring af Kirsten Birgits liv) skuffer desværre også. De opleves mest som fyld, man som læser må arbejde sig igennem, før man atter kommer til Kirstens liv. Det er en slags metahistorie, og den er ikke rigtig god.
Bogens absolut største kvalitet er, at den giver et helt billede af Kirsten Birgits liv. Den sammenskriver altså de mange brudstykker, lytterne har fået igennem årene. Disponeringen af pladsen er dog ikke optimal. Der bruges mange sider på barndom og ungdom og meget lidt plads på Kirstens voksenliv. Det er en skam, og jeg kan blive helt vemodig ved tanken om, hvilken fed og grundig biografi, der kunne være kommet ud af bogen, hvis den var skrevet som en traditionel biografi, uden alt det andet pjat.
Bogens sjoveste passager er også dem, man genkender fra DKR. Det er på den ene side et hyggeligt og nostalgisk genbesøg. På den anden side kan det skuffe, at bogens stærkeste fortællinger ikke er originale, men næsten ord for ord gengivelser af tidligere materiale.
Den får tre stjerner, fordi jeg lo højt af flere omgange, og fordi Kirsten Birgits lynende skarphed skinder igennem i flere passager.
DKR gjorde to centrale ting for mig: Det var sjovt, og det fik mig til at tænke. Bogen skuffer på det første og gjorde slet ikke det sidste.
Bogen er alt for lang. De mange passager, hvor Rasmus skal forestille at være uduelig og klichefuld forfatter, fungerer ikke. Eller det vil sige, de lykkedes med at fremstille ham som uduelig, og den pointe er da meget sjov - bare ikke i 392 sider. Det humoristiske i skrivestilen opvejer altså ikke den dårlige læseoplevelse.
Settingen fungerer heller ikke særlig godt. Bogen skal udspille sig i en nær fremtid, hvor Danmark har gennemgået nogle fundamentale forandringer. Så er der ikke sagt for meget. Disse forandringer er bare heller ikke rigtig sjove eller tankevækkende. Hele rammen handler om stereotyper af race og religion, men måden det gøres på, er ikke for alvor begavet, hvilket DKR eller som oftest lykkedes godt med.
Bogen er ikke blot en skildring af Kirsten Birgits liv, men også af sin egen skabelsesproces, idet Rasmus forfatter bogen. Der bruges meget tid på det psykologisk spil mellem Rasmus og Kirsten Birgit, og Rasmus' utilfredshed med Kirsten Birgits svar. Disse passager (der nok fylder mere end den egentlige skildring af Kirsten Birgits liv) skuffer desværre også. De opleves mest som fyld, man som læser må arbejde sig igennem, før man atter kommer til Kirstens liv. Det er en slags metahistorie, og den er ikke rigtig god.
Bogens absolut største kvalitet er, at den giver et helt billede af Kirsten Birgits liv. Den sammenskriver altså de mange brudstykker, lytterne har fået igennem årene. Disponeringen af pladsen er dog ikke optimal. Der bruges mange sider på barndom og ungdom og meget lidt plads på Kirstens voksenliv. Det er en skam, og jeg kan blive helt vemodig ved tanken om, hvilken fed og grundig biografi, der kunne være kommet ud af bogen, hvis den var skrevet som en traditionel biografi, uden alt det andet pjat.
Bogens sjoveste passager er også dem, man genkender fra DKR. Det er på den ene side et hyggeligt og nostalgisk genbesøg. På den anden side kan det skuffe, at bogens stærkeste fortællinger ikke er originale, men næsten ord for ord gengivelser af tidligere materiale.
Den får tre stjerner, fordi jeg lo højt af flere omgange, og fordi Kirsten Birgits lynende skarphed skinder igennem i flere passager.
April 26, 2021
Der er ikke meget nyt at hente hvis man har hørt Den Korte Radioavis (som jeg er stor fan af), Kissers anekdoter er stadig sjove, men det er nu bedre at lytte til dem LIVE!
June 17, 2021
Jeg elsker Kirsten og Rasmus. Men denne bog er ingen fornøjelse. Selvom man nok fornemmer de mange finurlige, indforståede mellemregninger, der gør Den Korte Radioavis til noget af den mest geniale og nødvendige satire i nyere tid, så er rammesætningen for denne historie helt ved siden af. Man savner i den grad aktualiteten og inspirationen fra virkeligheden i stedet for en stærlt fortænkt (men simpel) setting, hvor plottet er svagt, og personerne er endimensionelle og kun delvist genkendelige i en sprogligt svag og genreforvirret blanding af satire og stillestående gyser. Den er sgu ikke særlig god. Glæder mig til at genhøre dem i radioen.
This entire review has been hidden because of spoilers.
October 28, 2020
Jeg er kæmpe KBSCH fan, men hun egner sig ikke til bogformat
November 2, 2020
Nok mest for die-hard fans. Radioudsendelserne har mere bid og vid.
March 28, 2021
Humoren egner sig slet ikke til bogformat.
February 20, 2021
Denne bog formåede at forvandle mig, til en skrivebordstomat.
August 10, 2020
Grunden til den ikke får 5 stjerner, er den tunge dialog der er i bogen.
Ja, jeg ved godt det er en samtalebog mellem Kirsten og Rasmus, men dialogen er skrevet stort set på samme måde som radioprogrammet blev udført, og er derfor meget talesprog som kan være lidt tungt at læse.
Ikke desto mindre er det også en af grundene til at jeg ELSKEDE bogen!
At høre så meget om Kirstens barndom, så man rigtig kan få en fornemmelse for hvor hendes problemer stammer fra, er noget af det der gjorde bogen rigtig god.
Jeg elsker det metalag de lægger på mange af deres ting - også denne bog - men, hvis man ikke er til den slags, samt interne vittigheder, så er der mange jokes man ikke vil kunne forstå.
Samt, hvis du ikke er fan af radioprogrammet, så vil du også misse en masse, da der er SÅ mange call-backs til radioprogrammet og de jokes som de har kørt i flere år.
Ja, jeg ved godt det er en samtalebog mellem Kirsten og Rasmus, men dialogen er skrevet stort set på samme måde som radioprogrammet blev udført, og er derfor meget talesprog som kan være lidt tungt at læse.
Ikke desto mindre er det også en af grundene til at jeg ELSKEDE bogen!
At høre så meget om Kirstens barndom, så man rigtig kan få en fornemmelse for hvor hendes problemer stammer fra, er noget af det der gjorde bogen rigtig god.
Jeg elsker det metalag de lægger på mange af deres ting - også denne bog - men, hvis man ikke er til den slags, samt interne vittigheder, så er der mange jokes man ikke vil kunne forstå.
Samt, hvis du ikke er fan af radioprogrammet, så vil du også misse en masse, da der er SÅ mange call-backs til radioprogrammet og de jokes som de har kørt i flere år.
Displaying 1 - 10 of 10 reviews