Et andet menneske, et andet liv

by Sofie Jama

En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar.

Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder.

Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende.

Genres: Fiction, Contemporary

320 pages, Paperback

First published January 18, 2019

Reviews

[Christine Godman · Rating 4 out of 5]

Jeg har haft æren af at være testlæser af denne bog!

Jeg må indrømme, at jeg aldrig læser danske bøger; jeg har altid tænkt og troet, at dansk ikke kunne være et flot sprog rent litterært, men jeg må nok hellere tage det i mig igen. Sofie Jama er jo helt vildt god til billedlige beskrivelser af natur, følelser og tanker. Der er et bestemt og flot flow i den måde hun skriver på. Hun fanger læseren med det samme.

Denne bog fangede mig lynhurtigt. Det var en stærk fortælling om identitet, ophav og skæbne. Jeg vil dog sige, at dens meget grove sex-beskrivelser fik mig til at krumme tæer! Jeg ved ikke om det er en dansk ting, men for fanden, tag nu en slapper med alle de fisser, kusser, pikke og patter.
På den anden side burde jeg nok påskønne ærligheden i at bruge disse ord. Der er vel noget smukt ved at kunne ytre sig så ekstremt om ens egne kønsdele og seksualitet - det var Baraka/Maria i bogen sku' meget god til. Måske man kunne lære lidt af hende?

Bogens fokus på flygtningesituationer gennem historien understreger en vis form for barsk sandhed som vi alle har hørt om. Jeg fik helt ondt i maven af at læse om Rosa/Esthers, Baraka/Marias og Umars flugt til Danmark. Sikke en umenneskelig rejse!

Jeg ved ikke helt om jeg skal give et stående bifald for brugen af tre forskellige fortællere, eller om jeg skal hade det helt absurd meget. Det giver jo mening at skelne mellem Barakas, Esthers and Umars fortællinger, men om det er gjort på den rigtige måde, det har jeg lidt svært ved at gennemskue.

Slutteligt vil jeg dog understrege, at jeg synes bogen indeholder tre forskellige historier: Barakas, Esthers og Umars. De hænger alle tre sammen, men jeg føler lidt at Barakas livshistorie bliver overflødig i forhold til den overordnede historie, som jeg helst ikke vil røbe her... Eller også skal hendes livshistorie forstås som en empatisk forståelse for Esthers og Umars historier?

I don't know.

Hvis man kan lide bøger om identitetsdannelse, identitetskrise og en anderledes og barsk virkelighed, skal man læse denne bog. Rent psykologisk er den jo meget spændende.

[Pernille Døssing · Rating 4 out of 5]

Jeg vil starte med at understrege, hvor vigtig en roman jeg synes ”Et andet menneske, et andet liv” er! Det er en fortælling om identitet, flugt, kærlighed og religion. ”Et andet menneske, et andet liv” er Sofie Jamas debutroman, og hvilken én af slagsen.

Romane kører i flere spor. Der er tre hovedpersoner, men kun én fortæller – Baraka. Hun er født og opvokset i Somalia, men må grundet borgerkrigen forlade landet sammen med sin mor og søskende og kommer til Danmark. Hendes historie starter i 1990’erne og fortsætter op gennem hendes liv i en fremmed kultur. Romanens anden hovedperson er Umar, en palæstinensisk syrisk dreng, som er flygtet grundet krigen og også endt i Danmark. Hans historie bliver også fortalt gennem fortælleren Baraka ved brugen af ”du” – som om hans egen fortælling er dedikeret til ham. Romanens sidste hovedperson er Esther, en ældre, jødisk kvinde. Hendes historie starter i 1940’erens Europa under anden verdenskrig, og bliver også fortalt gennem Baraka, men som en gengivelse i tredje person, ”hun”.

Det første, der tog mig fuldstændig uforberedt, var den effekt fortællerens stemme har. Det er så gennemtænkt og tenderende til en sproglig genialitet, at Sofie Jama har valgt at have en gennemgående fortællerstemme, men flere hovedpersoner og fortællinger.

Det andet, der tog mig på sengen, var sproget og herunder brugen af metaforer. De er gennemgående utrolig poetiske og meget rammende, som f.eks.:

”Han er palæstinensisk syrer og nåede hertil som en dråbe i en af de såkaldte strømme af flygtninge, der har oversvømmet kontinentet.”

”Et andet menneske, et andet liv” beskæftiger sig meget med identitet. Romanens tre hovedpersoner gennemgår alle livsændrende begivenheder, som gør, at de hver især må genoverveje hvem de var, hvem de er og hvem de gerne vil være. For selvom de hver især er flygtet fra meget forskellige omstændigheder i forskellige tidsaldre, er deres indre konflikter meget sammenlignelige. Baraka beskriver det som omskæring – hun er rent fysisk blevet omskåret som barn, men de identitetsskift, som hun gennemgår, beskriver hun som at skære noget af sig selv af. Igen en meget rammende metafor.

Beretningerne om krig og hungersnød set gennem øjnene på børn er hjerteskærende og man skal som læser være forberedt på, at romanen ikke ligger fingrene imellem. Til tider sidder man med en klump i halsen, specielt når selve flugten beskrives. Sofie Jama er også klar i spyttet, når det kommer til den stemning der er i Europa, som resultat heraf:

”Mistroen, hadet og angsten, der er vokset frem som en byld i hjertet af folkedybet gennem flere årtier, får det hele til at ligne en invasion. En bedragerisk trojansk hest, der vil vælte civilisationen og sende den frie verden ud i et mellemøstligt-afrikansk kaos. Dræbersnegle sydfra, der sniger sig ind over grænsen for at ødelægge vores urtehaver og staudebede, og som udkonkurrerer den fredelige danske havesnegl.”

”Et andet menneske, et andet liv” er en roman med rigtig mange lag. Det er en roman, som tager fat i mange emner og som til tider måske vil lidt for meget. Derfor kunne min anmeldelse blive ved i en uendelighed med kommentarer på religion, konflikten om det hellige land, den besværlige kærlighed, kvinderoller og kultur – men jeg må hellere lade være.

”Et andet menneske, et andet liv” er en ubeskrivelig relevant bog om vores historie, men også om det der udspiller sig i verden lige nu. Det er en opsang om, hvordan vi skal behandle andre mennesker, som måske ikke lige passer i vores frikadelle-form.

Så tak til Sofie Jama for denne rigtig gode roman. Jeg kan kun sige, at I virkelig bør læse den.
Jeg vil slutte min anmeldelse af med et citat fra bogen, hvor Esther beskriver det største problem, der er med flygtningedebatten. Og hun beskriver det så godt, at jeg tydeligvis ikke kunne gøre det bedre selv:

””Det her folk, Baraka … frygter forskelligheder og har et dybt trauma, der knytter sig til århundreder af tabte krige og landets ringe størrelse. Der er noget nærmest jødisk over den måde, de klamrer sig til deres identitet på, som om de er ved at blive glemt eller udryddet. De føler sig invaderet. Det skal du vide. De er gavmilde og vil gerne hjælpe, men det forventes, at du forlader og glemmer dig selv med tiden. Tingene er ved at forandre sig til det værre … og det, der er ved at ske på dette kontinent og i dette land, vækker mindelser om noget, jeg selv er vokset op med. Enten rejser du, eller også bliver du ligesom dem. Hvis du insisterer på din særegne historie her, vil du altid være fremmed, og livet som den evige fremmede er et liv i mistro og indre splittelse.””

[Pernille · Rating 3 out of 5]

Dette er den eneste bog, som i lang tid har gjort mig så splittet. Kan jeg lide den eller ej?
Nogle elementer virkede malplaceret og ligegyldige - som da forfatteren 250 sider inde i bogen, første og eneste gang, pludselig taler direkte til læseren.
Andre elementer er en smule klichéfyldte - som de tilfællesheder karaktererne viser sig at have.
Og jeg har mange ubesvarede spørgsmål - hvorfor så stor fokus på sex og lyst? Hvilken rolle spiller religion og djinner egentlig i bogen?

Men på den anden side lå jeg flere gange med så knugende ondt i maven og kvalme pga. de beskrevne situationer og oplevelser som bogens karakterer gennemgår. Det er en øjenåbner og et vigtigt indblik i en verden, som enhver nutidige, priviligeret vesterlænding intet kender til eller forstår.
Bogen vil noget og måske til tider for mange ting.
Men den er vigtig og den har skubbet mine grænser!

[Gitte Hørning · Rating 4 out of 5]

Sofie Jamas roman er forsynet med et forord, hvori den unge kvindelige hovedperson forklarer, at hun grundet dramatiske omstændigheder omkring sin fødsel blev opkaldt efter Baraka: ”en guddommelig kraft, der kan helbrede, destruere, oplyse og forandre alting”. At plottet kommer til at køre på de høje nagler er dermed forvarslet, og romanens titel præciserer yderligere, at forandringerne har at gøre med livsændrende transformationer.

Ud fra tre dramatiske eksempler fortælles om krige, som kan gøre menneskers hidtidige levevilkår så umulige, at de kaster sig ud i livsfarlige flugtforsøg, der – hvis de lykkes – efterfølges af massive fysiske problemer med overlevelse i et fremmed land samt tilsvarende store identitetsproblemer pga. tilpasning til radikalt nye normer. Det handler altså om migration.

Centralt i fortællingen står pigen Baraka, der fra start kun er seks år gammel. Hun er del af en somalisk stamme, der er truet af udryddelse under borgerkrigen i 1990’erne. Klanens hidtidige stationære tilværelse i huse umuliggøres af bombeangreb, og en tid overlever de som nomader med dyr: dromedarer, geder og høns. Barakas psykisk labile mor, der er voldeligt udad-reagerende, og hendes khat-tyggende far, som er forsumpet i krigstraumer, er mildt sagt ikke deres forældreansvar voksent. På et tidspunkt vil faderen meje hele søskendeflokken ned med en machete og kaste dem i en sø, hvilket dog afværges. Men det er ældstebarnet Baraka, der må sørge for søskendeflokkens daglige overlevelse. Samtidig er hun en effektiv hyrde for sin families gedeflok, og det er i hendes positive samspil med gederne, at man får et lillebitte glimt af Arkadien: en paradisisk tilstand i uskyld og idyl: ”De var mine venner, som jeg kendte hver og én, og som kendte mig. Som jeg legede med og voksede op med, og som jeg nu savner.” Efter nogle år som nomader ender Barakas familie imidlertid i en flygtningelejr, hvorfra de familiesammenføres med en onkel i Danmark.

Der er to sidespor til Baraka-sporet. Først introduceres vi til drengen Umar, der er kommet til Danmark som uledsaget flygtning efter 2010’ernes krig i Syrien. Siden møder vi den gamle kvinde Rosa, alias Esther, en tjekkisk jøde, der overlevede 2. verdenskrigs holocaust og endte i Danmark under falsk navn. Baraka er 1. person-fortæller i romanen, og vi lærer kun de to andre hovedpersoner at kende gennem hendes synsvinkel. Esther omtales af Baraka i 3. person i de afsnit, der omhandler hende, mens Umar-afsnittene lidt utraditionelt er holdt i 2. person. Baraka taler altså ikke om Umar, men derimod til ham, også selv om han i store dele af fortællingen er forsvundet.

Ud over at vi altså introduceres til tre faktisk eksisterende krige, så lærer vi også det usetes verden at kende med ånder og engle. De såkaldte djinner kan tage menneskelig form, og Baraka har gennem hele sit liv en usynlig veninde i Sumaya. Men djinner kan også besætte et menneske, så der optræder også scener i romanen, som er en slags djævleuddrivelse. I skarp kontrast til dette mørke muslimske indhold er der passager med moderne bling-bling-liv, da Baraka – inspireret af Esther – har genopfundet sig selv som en anden. Som skuespilleren Maria Nordstrøm flytter hun til Californien, får succes i en soap opera og tjener styrtende med penge. Op og ned går det, frem og tilbage, i Barakas forsøg på at lande på benene i den moderne vestlige civilisation. Forløbet giver mindelser om den psykologiske individuationsproces, som også kendes fra folkeeventyrs til tider voldsomme handling. Arketypiske trin i denne proces er: forspil – udve – frigørelse – erotisk møde – krise – tab og isolation – bedrift og sejr – forening. Det er Barakas udvikling, det drejer sig om, og i forhold til denne er de to øvrige hovedpersoner blot aktanter, der tjener som henholdsvis hjælper/forbillede (Esther) og som mål for Barakas arbejde (den forsvundne Umar skal findes).

Et undertema er seksualitet. Kvinders seksualitet. Omskårne muslimske kvinders seksualitet, som vi sandt for dyden ikke skal tro står tilbage for frigjorte vestlige kvinders seksualitet. Baraka er i vedvarende brunst, og jeg har aldrig før set en sådan overflod af ordene fisse og onani i én enkelt roman. Baraka opretter sågar en illustreret blog, der hedder ’Se min smukke fisse’. I det hele taget er hun vældig narcissistisk. Hun er gift hele tre gange, men den første ægtemand, Ali, bruges udelukkende til – under den falske påstand ’arrangeret ægteskab’ – at skaffe Baraka betalt ophold på en efterskole. Heller ikke i forhold til de efterfølgende to mænd er der tale om kærlighed fra Barakas side, hvorimod hun forelsket priser sin egen eksotiske Nefertiti-agtige skønhed: sine store læber, sine flotte bryster og altså sin smukke fisse. I løbet af sin integration i Danmark er hun således ikke blevet besmittet af Janteloven, men det overdrevne fokus på hendes skønhed er malet med en så grov pensel, at det trækker i retning af folkeeventyrets forenklede univers. I samme retning trækker bling-bling-afsnittet om Barakas kometagtige karriere i San Francisco og afsnittet om jøden Esthers melodramatiske mellemspil i den arabisk-muslimske Sulayman-familie i Haifa. Hjemme i Danmark er hun proforma gift med den stenrige Theodor, der er homoseksuel og ved sin død efterlader store rigdomme til Esther. Da Esther år senere selv dør, opremser hendes arving, Baraca, aktiverne på en måde, der vidner om den nyriges prangende imponerethed over egen overraskende succes: Ud over Esthers enorme herskabslejlighed ved søerne arver Baraca en række andre ejendomme i og omkring byen, flere etageejendomme i Indre By med luksuslejligheder og kontorer, endvidere grunde, ejendomme og lejligheder i flere store europæiske og amerikanske byer samt aktier i virksomheder, hun aldrig har hørt om.

Med udseendet som eksempel har jeg tidligere antydet, at beskedenhed ikke er en dyd hos Baraka, men i andre henseender gør hun sig ikke bedre, end hun er. Uden samvittighedsmæssige problemer ødelægger hun den forelskede Alis liv, efter at hun har brugt skinægteskabet med ham til at skaffe sig selv en efterskoleplads. Retfærdigvis rammes hun senere af en forbandelse, som Alis søster, Fatima, har kastet på hende, og hvorfra hun kun udfries via en skrap omgang eksorcisme. Senere er det også uden at gøre sig store anstrengelser med at retfærdiggøre sine motiver, at hun mager det således, at hun bliver enearving efter Esther. Men snart derefter kører romanens tre spor sammen, og alt løser sig på bedste vis, hvorefter vi tilgiver Baraka hendes ikke helt uangribelige dispositioner med hensyn til arven.

Tonefaldet i ovenstående to sidste afsnit kunne måske antyde, at min vurdering af romanen alt i alt er nedladende. Dette er ikke tilfældet. Jeg har været fremragende underholdt af romanens postmodernistiske smeltedigel, hvor man i hæsblæsende tempo oplever det grumme afløses af det kulørte, det seriøse afløses af det sentimentale. Det er i det hele taget en roman, der stritter potent i mange retninger. Sofie Jama er del af en ny international tendens, som kunne kaldes afropolitan. Klaus Rothstein forklarer indholdet på denne måde: Der fokuseres på ”romaner om afrikanske hverdagsmenneskers livserfaringer på kryds og tværs af grænser – geografiske, kulturelle – mellem slægtens opvækstverden og livet i den vestlige verden.”

[Lene Hartvig · Rating 2 out of 5]

Rodet, for mange gentagelser og ulækre sexuelle beskrivelser.

[Lise Dahl Arvedsen · Rating 5 out of 5]

Virkelig velskrevet. Bogen er flettet sammen på en ny og forfriskende måde. I en tid hvor netop flygtninge står højt i samfundsdebatten er denne bog utrolig rammende. Den sætter stærke ord på de handlinger som mange flygtninge på den ene eller den anden måde oplever eller risikerer at opleve på deres flugt. Dermed giver bogen en fantastisk indsigt i en verden der ellers er lukket for menig-mand - lukket i den forstand at vi sagtens kan læse om statistikker og korte gentagende fortællinger i aviserne, men den her bog går under huden. Uden at søge medlidenhed, så formidler bogen virkelig fint hvad en tilstand som flygtning gør ved sindet.

Absolut anbefalelsesværdig.

[Dennis · Rating 5 out of 5]

Jeg er meget begejstret for denne bog. Den ene vilde historie afløser den anden. Tre handlinger mødes på forunderlig vis.

[Kåre · Rating 3 out of 5]

Skrevet af en dansk ex-somalier, som bl.a. har haft en 10 års modelkarriere i London.
Den føles som en selvbiografi, der er blevet pumpet op til en roman gennem 2 andre stemmer og nogle vilde historier. Bogen nægter ikke sig selv noget: der er både selvudlevering, pral, fantastiske sammentræf og en pudsig fortællerkonstruktion.
Historiefortællingen er tydeligt islamisk: Hovedpersonen Baraka starter således sit liv som hyrde, hvilket beskrives som paradisisk. Hendes liv - men også arabernes liv - bliver forstyrret af de lede kristne, som tvangsforflytter befolkninger mm. Under de forskellige personers flugt gennem Europa oplever de forskellige overgreb, som - må man forstå - udføres af os hvide. Jeg skriver dette frem tydeligt, men det er ikke nær så tydeligt i bogen.
Det er sex, som gør mest indtryk. Hun beskriver liderlighed, onani, manglende sexlyst, kropsglæde indgående. Det er vel altid interesant og især, når det kommer fra en smuk kvinde, som endvidere er fuldt omskåret. Jeg tror nok på, at hendes beskrivelser af dette er næsten sande.
Hun gør også meget ud af at fremstille sig selv som religiøs. Andre i hendes omgangskreds er kun tilsyneladende religiøse, hvorimod hun er sandt hengiven til Islam.
Sex og islam kobles således til et billede, som jeg ikke ser så meget, nemlig islam som også en sexuel praksis for kvinder.
De øvrige historier er vel ok, men så heller ikke mere.
Hun skriver nogle gange med malende billedsprog, hvilket hun gør godt. Synes også, at der er for mange gentagelser og nok også en del kedeligt sprog.

[Henriette DTB · Rating 4 out of 5]

ET ANDET MENNESKE, ET ANDET LIV
er en barsk og stærk skæbnefortælling om tro, tab, overlevelse, identitet, og længslen efter at høre til og passe ind.
I Sofie Jamas debutroman følger vi tre personer: somaliske Baraka, den tjekkiske jøde, Esther og Umar fra Syrien. De er alle flygtninge, der har måtte forlade deres land, og som i et nyt land kæmper med deres identitet og det at høre til.
Den viljestærke Baraka forlader i midten af 1990’erne et nomadeliv i Somalia, der er præget af borgerkrig, hungersnød og kaos. Hun ender i Danmark, hvor livet som ung kvinde er uendeligt langt fra alt, hvad hun kender til. I 1943 overlever den unge tjekkiske jøde Esther et fangeoprør i en kz-lejr og ender på Bornholm. Hun har ingen familie tilbage og ingen hun kender, ved at hun lever. Godt et halvt århundrede senere bliver Esther ven med Baraka i København. I 2014 flygter den palæstinensiske dreng Umar fra krigen i Syrien, og da Umar kommer til en Røde Kors-lejr i Danmark som uledsaget flygtningebarn, støder han ind i Baraka, som arbejder der.
Med Baraka som hovedfortæller, både når det gælder hendes eget liv og når hun fortæller om den syriske dreng og veninden Esther, får Sofie Jama flettet de tre karakterers livstråde sammen til et samlet billede af tre voldsomme skæbner.

[Kurt Thybo · Rating 4 out of 5]

Sofie Jama Et andet menneske, et andet liv fortæller tre flygtningefortællinger. To nutidige og en fra verdenskrigen og holocaust. Fortælleren Baraka/Maria er flygtet fra Somalia til Danmark. Forfatterens alter ego skal man vel forstå. En pige, der klarer sig godt, temmelig godt endda. De andre skæbner er den gamle Esther, der overlevede Treblinka. Hun er jøde og redder sig til Danmark; her møder hun en mand fra overklassen. Hendes fortælling kommer også forbi det nye Israel og palæstinenserne. Hun får en søn med en palæstinenser, hun aldrig ser. Dern tredje fortælling er om en ung syrisk flygtning, som ad kringlede og strabadserende veje kommer til Danmark. De tres skæbner flettes ind i hinanden og det må læseren selv læse frem. Romanen er interessant, fordi den fortæller flygtningepigens liv og historie frem. Sprogligt er den indimellem lettere triviel. Men alt i alt en læseoplevelse.

[Simone · Rating 3 out of 5]

Virkelig velskrevet og sindssyg vigtig historie! Denne bog berør et emne, som mange af os glemmer. Vi glemmer, hvordan flygtningene har det, når de kommer til Danmark og vi glemmer, at de kommer fra krig, ødelæggelse og, værst af alt, død.

Denne roman er en stor øjenåbner, der giver indblik i, hvad det er der sker, når man er flygtning. Rigtig vigtig og rigtig interessant roman — den vækker simpelthen så mange følelser.

Dog vil jeg sige, at, for mig, er der altså for meget sex og onani. Det bliver for meget for mig og jeg synes ikke, det alt sammen er særligt vigtigt for historien; jeg kunne godt have undværet og jeg tror, historien ville have været fin stadig.

[Bebs Andersen · Rating 3 out of 5]

Det er en vigtig historie om flygtninge og livet som flygtning, og om at være anderledes. Der er dele af historien, jeg har svært ved at forstå, dels ægteskabene og dels den seksuelle overvægt, der er i bogen. Jeg synes, det tager fokus fra den flygtningeproblematik, som beskrives fra de tre hovedpersoners livsvinkel.
Jeg ved ikke, om jeg bryder mig om hovedpersonen, men til gengæld er jeg ikke i tvivl om min sympati for Esther og Umar.
Men den skal da læses! Den er vigtig at forholde sig til.

[Kyle · Rating 5 out of 5]

Penisforstørrelse urtemedicin fra Dr. Sacre er den bedste urtemedicin inden for 3 uger, du vil få en perfekt størrelse og det produkt helbrede enhver form for infektion i dit kropssystem og gøre dig sundhed har en mand, det har ingen bivirkning, det virkede for mig og min ven.Detaljer om Dr. Sacre
Ring eller whatsapp nummer +2349076034359
E-mail-adresse: Sacretempleofpower@gmail.com
Dette er det perfekte produkt for os, og det vil give dig det bedste

Kyle

[Nathalie Larsen · Rating 3 out of 5]

Der er mange gode ting ved denne her bog - sproget, variationen, opbygningen/strukturen.
Men slutningen er simpelthen så frusterende og usammenhængende at det næsten ødelægger hele oplevelsen. Som, må jeg være helt ærligt, gør side op og side ned om hovedpersonens kusse også - I’m all for female sexuality and pleasure, hvis det er realistisk.

[Mette Rønne · Rating 3 out of 5]

En god historie fortalt inde fra et muslimsk miljø med interessante nye vinkler på dette, men som så mange andre nyere bøger bruges jeg-fortælleren for ureflekteret eller letkøbt til at formidle umiddelbare følelser, og det bliver trættende i længden. Esthers historie fra 2. Verdenskrig er dog rigtig spændende.

[Nina Wegner · Rating 2 out of 5]

Der er flere fine fortællinger i denne roman. Om Somalia, om et mor/datter-forhold, flygtninge og rørende skæbnehistorier alt sammen fortalt i dårligt sprog. Rodet komposition og alt alt alt for mange orgasmer og våde omskårne f…… Hovedpersonen er upålidelig, manipulerende og meget svær at holde af. Jeg er spændt på hvad min læseklub synes om denne roman.

[Kim andrea Brofeldt · Rating 4 out of 5]

Tre hårde flygtningeskæbner flettes sammen. Velskrevet, gruopvækkende, men alligevel fuld af håb, selvstændighed, kærlighed. Slutningen blev noget forjaget, men alt i alt en virkeligt god bog, der sætter ansigter på flygtninge og tanker i gang

[Ulla · Rating 3 out of 5]

Jeg synes, at bogen er meget vigtig og fortaellingen om de tre forbundne skaebner er god, men jeg var ikke begejstret for skrivestilen og den elendige, forhastede slutning. Jeg broed mig heller ikke meget om hovedpersonen, saa det bliver ikke til mere end 3 stjerner fra mig.

[Torben Mathiassen · Rating 3 out of 5]

Jeg ved I virkeligheden ikke rigtig hvad jeg skal mene om Sofie Jama debutroman. Egentlig synes jeg ikke historien er så spændende endda, men alligevel får hun vævet de løser ender ret fint sammen, så man til sidst sidder med en ret fuldendt læseoplevelse.

[Marianne · Rating 4 out of 5]

Sofie Jama's historie fænger godt med hop rundt i steder og tid.