Otte noveller om de stærke bånd og skiftende følelser i familier. Bevægelsen mellem intimitet og pludselig afstand. Om længslen efter at komme helt ind til dem, man elsker.
Mia vinterbader med sin lillesøster og rammes af minder om en udefinerbar kulde i deres barndomshjem. Hvor kom den kulde fra, og er den flyttet ind i hende? Janes datter bevæger sig rundt i de urovækkende skygger, hendes mors nye forelskelse kaster over verden. Og i løbet af en lang, hed sommerdag fyldes Tilde til bristepunktet af spænding. For hvad er det for en fest, hendes storesøster Nelli gør sig klar til?
Pressen
»Det her er en sikker og suveræn debut … Sitrende skønne, mystiske og helt igennem overrumplende noveller.« ***** – Politiken
»Fantastisk, tæt og sanselig novellesamling. « – Weekendavisen
»Læs den før din datter, og sørg for, at din mor også får et eksemplar.« ***** – Femina
»Emma Bess skriver intimt og sørgmodigt om de nære familierelationer.« – Information
»Det er i balancen mellem den apatiske hverdag og de store, skelsættende begivenheder, Bess' force ligger.« – Jyllands-Posten
»En stærk debut.« **** – Nordjyske Stiftstidende
»Om du er mor, datter eller søster, vil du genkende detaljer og følelser i de små fortællinger, som du kan plukke i eller læse fra ende til anden. Det er svært at stoppe, når først du er i gang.« – Liv
Mange af Bess' noveller var meget intetsigende for mig. Og nogle af dem fandt jeg også overraskende og lige frem grænseoverskridende.
De tager alle rod i forholdet mellem mennesker, og specielt mellem piger af diverse aldre og deres familie og venner. Der er en del grænser der bliver overskredet, hvis dette overhovedet syntes muligt for nogle. For mig gjorde en del af dem. Om dette er meningen vides ikke, men det gjorde alligevel af jeg ikke kunne se formålet med sagte novelle. Dette er dog alligevel hvad der driver denne novellesamling, da der et eller andet sted gøres op med nogle tabu-belagte emner omkring gemte følelser. Mange af dem fungerede bare ikke for mig.
Dog var der noveller som jeg fandt rørende, heriblandt "Til stranden" og "Portræt". De har højdepunkterne i samlingen, da Bess her alligevel fik draget mig ind i nogle forhold der satte sig spor i mig.
I bund og grund har jeg det også svært med noveller, specielt dem på kun små 20 sider. Jeg føler ikke at Bess formår at drage mig nok ind i sine historier, til at jeg kan nå at interessere mig for det korte plot.
Emma Bess' noveller er efter min mening desværre af noget variende kvalitet. Nogle var jeg helt oppe at ringe over (de længere), andre var overfladiske tangerende til det mærkelige (de kortere). Bess kan bestemt skrive, synes jeg, men jeg er ikke sikker på, om novellen bør være hendes foretrukne udtryksform. Jeg synes nemlig ikke, at hun formår at komme helt i hus med sine karakterbeskrivelser, hvormed nogle noveller bare bliver noget underligt noget for mig at læse. Ikke nødvendigvis fordi jeg ikke kommer til at "tage dem med mig" - det er trods alt ikke al litteratur heller af den bedre slags, som ligefrem tager bo i mit hjerte - men hvis jeg ikke engang føler mig underholdt under læsningen undervejs endsige opnår en vis forståelse af historien og/eller karaktererne, så er der bare ikke så meget at komme efter. Sprogligt viser Bess fine takter og der er ingen tvivl om, at hun er et spændende nyt talent, som jeg tænker, at jeg bliver nødt til at følge fremover. Men jeg håber, at hun skriver en roman næste gang.
Hvad er kærlighed? Er kærligheden lykkelig, eller er den nærmere noget, der minder om sorg? Hvor går grænsen mellem den fysiske og den platoniske kærlighed – hvis der da overhovedet er en grænse? Bess udforsker og undersøger kærligheden i dens mange former, hovedsageligt mellem familiemedlemmer, men af og til også mellem venner og partnere, og du finder måske mere af dig selv i novellernes karakterer, end du havde troet.
Det er ikke brusende lykke (hvornår er noget egentlig det?), men det er virkelig godt. En velskrevet debut, der flyder gnidningsfrit fra øjeblik til øjeblik.