What do you think?
Rate this book
Djævelen i hullet
I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg i ud i den blå luft. Da han sidenhen dukker op igen, er det på russisk side. Arnborg har forelsket sig i en russisk kvinde, har slået sig ned og arbejder nu for efterretningstjenesten FSB. Hjemme i Danmark efterlader han sin kone og teenagedatteren, Laila.
Farens forræderi præger hele Lailas liv. Hun uddanner sig til sprogofficer, men trækker sig tilbage efter to udsendelser til Irak. Da hun pludselig modtager et brev fra sin far, vælger hun at konfrontere fortiden og opsøge sin far i Rusland.
Hendes far har efterretninger, der kan blive afgørende for Danmark og de baltiske lande, men stærke kræfter søger at forhinde oplysningerne i at slippe ud. I "Djævelen i hullet" bliver Laila viklet ind i sin families ukendte historie, der trækker tråde tilbage til Den Kolde Krig.
Farens forræderi præger hele Lailas liv. Hun uddanner sig til sprogofficer, men trækker sig tilbage efter to udsendelser til Irak. Da hun pludselig modtager et brev fra sin far, vælger hun at konfrontere fortiden og opsøge sin far i Rusland.
Hendes far har efterretninger, der kan blive afgørende for Danmark og de baltiske lande, men stærke kræfter søger at forhinde oplysningerne i at slippe ud. I "Djævelen i hullet" bliver Laila viklet ind i sin families ukendte historie, der trækker tråde tilbage til Den Kolde Krig.
402 pages, Hardcover
First published September 30, 2016
4 people are currently reading
59 people want to read
About the author
Leif Davidsen
60 books67 followersEducated as a journalist, in 1977 he started working in Spain as a freelance journalist for Danmarks Radio. In 1980 he began covering Soviet news with frequent news reports to Danmarks Radio from Russia. From 1984 to 1988 he was stationed in Moscow. As a journalist he has travelled extensively around the world. When Davidsen returned to Denmark he became chief editor of Danmarks Radio's foreign news desk. From 1996 he edited a TV series called “Danish Dream” about Denmark today. In 1991 he won the Danish booksellers award De Gyldne Laurbær (The Golden Laurel) for his book Den sidste spion.[1] In 1999, he became a full-time writer.
Leif Davidsen (f. 1950) er uddannet journalist og fra 1984-1988 DR´s korrespondent i Moskva. Har rejst over det meste af verden som udenrigskorrespondent. Han debuterede som forfatter i 1984 og har udgivet en rejsebog, to novellesamlinger og elleve romaner, der er oversat til femten sprog. Leif Davidsen er en af Danmarks mest populære og læste forfattere.
Leif Davidsen (f. 1950) er uddannet journalist og fra 1984-1988 DR´s korrespondent i Moskva. Har rejst over det meste af verden som udenrigskorrespondent. Han debuterede som forfatter i 1984 og har udgivet en rejsebog, to novellesamlinger og elleve romaner, der er oversat til femten sprog. Leif Davidsen er en af Danmarks mest populære og læste forfattere.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 15 of 15 reviews
October 20, 2019
Puha. Havde set frem til at læse en gedigen spionroman, men må altså sige at jeg blev skuffet. Måske er det fordi jeg lige har læst en roman, af en forfatter der rent faktisk kan skrive (Frank vender hjem af Kristian Bang Foss), at Leif Davidsens seneste bog fremstår så ueffen og tung i sproget? Eller også er det bare niveauet? Plottet er som sådan ok, men drivet i fortællingen bliver konstant saboteret af kluntede formuleringer og et generelt fladt sprog, som på intet tidspunkt indeholder de nuancer og dobbelttydninger, der kendetegner en god roman. Dertil kommer forfatterens underlige greb med periodisk at citere diverse danske digtere, at stort set alle aktører bruger begrebet “normalbilledet” konstant, at alle russerne bander på engelsk (med forfatterens kendskab til russisk, burde man kunne finde oplagte alternativer, da dagligdags russisk er fyldt med maleriske skældsord :)) og de tekniske fejl i beskrivelsen af våben mv. - hvilket samlet set gør læsningen af Djævlen i hullet til en knap så god oplevelse.
March 5, 2017
Skarpt komponeret og fundamentalt spændende. Leif Davidsen demonstrerer på overbevisende vis sit sikre håndværk i form af research, plot, persontegning og baggrundsviden.
December 22, 2019
La quatrième de couverture fait mention d'une intrigue d'espionnage. Ya rien de cela. Davidsen s'essaie à la littérature mais n'y parvient pas. L'intrigue, lorsqu'elle fait surface vers la fin du livre, n'a rien de captivant. L'écrivain, bien que spécialiste des pays du bloc de l'est, se répète avec ses explications sur la société russe.
Pour compléter ma déception, j'ai relevé trois fautes dans le texte de cette édition. Un livre à oublier.
Pour compléter ma déception, j'ai relevé trois fautes dans le texte de cette édition. Un livre à oublier.
February 13, 2019
Juste avant la chute du Mur, un officier de renseignement danois est exfiltré de RDA. Puis disparaît, passe à l’Est, et refait sa vie en Russie. Sa fille Laila a grandi dans la honte de cette trahison.
Adulte, elle renonce à une carrière d’officier interprète après deux missions traumatisantes en Irak et s’occupe d’un camping au Danemark. Lorsqu’elle reçoit la visite de deux ex-agents, décidés à reprendre du service, et qui ont besoin d’elle.
Son père lui demande de venir le voir, car il est gravement malade.
Si je n’apprécie pas particulièrement les histoires d’espions habituellement, je dois avouer que j’ai apprécié suivre Laila depuis le Danemark jusqu’en Russie, la rencontre avec son père qu’elle hait, la découverte de son demi-frère Tor qu’elle apprécie.
J’ai aimé découvrir la Russie de Poutine, l’auteur portant un oeil critique sur l’état du pays.
En Russie, pas de Père-Noël, mais Grand-père Gel et la fée des neiges, inventés par les communistes, mais toujours présents.
Si j’ai moins aimé l’épisode de la chasse à l’ours, je dois avouer que me promener dans Moscou avec Laila, découvrir les églises orthodoxes et les plats du pays m’a passionné.
J’ai aimé les intrigues mêlées : le père de Laila veut-il s’enfuir de Russie ? Quelles sont les secrets qu’il détient pour les vendre au Danemark et pouvoir partir ? La conjuration anti-Poutine verra-t-elle le jour ?
Une intrigue passionnante qui se déroule autour du Nouvel An Russe.
Un auteur que je suivrais dorénavant avec intérêt.
L’image que je retiendrai :
Celle du Bolchoï, magnifique bâtiment, ravalé à coup de millions de roubles.
Quelques citations :
L’ironie n’était pas le point fort des russes (…) mais il ne pouvait s’empêcher d’y avoir recours chaque fois que les Russes devenaient sentimentaux et se mettaient à pleurnicher, persuadés d’être un peuple élu qui, en raison des souffrances terribles qu’il avait subies, méritait une place particulière dans le monde. (p.100-101)
Je peux te résumer ça en trois mots. Orthodoxie. Autocratie. Nationalisme. Enfin, russitude. (p.171)
Qu’avons-nous créé ? Une kleptocratie. (p.172)
https://alexmotamots.fr/la-fille-du-t...
Adulte, elle renonce à une carrière d’officier interprète après deux missions traumatisantes en Irak et s’occupe d’un camping au Danemark. Lorsqu’elle reçoit la visite de deux ex-agents, décidés à reprendre du service, et qui ont besoin d’elle.
Son père lui demande de venir le voir, car il est gravement malade.
Si je n’apprécie pas particulièrement les histoires d’espions habituellement, je dois avouer que j’ai apprécié suivre Laila depuis le Danemark jusqu’en Russie, la rencontre avec son père qu’elle hait, la découverte de son demi-frère Tor qu’elle apprécie.
J’ai aimé découvrir la Russie de Poutine, l’auteur portant un oeil critique sur l’état du pays.
En Russie, pas de Père-Noël, mais Grand-père Gel et la fée des neiges, inventés par les communistes, mais toujours présents.
Si j’ai moins aimé l’épisode de la chasse à l’ours, je dois avouer que me promener dans Moscou avec Laila, découvrir les églises orthodoxes et les plats du pays m’a passionné.
J’ai aimé les intrigues mêlées : le père de Laila veut-il s’enfuir de Russie ? Quelles sont les secrets qu’il détient pour les vendre au Danemark et pouvoir partir ? La conjuration anti-Poutine verra-t-elle le jour ?
Une intrigue passionnante qui se déroule autour du Nouvel An Russe.
Un auteur que je suivrais dorénavant avec intérêt.
L’image que je retiendrai :
Celle du Bolchoï, magnifique bâtiment, ravalé à coup de millions de roubles.
Quelques citations :
L’ironie n’était pas le point fort des russes (…) mais il ne pouvait s’empêcher d’y avoir recours chaque fois que les Russes devenaient sentimentaux et se mettaient à pleurnicher, persuadés d’être un peuple élu qui, en raison des souffrances terribles qu’il avait subies, méritait une place particulière dans le monde. (p.100-101)
Je peux te résumer ça en trois mots. Orthodoxie. Autocratie. Nationalisme. Enfin, russitude. (p.171)
Qu’avons-nous créé ? Une kleptocratie. (p.172)
https://alexmotamots.fr/la-fille-du-t...
November 17, 2020
Jeg vil så gerne kunne lide Leif Davidsens krimier - måske fordi det i en lang årrække har været min fars yndlings-letlæsnings-forfatter, men...
Bogen bliver aldrig rigtigt spændende, men tingene ligesom bare "sker" uden at der er noget sammenhængende plot eller rød tråd. Jeg lærer ikke rigtigt at holde af nogen af karaktererne, da de forekommer overfladiske og kluntede både i præsentationen af dem og i deres indbyrdes retorik. Sproget kammer til tider over i noget lettere infantilt med en lidt klodset dialog, malplacerede profaniteter, engelske bandeord i Rusland og en insisterende reciteren digte og strofer på de mest underlige tidspunkter.
Mest af alt forekommer bogen mig at være en indledning til noget mere og noget større - det er her vi kort bliver præsenteret for noget eller nogen som vi kan vente mere af. Problemet er bare at jeg ikke sidder tilbage i åndeløs spænding for at vide hvad og hvem...
Uanset alt dette, så forekommer det tydeligt at Leif Davidsen er en dygtig forfatter. Jeg er bare ikke vild med hans iver efter at være hårdkogt og nervepirrende - for det lykkedes ikke helt. Jeg har med stor glæde læst andre af hans værker om både Hemingway og Steinbeck eksempelvis og her brillerer han med en rolig, fortællende stemning, som klæder både sprog og tone ganske meget!
Men alligevel... Jeg må nok hellere læse "Forræderens børn", så jeg kan se om noget bliver til noget og om jeg tager fejl i min første vurdering :-)
Bogen bliver aldrig rigtigt spændende, men tingene ligesom bare "sker" uden at der er noget sammenhængende plot eller rød tråd. Jeg lærer ikke rigtigt at holde af nogen af karaktererne, da de forekommer overfladiske og kluntede både i præsentationen af dem og i deres indbyrdes retorik. Sproget kammer til tider over i noget lettere infantilt med en lidt klodset dialog, malplacerede profaniteter, engelske bandeord i Rusland og en insisterende reciteren digte og strofer på de mest underlige tidspunkter.
Mest af alt forekommer bogen mig at være en indledning til noget mere og noget større - det er her vi kort bliver præsenteret for noget eller nogen som vi kan vente mere af. Problemet er bare at jeg ikke sidder tilbage i åndeløs spænding for at vide hvad og hvem...
Uanset alt dette, så forekommer det tydeligt at Leif Davidsen er en dygtig forfatter. Jeg er bare ikke vild med hans iver efter at være hårdkogt og nervepirrende - for det lykkedes ikke helt. Jeg har med stor glæde læst andre af hans værker om både Hemingway og Steinbeck eksempelvis og her brillerer han med en rolig, fortællende stemning, som klæder både sprog og tone ganske meget!
Men alligevel... Jeg må nok hellere læse "Forræderens børn", så jeg kan se om noget bliver til noget og om jeg tager fejl i min første vurdering :-)
March 26, 2019
Karaktererne er kedelige og løfter sig aldrig over klichéerne. Russerne er alle dybt religiøse nationalister (hvilket jeg som en, der har boet i Rusland, kan sige intet hold har i virkeligheden) og folk fra Mellemøsten nævner Gud eller Muhammed i hver anden sætning.
Dialogen er urealistisk og bruges først og fremmest til at give læseren information, som forfatteren mener, at læseren skal have. Det bryder konstant illusionen og trækker én ud af historien. Ligeledes er forfatterstemmen uklar og inkonsekvent, så man sjældent ved, om det er karaktererne eller forfatteren, der taler.
Plottet er egentlig godt nok, men klichéerne og de stilistiske problemer gør det til en ret klodset læseoplevelse.
Dialogen er urealistisk og bruges først og fremmest til at give læseren information, som forfatteren mener, at læseren skal have. Det bryder konstant illusionen og trækker én ud af historien. Ligeledes er forfatterstemmen uklar og inkonsekvent, så man sjældent ved, om det er karaktererne eller forfatteren, der taler.
Plottet er egentlig godt nok, men klichéerne og de stilistiske problemer gør det til en ret klodset læseoplevelse.
August 30, 2017
En bog som ikke sagde mig noget som helst. Den var meget forudsigelig, og det virker som om at han genbruger mange af hans ideer fra tidligere bøger. Det er den 9 bog med Leif Davidsen som jeg har læst, og jeg syntes den her var kedelig på så mange måder. Der var selvfølgelig den person udvikling som man følger der var spændende og godt beskrevet, men ellers kedede jeg mig.
August 13, 2022
En spion krimi, der er blandet med Leif's erfaring fra Rusland danner et stærkt realistiskt iscenesættelse for bogens historie og roller.
Udgivet i 2016, danner den en god baggrund for hvorfor og hvordan krigen i Ukraine gradvist er eskaleret til fuldbyrdet krig i 2022.
Plottet er du utrolig langsomt og temmelig anti-klimatisk, hvilket trækker ned på oplevelsen.
Udgivet i 2016, danner den en god baggrund for hvorfor og hvordan krigen i Ukraine gradvist er eskaleret til fuldbyrdet krig i 2022.
Plottet er du utrolig langsomt og temmelig anti-klimatisk, hvilket trækker ned på oplevelsen.
May 27, 2017
Bogen er meget velkomponeret og dermed meget letlæst
Bogen er spændende og giver - hvis forfatterens indsigt er reel (hvad jeg ikke tvivler på) - et uhyre aktuelt og meget interessant indblik i stemningen i dagens Rusland
Bogen er i den bedre ende af Leif Davidsens forfatterskab
Bogen er spændende og giver - hvis forfatterens indsigt er reel (hvad jeg ikke tvivler på) - et uhyre aktuelt og meget interessant indblik i stemningen i dagens Rusland
Bogen er i den bedre ende af Leif Davidsens forfatterskab
December 29, 2017
Ikke den bedste bog af Leif Davidsen.
En kedelig start og flade figurer blev dog til en ok fortælling, men måske er det tid for Davidsen at finde et andet emne end spionage og den kolde krig.
En kedelig start og flade figurer blev dog til en ok fortælling, men måske er det tid for Davidsen at finde et andet emne end spionage og den kolde krig.
June 17, 2020
Langtrukken og svær at komme igennem
July 17, 2020
Klassisk Leif D. Koldkrig og godt plot.
Read
September 9, 2020Spændende og velskrevet spionroman og John og hans to børn
September 24, 2023
Udover spændende, meget aktuel med Ruslands invasion af Ukraine, på trods af den er skrevet flere år før.
January 14, 2017
Leif Davidsen formår at holde læseren fanget til sidste side! Bogen er uhyggelig aktuel (situationen i Rusland) og nærmest en rigtig (god) spion roman!
Displaying 1 - 15 of 15 reviews