Tomas Lagermand Lundme er opvokset på Amager. Han er uddannet fra Teaterskolen Centrum 1993, Gøglerskolen 1996, Forfatterskolen 1998 og Det Kongelige Danske Kunstakademi 2002. Han har også virket som fotograf, gøgler, skuespiller og skribent for Dagbladet Information. Han er medlem af Dansk Forfatterforening, Danske Dramatikeres Forbund, Billedkunstforbundet, Kunstnersamfundet og Enhedslisten. Han er gift med Jan Lagermand Lundme.
Da jeg vendte den sidste side efterlod slutningen mig med en stemning af melankoli, eftertænksomhed og tanker om begreber som eksistens, identitet og selvrealisering. Spændende og hudløs ærlig roman uden filter skrevet af Tomas Lagermand Lundme.
Title: Når man forveksler kærlighed med en saks Author: Thomas Lagermand Lundme Udgivelsesår: 2016 Sideantal: 175 Forlag: Gyldendal ISBN: 978-8702190946 Finished Reading: Januar 2019 Stars: 1/5 Genre: YA & LGBT ❋❋❋❋❋
This is my personal review without spoilers of the actual plot.
After finishing this read, I simple had to find out if I was the only one whom disliked this book so much. Apparently I am. I hated this with a passion. The way the author wrote it threw me off several times and I only finished it because I knew it wasn’t long. Phew, that was a struggle. I definitely didn’t find this beautiful in any way, I actually found it quiet disturbing and annoying. I didn’t feel any sympathy toward the main character whatsoever! What a disturbing young man! As for the other characters I’ve got nothing positive to say, the focus was clearly on the main character leaving all the others faceless and lacking a personality. It annoyed me how the books view changed from past to present all the time. That I could have lived with had the chapters been ten to thirty pages long as a regular book but these time changes were after each page! The longest period in the same “timeline” was two pages. The thing that annoyed me the most about this book isn’t even mentioned yet! It’s simple it’s the Dots! So many dots! If I’m bored one day, I’ll count the amount of dots the book has. It mentions it has LGBT moments but they are very few and scares and barely even worth mentioning since it’s such a meaningless part of the book. I wouldn’t recommend this book to anyone I’m sorry. This book was one big brainfuck.
Det kan være så håbløst alt sammen. Og man kan være så langt nede. Det forstår man. Men Tomas Lagermand formår alligevel på en måde, med sine ord og sætninger og spinde en varme ind i tekstens kulde. Ind i tekstens univers. Og man forstår det handler om mennesker, og det handler om forholdene. Det handler ikke om den sociale stige, eller hvor i samfundet man er, men det handler om det nære og at forstå mennesket og relationerne. Via korte sætninger. Mange gentagelser. Som indtager mønstre, vaner og måder man siger ting på og fastebilleder i hoverpersonens hovede bliver en historie til. Det bliver ikke skrevet for meget, men der bliver skrevet nok. Jeg ville ikke kalde det for minimalt. For der er meget der virker "ekstra", ikke nøgternt, men total-subjektivt. Det giver mening. Der er en kapitelvekslen mellem et "dengang" og et "nu" som virker virkelig godt, og veltimet. Der er en stillingtagen og en synsvinkling ift til hovepersonen som virker totalt oprigtig. Men samtidigt meget skrevet. Samtidigt meget Tomas. Der er så mange ting personerne imellem som der ikke bliver sat spørgsmåltegn ved, eller diagnostiseret, som bliver ladet være, fordi det var ikke det det handler om. Og det er utroligt befriende. Samtidigt bliver der taget hold om så mange svære emner. miljøer. handlinger. Det er utrolig vigtigt at se tingene fra flere vinkler. Jeg synes Tomas kommer med en ny vinkel. Et nyt perspektiv. Og det sætter jeg utrolig meget pris på.
Denne bog var hård at komme igennem, men ikke på den dårlige måde nødvendigvis.
En yderst interessant skrivestil, som til tider var svær at gennemskue, hvilket er grundet min egen evne, eller mangel derpå, til at finde den skjulte mening og læse bag linjerne.
Jeg var ret glad for hvordan den var opbygget, korte kapitler, flashbacks, hurtig handling. Al denne hast var virkelig god for min ADHD-hjerne, der normalt har svært ved at læse i længere tid ad gangen. Alligevel fik jeg formået at læse de sidste 76 sider i en stilling.
Jeg bliver sjældent rørt af bøger, men jeg må sige at hovedpersonen i bøgen virkelig spillede på hjertestrengene til tider. Måske er det fordi jeg kan genkende mig selv i ham - til en vis grad.
En tragisk historie, der udforsker måden en barndom kan ødelægges af alkoholisme, forsømmelse og tidlig adgang til den voksne verden. Måske endda hvordan det er at vide fra en ung alder at man er til folk af eget køn? Ikke for sarte sjæle, denne bog rør ved ekstreme og tragiske emner, der er tabu i den virkelige verden (og af gode årsager i min mening).
Det var også meget sjovt at kunne visualisere de fleste områder, karaktererne bevægede sig i, nu hvor jeg selv er opvokset på Vesterbro.
Jeg ville anbefale denne bog til dem, der kan lide medier af barsk natur, eller er villige til at prøve noget nyt.
Mit hjerte har altid tilhørt Tomas Lagermand Lundme, men alligevel bliver jeg hver gang overrasket over mandens genialitet. 'Når man forveksler kærlighed med en saks' er klart Lundmes stærkeste roman. Jeg græd - nej jeg hulkede, for på en eller anden måde formår han, at balancere det smukke med det helt forfærdelige, på en måde der kryber helt op under huden på en. Som altid er sproget helt fantastisk smukt, både råt og fint på samme tid.
En sørgelig og smuk historie om en alt for ung dreng, der ikke længere kan bo ved sin mor, der drikker og har en far, der har stiftet en ny familie. Han udvikler sig til "en professionel dreng" som han kalder det for at passe ind og selvom han tilbeder sin morfar, der tager sig af ham, magter hans morfar ikke opgaven. Rodløsheden gør ham hård og sårbar.
Virkelig rå og ærlig. Jeg er begyndt at se et mønster i Tomas' romaner. Autobiografiske træk. Hovedpersonerne der er mentalt selvdestruktive og har selvskadende tendenser. Der har noget på hjertet, som de kun kan udtrykke gennem enten harmfulde/kaotiske traditioner eller skrift på papir. Kærlighed gør ondt, men det er noget man skal kæmpe for.
En barsk ungdomsroman om at blive voksen alt for tidligt. Om omsorgssvigt, savn, sorg, overgreb, alkoholisme, psykisk sygdom og misforstået kærlighed.
Hovedpersonen er 15 år og er en del af et dysfunktionelt homomiljø i København. Et miljø, hvor man bliver voksen for tidligt og hvor kærligheden ikke nødvendigvis er sund. Gennem bogen følger vi hovedpersonens liv i nutiden og i fortiden, som kun ligger et par år før handlingen. Opvæksten ligger til grund for nutiden og manglen på omsorg og kærlighed er et gennemgående tema.
Der er ikke meget håb og optimisme i bogen, og man skal ikke læse den, hvis man allerede har det psykisk skidt. Det er ikke en feel good-roman. Titlen siger ligesom det hele.
Sproget er godt og bogen er helt sikkert læseværdig. Jeg har lyst til at læse mere af Tomas Lagermand Lundme. Forhåbentlig har han også skrevet bøger, der er bare en smule mere muntre.
Defently disturbing and problematic, but probally one of the best school book I have ever read. Actully debated giving this 3 stars which is crazy. I Liked the writing style and found the story quite interesting. However, I kind of felt like it went nowhere. Like what was the point? idk.