Tove Ditlevsens digtsamling Blinkende lygter fra 1947 i e-bogsudgave. Erindrings- og depressionstemaer, som behandler faserne i kvindens liv samt kærligheden og angsten for at miste sine elskede.
Tove Ditlevsen var en dansk forfatter, som hentede inspiration i sit eget liv som kvinde. I sin digtning og som yndet brevkasseredaktør i Familie Journalen udfoldede hun en dyb psykologisk indsigt i moderne kvinders splittede liv. Hendes evne til at udtrykke sammensatte følelser i et enkelt og smukt sprog fik betydning for flere generationer af læsere.
Denne digtsamling er helt igennem fantastisk. Digtene er små smukke og dybt rørende stykker, som i form såvel som indhold imponerer. Ditlevsen havde virkelig en gave. Hun skriver, så man kan mærke det helt ind i sjælen. Det er meget livsbekræftende, og hendes tematikker har gennemslagskraft. Jeg vil uden tvivl læse mere af hende nu, hvor jeg har opdaget, hvor meget hendes rim og ordvalg gør indtryk på mig. Blinkende Lygter kan i hvert fald varmt anbefales hvis man trænger til at mærke noget og føle noget igen.
Lige siden 14 årige mig, så Blinkende Lygter filmen, hvor karakteren Stefan læser op fra bogen Blinkende Lygter af Ove Ditlevsen, så har jeg fundet denne digtsamling enormt smukt, meget på samme måde som karakteren Stefan ser den.
"I barndommens lange og dunkle nat brænder små blinkende lygter som spor, af erindringen efterladt, mens hjertet fryser og flygter" er simpelthen så smukke og rørende.
Tove Ditlevsen havde virkelig en gave. Hun skriver så man kan mærke det helt inde i sjælen.
Det er generelt svært for mig, ikke at anbefale alt hvad Tove Ditlevsen.
Det er første gang, jeg har forsøgt mig med lyrik i audioformat, men med denne fine digtsamling, virkede det supergodt.
Det er mange år siden, jeg sidst har læst den, og det var som altid en fornøjelse at læse/høre Toves unikke sprog, hvor mange ord og vendinger går igen fra andre digte. Ord som vårligt og varsomt. Man kan altid tåle en dosis Ditlevsen. #toveditlevsen #blinkendelygter
Jeg hørte den som lydbog, og måske hørte jeg ikke godt nok efter, men jeg var ikke blown away, som de andre anmeldere. Jeg synes det blev lidt for dystert og navlepillende. Ikke lige det humør jeg er i. Måske vil jeg prøve at læse den i bogform en dag jeg er i rigtig dårligt humør.
Tove er skarp og benhård som altid - det kan godt være det rimer, men det bliver det ikke hyggeligt af. Og det er netop sådan det skal være råt og ind til benet.
'Blinkende Lygter' er, ligesom de to foregående digtsamlinger skarp poesi, men det keder mig at der ikke sker udvikling eller forandring i stil og sprog.