I år 4693 er Jorden så nedslidt og udpint, at den ikke længere er beboelig for mennesker, og dens befolkning forlader den hastigt på overfyldte rumskibe. Fey arbejder som luder på et elektronisk bordel i en verden, hvor krop, følelse og intellekt holdes skarpt adskilt. Samtidig følger bogen politikeren Tukhalele og de fire besætningsmedlemmer på rumskibet Jezabel II.
Jeg nåede aldrig rigtig at få et forhold til det ellers omfattende og potentielt interessante persongalleri og manglede en ordentlig driver i historien der udviklede sig alt for langsomt. Men det værste er sproget. Tidens tand har ikke været god ved de pistolkorte og fandenivoldske sætninger og de 80'er-smarte alternative stavemåder med x i stedet fra ks og andre tidstypiske unoder. Jeg giver en stjerne, men endte også med at give op efter 40% af bogen, hvorefter jeg skimmede resten...
Jeg skal være ærlig og erkende, at jeg kun nåede 150 sider ind i Luderen fra Gomorra, før jeg gav fortabt. Jeg havde ellers virkelig glædet mig og købt bogen på papir for at få den bedste oplevelse. Samfundskritisk, feministisk science fiction. What's not to love? Desværre er sproget så opstyltet og obskurt, at det er som at bevæge sig gennem junglen uden machete.
Jeg får på fornemmelsen af der gemmer sig en spændende verden inde i Luderen fra gomorra, men den er simpelthen ikke til at komme i nærheden af. Jeg ville ønske, at bogen var bedre, end den er. Men det er den bare ikke.