Jump to ratings and reviews
Rate this book

Onklerne og deres fruer

Rate this book
Fra Christianshavns stræder til Jyllands herregarde i 1930’ernes og 40’ernes Danmark. Onklerne – og deres fruer er Jane Aamunds skæbnefortællinger om de krasse, kulørte og karismatiske onkler og tanter, hun mødte som barn i en tid, da linjerne mellem mand og kvinde var trukket op – og dog.

Mød bagermester onkel Theodor med stålsat vilje og snoet overskæg, der ikke mærker meget til det stormfulde ægteskab, han lever i med tante Ella. Sædelighedsbetjenten onkel Kristen, der ligner Clark Gable og er gift med moster Karen, som sætter hver en mand på plads. Smedens uægte søn onkel Johan, der vokser op med sprut og tørre tæsk, ender som dansebestyrer og svinger et utal af damer uden om sit ægteskab med tante Valborg. Og smukke, forførende tante Esther fra Lemvig, der var gift med den ene onkel Viggo, og den ordblinde onkel Viggo, der elsker sin kone tante Flora højt og sin tyranniske mor endnu højere.

191 pages

First published January 1, 2014

3 people are currently reading
12 people want to read

About the author

Jane Aamund

37 books11 followers
Jane Aamunds navn er folkeeje i Danmark. Hendes humoristiske, rørende og frem for alt medlevende beretninger om Danmark og danskere i forskellige afskygninger, har henrykket flere hundredetusinde læsere i årenes løb. Siden Janes debut i 1977, har hun været en af Danmarks mest succesfulde forfattere med en lang række bestsellere på samvittigheden. Hun har blandt andet modtaget Boghandlernes Gyldne Laurbær for den selvbiografiske kærlighedsroman Colorado Drømme i 1997, stået bag den danske klassiske trilogi Klinkevals (1989) og spillet hovedperson i samtalebogen Lys I Livet af Cecilie Frøkjær fra 2005.

Jane Aamunds lyst til at skrive blev vækket allerede i barndomshjemmet, hvor hendes far lærte hende talens gaver, som ikke var mange andre unge mennesker forundt. De sproglige evner kombinerede Jane med en nysgerrighed, som for nogle var et irritationsmoment, men for de fleste en vidunderlig kilde til sjove, bevægende eller spændende anekdoter.

Lysten til at iagttage og beskrive har givet hende en lang karriere som fortæller, det være sig både som journalist og forfatter. Allerede som 18-årig begyndte Jane at arbejde som freelance journalist ved adskillige danske dag- og ugeblade. I 1968 startede hun sit eget PR-bureau, og der gik ikke mange år før, hun blev headhuntet til at være PR-chef i Birger Christensen. I 1980 vendte Jane tilbage til sin oprindelige metier som journalist ved Berlingske Tidende, og sideløbende skrev hun sine romaner – en succesfuldkarriere hun helligede sig på fuld tid i 1997.Gennem Jane Aamunds bøger har vi lært hendes mange facetter at kende. Fra den flotte og respektable dame i den nydelige spadseredragt til den fandenivolske og passionerede kvinde som frygtløst har kastet sig ud i livet og alle dets op- og nedture. Summen af hendes erfaringer er formentlig det element som gør hendes bøger så unikke. For som hun selv siger:

”Jeg har gjort ting, som ikke var rigtige eller hensigtsmæssige, jeg er faldet for fristelser og har sagt ja til forbudte ting, men jeg ville ikke gøre det om, for så havde jeg ikke gjort alle de ting, begået alle de fejl, taget alle omvejene, så havde jeg ikke lært mig selv eller andre mennesker at kende. Det var prisen for at kunne forstå verden og menneskene og beskrive det hele. Havde mit liv været lige ud ad landevejen, så havde jeg ikke haft den samme forståelse for andre mennesker eller mig selv. Man bliver et klogere menneske af at have været ude i alle hjørnerne. ”

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
6 (9%)
4 stars
17 (26%)
3 stars
27 (42%)
2 stars
14 (21%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 7 of 7 reviews
Profile Image for Line.
57 reviews5 followers
June 26, 2017
Jane Aamund kunne skrive om regnormens søvnmønster og stadig gøre det interessant. Onklernes historie er også interessant, men desværre beskrevet flere gange før i hendes andre romaner. En hyggelig, lille bog, man kan læse på en regnfuld eftermiddag, men intet nyt under solen. Desuden synes jeg, der er gået lidt for meget let-læsning i den, med bogstaver som selv Mr. Magoo kunne se – og trods dette et meget kort antal sider. Det virker næsten som en ufærdig pixibog. Temmelig skuffet.
Profile Image for Gerda Bruhn.
149 reviews1 follower
July 29, 2018
Erindringsroman om alle onklerne, de rigtige onkler og faderens forretningsforbindelser, og om deres fruer, tanterne, når de samledes i forfatterens hjem til fødselsdage og andre festligheder. Jane Aamund forstår at træffe hver enkelt lige på kornet og på en humoristisk måde beskrive både deres udseende og deres karaktertræk. Bogen giver også et godt billede af forholdet mellem kønnene i 40'erne og 50'erne. En både morsom og velskrevet bog.
Profile Image for Lone Dahl.
18 reviews1 follower
December 30, 2016
Der er ikke så meget historie i den. Det er mest bare en beskrivelse af de forskellige personligheder og deres skæve sind. Jane skriver dejligt som altid, men forvent ikke en roman.
Profile Image for Anna-Sofie.
749 reviews22 followers
April 3, 2015
Letlæst erindringsbog - popcorn-litteratur, men det er der jo også brug for indimellem! Portrætterne af onklerne og deres fruer er til en vis grad stereotype, men også underholdende og humoristiske.
Profile Image for Karina B.
34 reviews1 follower
September 13, 2015
Endnu et fantastisk indblik i Aamunds familie med sjove historier om flere af de til tider anderledes, sære medlemmer i hendes familie.
Profile Image for Lene.
174 reviews3 followers
January 23, 2016
Hyggelig kort bog der beskriver livet og familieforholdene i Jane Aamunds barndomshjem. Ret underholdende
Profile Image for Helle.
45 reviews
October 6, 2015
Hyggelig bog som giver et fint billede af en glemt tid.
Displaying 1 - 7 of 7 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.