Pludselig i begyndelsen af 1980'erne dukkede en ny sygdom op, som ingen vidste, hvad var, men som folk døde af, flest homoseksuelle mænd. Siden bredte den sig til hele samfundet og fik navnet aids. Med udgangspunkt i sit eget liv og sine egne erfaringer skriver Tomas Lagermand Lundme om en tid, hvor han selv var på vej ind i kærligheden og seksualiteten, men hvor sidstnævnte bogstavelig talt blev dødsensfarlig og traumatiserede så mange. Samtidig fortæller han om otte mennesker, som på hver sin måde blev smittet og døde. De tilhørte ingen, for ingen ville vide af dem.
Tomas Lagermand Lundme er opvokset på Amager. Han er uddannet fra Teaterskolen Centrum 1993, Gøglerskolen 1996, Forfatterskolen 1998 og Det Kongelige Danske Kunstakademi 2002. Han har også virket som fotograf, gøgler, skuespiller og skribent for Dagbladet Information. Han er medlem af Dansk Forfatterforening, Danske Dramatikeres Forbund, Billedkunstforbundet, Kunstnersamfundet og Enhedslisten. Han er gift med Jan Lagermand Lundme.
4,5 ⭐ Et vidnesbyrd om frygten for at elske. Skammen for at elske og blive elsket. At tilhøre ingen. En fortælling der skildrer en kærlighed forbundet med sådan en skyld, skam og frygt at isolation synes at være et nemmere alternativ. Skræmmende. Og så er det en historie om at elske for at elskes og alligevel ikke tilhøre nogen - fordi ingen har lyst til at du skal tilhøre. Utrolig stærk fortælling, som bevidner om at verden og øvrige samfund stadig har en stor opgave foran sig - en opgave der forevigt vil være relevant og vigtig!
Jeg er lidt hudløs og lidt i hukommelsen. Jeg var barn da AIDS ramte Danmark. Jeg var det tavse vidne under bordet…. Jeg hørte gråden, jeg følte angsten og smerten, jeg var en generation som testerede før jeg turde elske. Jeg havde familie som elskede i angsten.. i en tid hvor kærlighed ikke bare var kærlighed. …er vi der nu? Eller nu? Eller i morgen? ❤️🩹