What do you think?
Rate this book
Skyggen foran mig
5 t., 40 min.
En mand bliver løsladt efter mange år i fængsel. Han flytter ind hos en gammel ven. Han er som et barn, uden pas, uden sundhedskort, uden NemID. Det eneste, han har, er en ide om at gå. Langt. Hele vejen til Verdens Ende.
En mand bliver løsladt efter mange år i fængsel. Han flytter ind hos en gammel ven. Han er som et barn, uden pas, uden sundhedskort, uden NemID. Det eneste, han har, er en ide om at gå. Langt. Hele vejen til Verdens Ende.
256 pages, Audiobook
First published April 10, 2025
11 people are currently reading
114 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 31 reviews
April 30, 2025
Jeg ved ikke, hvad jeg havde ventet, men det er en fremragende bog! Rørende, letlæst, men berører de tungeste eksistentielle emner, sjov, tankevækkende, velresearchet. Uden tvivl en af 2025’s bedste bøger.
Der eneste, jeg ikke forstår, er den lidt grumsede 90’er-krimiforside, som på ingen måde sælger bogen som det mesterstykke, den er.
Der eneste, jeg ikke forstår, er den lidt grumsede 90’er-krimiforside, som på ingen måde sælger bogen som det mesterstykke, den er.
May 11, 2025
Fupz skriver ikke uvedkommende bøger, og heller ikke Skyggen foran mig lader en uberørt. Morderen kaldet Paven, fordi han har læst bibelen, løslades fra fængslet efter at have udstået den fulde straf for at have myrdet konen i en gensidig rus af piller og sprit.
Han er selvfølgelig et helt andet menneske efter at have siddet i 12 år: Ensom (sønnen ønsker ingen kontakt), fattig og fuldstændig fordringsløs. Han beslutter sig for - efter et indspark fra fængselspræsten - at gå caminoen. Det bliver nemt en kliché men ikke i Fupz udlægning. Han får faktisk et lidt andet perspektiv på turen via vandrefæller.
Fin fin roman om at at tage et nyt livtag med livet, selvom alt før ligger i ruiner.
Han er selvfølgelig et helt andet menneske efter at have siddet i 12 år: Ensom (sønnen ønsker ingen kontakt), fattig og fuldstændig fordringsløs. Han beslutter sig for - efter et indspark fra fængselspræsten - at gå caminoen. Det bliver nemt en kliché men ikke i Fupz udlægning. Han får faktisk et lidt andet perspektiv på turen via vandrefæller.
Fin fin roman om at at tage et nyt livtag med livet, selvom alt før ligger i ruiner.
December 10, 2025
Jeg synes altid Fupz Aakessons bøger og manuskripter er relevante og tankevækkende.
Det gælder også denne roman der følger en jeg-fortæller på Caminoen, nyligt løsladt efter mange års fængsel for mord. Han går for at finde ro, retning og måske en form for tilgivelse – men uanset hvor langt han bevæger sig, kaster fortiden stadig sin skygge foran ham.
Fupz Aakesson skriver stramt, med en minimalistisk, næsten underspillet kraft hvor det vigtigste ligger i pauserne, i det usagte.
Jeg sad konstant og fyldte hullerne ud fordi romanen beder læseren om at læse mellem linjerne. Det minder mig om Helle Helle: den samme præcision, samme tro på at læseren kan og vil arbejde med. Og det er netop dér bogen bliver så stærk.
Romanen er ikke desto mindre let læselig, korte sætninger, replikker og afsnit og alligevel et tæt psykologisk portræt af et menneske og dennes forsøg på at genstarte sit liv.
Selvom jeg-fortælleren er dømt morder, er romanen dybt vedkommende for læsere der ikke liige deler hans livsvilkår. For i bund og grund handler bogen ikke om kriminalitet, men om noget dybt menneskeligt: ensomhed, isolation, skam, ansvar, forsøget på at blive et bedre menneske – og frygten for, at man måske ikke kan.
En rørende, eftertænksom og stærkt anbefalelsesværdig lille roman som jeg slugte på en dag...
Det gælder også denne roman der følger en jeg-fortæller på Caminoen, nyligt løsladt efter mange års fængsel for mord. Han går for at finde ro, retning og måske en form for tilgivelse – men uanset hvor langt han bevæger sig, kaster fortiden stadig sin skygge foran ham.
Fupz Aakesson skriver stramt, med en minimalistisk, næsten underspillet kraft hvor det vigtigste ligger i pauserne, i det usagte.
Jeg sad konstant og fyldte hullerne ud fordi romanen beder læseren om at læse mellem linjerne. Det minder mig om Helle Helle: den samme præcision, samme tro på at læseren kan og vil arbejde med. Og det er netop dér bogen bliver så stærk.
Romanen er ikke desto mindre let læselig, korte sætninger, replikker og afsnit og alligevel et tæt psykologisk portræt af et menneske og dennes forsøg på at genstarte sit liv.
Selvom jeg-fortælleren er dømt morder, er romanen dybt vedkommende for læsere der ikke liige deler hans livsvilkår. For i bund og grund handler bogen ikke om kriminalitet, men om noget dybt menneskeligt: ensomhed, isolation, skam, ansvar, forsøget på at blive et bedre menneske – og frygten for, at man måske ikke kan.
En rørende, eftertænksom og stærkt anbefalelsesværdig lille roman som jeg slugte på en dag...
April 23, 2025
Den bedste Fupz bog. Den er bare så fin, tung og vedkommende og rørende. Elskede hver en side.
June 1, 2025
En meget fin fortælling om skyld, skam, afsoning og caminovandring.
September 17, 2025
Fremragende. Bedste danske bog længe.
November 17, 2025
Fænomenalt godt skrevet - En fortælling som kommer ind under huden på læseren og efterlader et varigt mærke.
Jeg har meldt mig til DR romanklubben 2026 - Primært for at udfordre mig selv til at læse andre slags bøger end de gængse fantasy og middle grade bøger som jeg ofte vælger. Og her efter at have læst den første af de nominerede bøger så er det en beslutning jeg er uhyre glad for at have taget.
Vi følger en midaldrende mand som netop er løsladt efter at have afsondret en lang fængselsstraf og temaerne i bogen er bl.a. skyld og tilgivelse.
Historien fortælles både i nutiden og i fortiden, så læseren lærer hovedpersonen at kende både som den han er nu, den han var og hvad der er gået imellem disse to punkter i tid.
Bogen er kort - korte kapitler, små brudstykker af samtaler, korte episoder i tid. Men det er alt det forfatteren ikke direkte skriver som trænger ind hos mig som læser - og det på en måde så det både får hårene på armene til at rejse sig og smilet frem.
Mine absolut varmeste anbefalinger.
Jeg har meldt mig til DR romanklubben 2026 - Primært for at udfordre mig selv til at læse andre slags bøger end de gængse fantasy og middle grade bøger som jeg ofte vælger. Og her efter at have læst den første af de nominerede bøger så er det en beslutning jeg er uhyre glad for at have taget.
Vi følger en midaldrende mand som netop er løsladt efter at have afsondret en lang fængselsstraf og temaerne i bogen er bl.a. skyld og tilgivelse.
Historien fortælles både i nutiden og i fortiden, så læseren lærer hovedpersonen at kende både som den han er nu, den han var og hvad der er gået imellem disse to punkter i tid.
Bogen er kort - korte kapitler, små brudstykker af samtaler, korte episoder i tid. Men det er alt det forfatteren ikke direkte skriver som trænger ind hos mig som læser - og det på en måde så det både får hårene på armene til at rejse sig og smilet frem.
Mine absolut varmeste anbefalinger.
December 15, 2025
3.5 stjerner
April 24, 2025
Hørt som lydbog
December 2, 2025
Skyld, skam og tilgivelse - hvornår er man fri...
Jeg læste bogen i forbindelse med DR Romanklub, og det var givende at se, hvor mange forskellige læsninger man kunne tage med.
Bogens fortæller (jegfortæller), er hovedpersonen, som man kun kender ved fængselskaldenavnet "Paven", en vigtig pointe i sig selv, vil jeg mene, fordi det giver bogens fortæller en anonymitet. Vi har som læser ingen ret til at kende hans sande identitet, han har jo udstået sin straf, eller hvad?
Flere af bogklubbens deltagere var fortørnet over systemets manglende ansvarstagen i forhold til hovedpersonens liv, hvilket jeg sympatiserer med, især når man hører historierne fra det virkelige liv. Men det vi ikke må glemme er, at historien fortælles af hovedpersonen selv. Historien er det narrativ, den fortælling hovedpersonen har brug for at fortælle for selv at kunne leve sin egen historie.
Med det blik bliver det mindre vigtigt, hvad han har gjort, hvad andre har gjort, og mere vigtigt hvad det er han vælger at fortælle.
Jeg er imponeret over bogen, den ene side spiste den anden, og det der særligt indfanger mig er den menneskelige kompleksitet, som Aakeson formår at indfange. Enkelte steder slår jeg mig først på nogle episoder, men fx hvordan livet er i fængslet eller noget om hvordan Paven interagerer med mennesker på Caminoen, som virker uautentisk. Men da er det, at jeg husker mig selv på, at det er hovedpersonens egen fortælling, og i det lys, så kan han jo selv vælge, hvad han har lyst til at trække frem.
En af de ting, som jeg slår mig en anelse på, er tidsligheden. Hovedpersonen sidder i fængsel i rigtig mange år, men længden er svær at fornemme. På den måde bliver hovedpersonens udfordringer når han kommer ud mere "telling than showing" (selvom der dog er nogle konkrete gode eksempler med i bøvlet med det offentlige). På samme måde så savner jeg følelsen af langsommeligheden eller længden på Caminoen. Her bliver det også hurtigt "telling" frem for "showing".
Alt i alt har det mindre betydning i en ellers virkelig fantastisk bog, der særligt mestrer at indfange menneskelig kompleksitet, og efterlader læseren uafklaret med det åbne spørgsmål: Hvornår og hvordan kan man gøre fri af de skygger, en historie kaster foran én?
Jeg læste bogen i forbindelse med DR Romanklub, og det var givende at se, hvor mange forskellige læsninger man kunne tage med.
Bogens fortæller (jegfortæller), er hovedpersonen, som man kun kender ved fængselskaldenavnet "Paven", en vigtig pointe i sig selv, vil jeg mene, fordi det giver bogens fortæller en anonymitet. Vi har som læser ingen ret til at kende hans sande identitet, han har jo udstået sin straf, eller hvad?
Flere af bogklubbens deltagere var fortørnet over systemets manglende ansvarstagen i forhold til hovedpersonens liv, hvilket jeg sympatiserer med, især når man hører historierne fra det virkelige liv. Men det vi ikke må glemme er, at historien fortælles af hovedpersonen selv. Historien er det narrativ, den fortælling hovedpersonen har brug for at fortælle for selv at kunne leve sin egen historie.
Med det blik bliver det mindre vigtigt, hvad han har gjort, hvad andre har gjort, og mere vigtigt hvad det er han vælger at fortælle.
Jeg er imponeret over bogen, den ene side spiste den anden, og det der særligt indfanger mig er den menneskelige kompleksitet, som Aakeson formår at indfange. Enkelte steder slår jeg mig først på nogle episoder, men fx hvordan livet er i fængslet eller noget om hvordan Paven interagerer med mennesker på Caminoen, som virker uautentisk. Men da er det, at jeg husker mig selv på, at det er hovedpersonens egen fortælling, og i det lys, så kan han jo selv vælge, hvad han har lyst til at trække frem.
En af de ting, som jeg slår mig en anelse på, er tidsligheden. Hovedpersonen sidder i fængsel i rigtig mange år, men længden er svær at fornemme. På den måde bliver hovedpersonens udfordringer når han kommer ud mere "telling than showing" (selvom der dog er nogle konkrete gode eksempler med i bøvlet med det offentlige). På samme måde så savner jeg følelsen af langsommeligheden eller længden på Caminoen. Her bliver det også hurtigt "telling" frem for "showing".
Alt i alt har det mindre betydning i en ellers virkelig fantastisk bog, der særligt mestrer at indfange menneskelig kompleksitet, og efterlader læseren uafklaret med det åbne spørgsmål: Hvornår og hvordan kan man gøre fri af de skygger, en historie kaster foran én?
November 27, 2025
Virkelig god, helstøbt og velkomponeret historie.
Helt vidunderlig slutning. Anderledes og helt rigtig og meget rørende.
Ret hurtigt inde i romanen bliver det sådan, at hvert andet kapitel er turen på caminoen og hvert andet er tiden op til drabet eller tiden i fængslet.
Hovedpersonen er stille og uden trang til at udtrykke sig. Har svært ved det. Afspejlet troværdigt i tonen og stilen, når der er dialog mellem personerne. Han har dog en charmerende lavmælt humor, som giver stor sympati for ham.
Persongalleriet er lige tilpas stort i begge afdelinger af bogen.
Hovedpersonen er drabsmand. Han har slået sin kone ihjel. Kvalt hende. Taget sin straf. 12 år i fængsel. Nu skal han vælge: dø eller leve?
En af bipersonerne på caminoen skal dø. Han har kræft. Dette minder i øvrigt det om “Saltstien”, jeg har læst for nylig.
Men hvad skal vores hovedperson? Hans voksne søn vil ikke have noget med ham at gøre. Han er tørlagt og clean og troende. Har læst biblen 2 gange.
Vi som læsere oplever det umulige i at kunne fortælle den sandhed i mødet med nye mennesker, som ubekymrede gerne vil være venner. Og hvad med kærligheden? Vi erfarer også, at den dør nok også er lukket for altid med fortidens ugerning.
Meget traditionelt er vandringen, det der driver handlingen frem - en vandring som fængselspræsten foreslår ham - en erkendelsesrejse og en rejse, hvor byrden, den tunge rygsæk af skyld bæres hele vejen - lige til verdens ende.
Smuk læseoplevelse!
Helt vidunderlig slutning. Anderledes og helt rigtig og meget rørende.
Ret hurtigt inde i romanen bliver det sådan, at hvert andet kapitel er turen på caminoen og hvert andet er tiden op til drabet eller tiden i fængslet.
Hovedpersonen er stille og uden trang til at udtrykke sig. Har svært ved det. Afspejlet troværdigt i tonen og stilen, når der er dialog mellem personerne. Han har dog en charmerende lavmælt humor, som giver stor sympati for ham.
Persongalleriet er lige tilpas stort i begge afdelinger af bogen.
Hovedpersonen er drabsmand. Han har slået sin kone ihjel. Kvalt hende. Taget sin straf. 12 år i fængsel. Nu skal han vælge: dø eller leve?
En af bipersonerne på caminoen skal dø. Han har kræft. Dette minder i øvrigt det om “Saltstien”, jeg har læst for nylig.
Men hvad skal vores hovedperson? Hans voksne søn vil ikke have noget med ham at gøre. Han er tørlagt og clean og troende. Har læst biblen 2 gange.
Vi som læsere oplever det umulige i at kunne fortælle den sandhed i mødet med nye mennesker, som ubekymrede gerne vil være venner. Og hvad med kærligheden? Vi erfarer også, at den dør nok også er lukket for altid med fortidens ugerning.
Meget traditionelt er vandringen, det der driver handlingen frem - en vandring som fængselspræsten foreslår ham - en erkendelsesrejse og en rejse, hvor byrden, den tunge rygsæk af skyld bæres hele vejen - lige til verdens ende.
Smuk læseoplevelse!
October 23, 2025
Jeg har læst mange af Fupz´ billedbøger. Senest har jeg læst Heks op en del gange for mine børnebørn. Et fremragende værk. Ligesom mange andre billedbøger. Den bedste i min optik er Drengen der lå i sin seng mens faren og damefrisøren så på. Ganske enkelt et eksistentielt værk om sorg. For børn og andre mennesker. Også Vitello er stor kunst med små midler. For ikke at tale om ungdomsbøgerne. Berørte Katrine eller Drengestreger. Man kunne sagtens blive ved med at fremhæve Fupz´ børnelitterære kunst. Voksenbøgerne har jeg indtil nu haft det sværere med og flere gange sprunget over. Men så er der jo den seneste. Skyggen foran mig. Det er også stor kunst. Med ret små midler og i et typisk Fupzsprog. Mundtligt og letløbende og med megen humor i en kulsort fortælling.
Hovedpersonen får sit navn, Paven, i fængslet, hvor han afsoner for kvælningsdrabet på sin kone. Pavenavnet kommer af, at han læst Bibelen igennem to gange. Hele Bibelen. Usselt var pavens liv med kone og en dreng de ikke kunne være forældre for. Druk og piller og piller og druk igen. Ingen fast arbejde. Dårlig ryg eller noget andet. Skænderier og slagsmål i hjemmet. Drengen fjernet. Og det gik som det gik. Fuld afsoning og så en gåtur på Caminoen i Spanien for at komme til sig selv eller lidt videre i livet. Udover vabler lærer han noget om mennesker, også kvinder. Fremragende roman.
Hovedpersonen får sit navn, Paven, i fængslet, hvor han afsoner for kvælningsdrabet på sin kone. Pavenavnet kommer af, at han læst Bibelen igennem to gange. Hele Bibelen. Usselt var pavens liv med kone og en dreng de ikke kunne være forældre for. Druk og piller og piller og druk igen. Ingen fast arbejde. Dårlig ryg eller noget andet. Skænderier og slagsmål i hjemmet. Drengen fjernet. Og det gik som det gik. Fuld afsoning og så en gåtur på Caminoen i Spanien for at komme til sig selv eller lidt videre i livet. Udover vabler lærer han noget om mennesker, også kvinder. Fremragende roman.
August 19, 2025
Jeg faldt over denne i min lytte-app og tænkte, at Kim Fupz da skulle have en chance som voksenforfatter. Romanen var bestemt ikke dårlig, men altså heller ikke rigtig god. En mand har siddet i fængsel for drab i mange, mange år, og vi følger ham i flere spor, både før forbrydelsen, efter og under afsidningen og til slut efter løsladelsen. Det fungerer fint og er ikke svært at hitte rundt i.
Efter løsladelsen beslutter han at gå Caminoen, og vi følger ham på den lange vandring, hvor han møder nogle andre danskere, som han slår følge med. Desværre synes jeg aldrig, det bliver hverken særlig spændende eller ægte engagerende. Ærgerligt, for jeg kan godt lide Kim Fupz.
Bogen er udmærket indlæst af Kasper Leisner.
Efter løsladelsen beslutter han at gå Caminoen, og vi følger ham på den lange vandring, hvor han møder nogle andre danskere, som han slår følge med. Desværre synes jeg aldrig, det bliver hverken særlig spændende eller ægte engagerende. Ærgerligt, for jeg kan godt lide Kim Fupz.
Bogen er udmærket indlæst af Kasper Leisner.
May 13, 2025
Forfatteren lykkes flot med at forløse historien i to spor: en morders afsoning af partnerdrab og et forsøg på soning under en vandretur på caminoen. Som læser plantes man i den drabsdømtes hoved. Med et sprog og et verdensbilllede, fængslet kun har gjort mindre og mere studst. Det er et yderst vellykket greb og man fornemmer, hvor forkrøblende det må være dels at sidde inde, dels at komme ud til en verden, man ikke helt forstår eller føler sig forbundet med. Der er stor autenticitet i historien her og den er svær at lægge fra sig. Aakeson kan sit stof til fulde og ind i marv og ben.
July 26, 2025
Han er en virkelig dygtig forfatter, og fortællingen er bundet meget smukt sammen. Men jeg synes han er så lidt sprælsk og uoriginal i forhold til børnebøgerne, som lever på en helt anderledes måde. Det er langt mere ordentligt og velkomponeret, når han skriver til voksne, og der synes jeg, man som læser mister lidt af den gnist, som gør ham til en fabelagtig forfatter. Men fortællingen er rigtig god, og helt klart en anbefaling værdig.
August 16, 2025
Stemningen i bogen er på mærkelig vis hyggelig til trods for karakterens ubehagelige historie. Aakeson rammer med sit sprog plet i forhold til perspektivet set fra karakteren i forhold til dets socialklasse. Og det er besnærende.
For hovedpersonen er nærmest som den rare morfar - hvilket han slet ikke er jo -, og man fatter imod egen vilje i den grad sympati for ham til trods for hans utilgivelige handlinger.
For hovedpersonen er nærmest som den rare morfar - hvilket han slet ikke er jo -, og man fatter imod egen vilje i den grad sympati for ham til trods for hans utilgivelige handlinger.
August 26, 2025
Det er virkelig en roman, der fanger mig. Jeg- fortælleren har afsonet sin straf for at have slået sin kone ihjel. Og vi følger ham på Caminoen, en idé som en præst i fængslet foreslog ham, da han skulle ud og være i samfundet igen. Fortællingen springer så ind imellem tilbage til hans tidligere liv, hvor han og konen pga druk osv fik frataget deres søn. Romanen er godt fortalt i et letforståeligt sprog.
August 26, 2025
Et rørende, ærligt og respektfuldt portræt af et menneske, hvis perspektiv vi sjældent får lov at opleve.
Jeg ved i øvrigt ikke, hvorfor det kom bag på mig at så fremragende en børnebogsforfatter også kan skrive fremragende voksenlitteratur. Bogen er letlæst, men kræver tid og tanker at fordøje.
Tak for en tankevækkende læseoplevelse!
Jeg ved i øvrigt ikke, hvorfor det kom bag på mig at så fremragende en børnebogsforfatter også kan skrive fremragende voksenlitteratur. Bogen er letlæst, men kræver tid og tanker at fordøje.
Tak for en tankevækkende læseoplevelse!
November 17, 2025
Åhh den bog rørte mit hjerte dybt.
Skyld, skam, tilgivelse - hvornår har man egentlig udstået sin straf?
Kærlighed og venskab mellem mennesker - til ens partner - barn - medindsatte - vandrere. Livet med misbrug.
Tanker om livet. Om i går. Om i morgen.
Håb. Alle har brug for et lys.
Jeg kan varmt anbefale denne bog.
Skyld, skam, tilgivelse - hvornår har man egentlig udstået sin straf?
Kærlighed og venskab mellem mennesker - til ens partner - barn - medindsatte - vandrere. Livet med misbrug.
Tanker om livet. Om i går. Om i morgen.
Håb. Alle har brug for et lys.
Jeg kan varmt anbefale denne bog.
October 1, 2025
En virkelig fin fortælling om at få en ny chance i livet. Bogen er nærværende og medrivende, velskrevet og let at læse – og den rører ved noget dybt menneskeligt.
Første bog i bogklubben, og hurra for det!
Første bog i bogklubben, og hurra for det!
November 1, 2025
Har ikke vidst hvordan jeg skulle have det med den her bog før jeg færdiggjorde den - der sker ikke rigtig særlig meget, og alligevel rørte den sidste scene i bogen mig og efterlod mig med en fornemmelse af, at der måske er noget større der passer på mig?
June 14, 2025
En lille perle af en bog. Super velskrevet og sært bevægende.
Read
June 25, 2025Er vild med den. De tre spor om hovedpersonens liv fungerer fint. Før under og efter fængslet. Roligt tempo, men aldrig kedeligt. Giver stof til eftertanke 💕
July 2, 2025
En meget fin og tankevækkende bog
July 19, 2025
Den læste sig selv!
En helt igennem nærværende bog. Jeg var så meget “med”, interessant, dybsindig, rørende…
En helt igennem nærværende bog. Jeg var så meget “med”, interessant, dybsindig, rørende…
August 13, 2025
Rørende og tankevækkende. En ‘stille’ bog og samtidig dramatisk.
August 14, 2025
Ren, klar, enkel, usentimental.
August 27, 2025
God bog, letlæselig, fin fortælling om en mands vej til tilgivelse med sig selv. Ikke særlig dyb og ikke helt sikker på hvad jeg skal få ud af den.
September 14, 2025
Fremragende fortælling, der med simple midler dækker bl.a. skyld og eksistentialisme. Troværdigheden i beskrivelserne af både liv i fængsel og på camino giver følelsen af at læse en biografi.
This entire review has been hidden because of spoilers.
December 10, 2025
Virkeligt velskrevet og rørende bog, der samtidig giver grobund for refleksioner. Anbefaler på det varmeste!
Displaying 1 - 30 of 31 reviews