What do you think?
Rate this book
Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen
Jenny Rossander, kendt af mange som sangeren og musikeren Lydmor, debuterer med romanen Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen.
En ung, ambitiøs musiker bliver hyret til at komponere musikken til en tea-terforestilling. Alt er nyt, da hun første gang træder ind på teatret og skal gøre sig gældende foran skuespillere, teater-chef, forestillingsleder og instruktør. Hun gennemskuer snart teatermiljøets koder, men fortaber sig i den magtfulde og karismatiske instruktørs blik. Og forelsker sig hovedkulds.
Instruktøren hyrer den unge kunstner til flere opsætninger, men teaterforestil-lingernes ulykkelige kærlighedshistorier begynder at væve sig ind i hendes eget liv, og skubber hende til randen af vanvid. Hendes egen virkelighed og teatrets fiktion flyder sammen, da hun mister evnen til at adskille sig fra fore-stillingernes tragiske kvindefigurer.
Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen er en roman om magt, der misbruges, om elskerindens betingelser. Om kunst, vanvid og grotesk kærlighed.
En ung, ambitiøs musiker bliver hyret til at komponere musikken til en tea-terforestilling. Alt er nyt, da hun første gang træder ind på teatret og skal gøre sig gældende foran skuespillere, teater-chef, forestillingsleder og instruktør. Hun gennemskuer snart teatermiljøets koder, men fortaber sig i den magtfulde og karismatiske instruktørs blik. Og forelsker sig hovedkulds.
Instruktøren hyrer den unge kunstner til flere opsætninger, men teaterforestil-lingernes ulykkelige kærlighedshistorier begynder at væve sig ind i hendes eget liv, og skubber hende til randen af vanvid. Hendes egen virkelighed og teatrets fiktion flyder sammen, da hun mister evnen til at adskille sig fra fore-stillingernes tragiske kvindefigurer.
Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen er en roman om magt, der misbruges, om elskerindens betingelser. Om kunst, vanvid og grotesk kærlighed.
320 pages, Paperback
Published May 24, 2024
22 people are currently reading
498 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 56 reviews
September 10, 2024
Den her bog er skrevet som et smukt, berusende, medrivende og altopslugende teaterstykke. Rossanders sprog er gjort af den slags, jeg ikke kan få nok af. Så nøje udvalgte sætninger, der virker så ægte og tilstedeværende. Den her bog formår at ligne et betagende kunstværk, man ikke kan se væk fra, men pludselig vender det vrangen ud på sig selv og du kan stadig ikke se væk.
Den lille scene mellem Akt 1 og Akt 2 står så klart for mig, som et intimt øjeblik på en teaterscene. Sådan en scene, hvor man har lyst til at gå op og deltage.
Jeg er så glad for den her bog, og jeg kommer til at anbefale den til alle. For ej, det er sådan en, hvor det er frustrerende ikke at have nogen af tale om den med!!
Den lille scene mellem Akt 1 og Akt 2 står så klart for mig, som et intimt øjeblik på en teaterscene. Sådan en scene, hvor man har lyst til at gå op og deltage.
Jeg er så glad for den her bog, og jeg kommer til at anbefale den til alle. For ej, det er sådan en, hvor det er frustrerende ikke at have nogen af tale om den med!!
May 30, 2024
Dette er uden tvivl, hvad man kalder en ægte pageturner! Jeg blev fuldstændig opslugt af både ‘ham’ og ‘hende’, samt den medrivende fortælling. Et værk man måske ville kunne kalde for en tour de Force i nutidens litteratur? Det tror jeg nok! Fortællingen fangede ikke kun min opmærksomhed, men formåede også at trække mig dybt ind i karakterernes komplekse sind og følelser. En verden fyldt med skam, håb, selvhad, angst, lys og lysten til mere.
Og så er det en bog med kunstnerisk kvalitet! Jeg følte at jeg trådte ind i et kunstværk, med omhyggeligt valgte ord, placeret på en måde som for mig skabte en dyb, følelsesmæssig resonans. Wow. Jeg måtte lige tage et skridt tilbage for at finde min vej tilbage til virkeligheden efter jeg var færdig. Karakterernes tanker er så intense, ægte og altopslugende til sidst, at det kræver at man lige skal være beredt på en følelsesmæssige rejse. Det var jeg ikke helt!
Og så er det en bog med kunstnerisk kvalitet! Jeg følte at jeg trådte ind i et kunstværk, med omhyggeligt valgte ord, placeret på en måde som for mig skabte en dyb, følelsesmæssig resonans. Wow. Jeg måtte lige tage et skridt tilbage for at finde min vej tilbage til virkeligheden efter jeg var færdig. Karakterernes tanker er så intense, ægte og altopslugende til sidst, at det kræver at man lige skal være beredt på en følelsesmæssige rejse. Det var jeg ikke helt!
January 10, 2026
“Starten var så meget nemmere. Jeg kan tilgive dem begge i starten. Jeg kan ikke tilgive nogen i slutningen.”
S 213.
Der gik ca. 200 sider før den blev spændende, men så skreg hun også til vejs ende
S 213.
Der gik ca. 200 sider før den blev spændende, men så skreg hun også til vejs ende
May 13, 2025
Måden forfatteren/fortælleren med metakommentarerne, tager kontrollen over narrativet, er genial. Det hele var faktisk ret genialt.
October 14, 2025
3.7. Den var meget smukt fortalt, men lidt overflødig til tider. Og ok forudsigelig ift. ‘den hemmelige elskerinde’ som jo lidt er det den handler om, så sad lidt og ventede på twist. Men stadig en god roman og elsker at det var i teateruniverset. Får helt lyst til selv at være med på en produktion (bare lige uden alt det hovedpersonen går igennem 🤣)
January 31, 2025
4,5/5 stjerner.
en fortryllende, berusende, forfærdende og forunderlig bog. jenny rossander behersker sproget til punkt og prikke.
en fortryllende, berusende, forfærdende og forunderlig bog. jenny rossander behersker sproget til punkt og prikke.
October 16, 2024
Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen af Jenny Rossander ⭐️⭐️⭐️ ~
Helt utrolig velskreven debut og for første gang måske nogensinde en roman fra @politikensforlag uden nogen fejl, hvilket jeg tilskriver en meget grundig forfatter.
Det er en ambitiøs roman fra et litterært perspektiv, sproget er enormt detaljerigt og alle sanser er taget i brug, så man nærmest snuser, smager, ser sig gennem romanen.
Forfatteren leger med fortælleren, og springer nogle gange fra 3. person til jeg-fortæller og endda et par gange taler direkte til læseren. Jeg synes måske, det er forstyrrende, mere end klogt.
Jeg elsker @lydmor og glædede mig umanerligt til at se, hvad denne fremragende kunstner kunne begå i et skrevet værk. Desværre kedede jeg mig og måtte nærmest tvinge mig selv til at samle bogen op og læse videre. Jeg ville så gerne elske den og tematikken om hemmelig kærlighed/forbudt forelskelse synes jeg er både vigtig og spændende at få vinkler på, men vi kom ikke dybt nok. Jeg forstod ikke besættelsen, og blev ikke fanget og alle de mange lange beskrivelser af teaterstykkers opsætning var desværre en direkte vej til overspringshandlinger.
Alligevel vil jeg slutte med at sige, at det er et fint stykke litteratur og en historie, der ikke typisk kommer frem i lyset og det bifalder jeg.
Helt utrolig velskreven debut og for første gang måske nogensinde en roman fra @politikensforlag uden nogen fejl, hvilket jeg tilskriver en meget grundig forfatter.
Det er en ambitiøs roman fra et litterært perspektiv, sproget er enormt detaljerigt og alle sanser er taget i brug, så man nærmest snuser, smager, ser sig gennem romanen.
Forfatteren leger med fortælleren, og springer nogle gange fra 3. person til jeg-fortæller og endda et par gange taler direkte til læseren. Jeg synes måske, det er forstyrrende, mere end klogt.
Jeg elsker @lydmor og glædede mig umanerligt til at se, hvad denne fremragende kunstner kunne begå i et skrevet værk. Desværre kedede jeg mig og måtte nærmest tvinge mig selv til at samle bogen op og læse videre. Jeg ville så gerne elske den og tematikken om hemmelig kærlighed/forbudt forelskelse synes jeg er både vigtig og spændende at få vinkler på, men vi kom ikke dybt nok. Jeg forstod ikke besættelsen, og blev ikke fanget og alle de mange lange beskrivelser af teaterstykkers opsætning var desværre en direkte vej til overspringshandlinger.
Alligevel vil jeg slutte med at sige, at det er et fint stykke litteratur og en historie, der ikke typisk kommer frem i lyset og det bifalder jeg.
December 11, 2024
Slutningen trækker bogen den del op! Virkelig frustrerende at følge med i forholdet og de personer det påvirker.
JR skriver virkelig fint og syngende, hvilket giver god mening, når man kender til hendes sangtekster.
JR skriver virkelig fint og syngende, hvilket giver god mening, når man kender til hendes sangtekster.
September 1, 2024
En fuldstændig fremragende roman! Titlen afspejler det knytnæveslag bogen udvikler sig til fra den første del hvor JR fascinerende præcist beskriver den voldsomme forelskelse, effekten af mikroepisoderne mellem dem der sætter sig som en art vanvid eller nærpsykose som hovedpersonen senere føler sig fanget i. Forfatteren har et helt fantastisk blik for, gennem sprogspillene mellem de to, at vise hvordan manden har, men ikke har, blik for sin egen magts fulde omfang. Det ubevidste drypper ud i hans vage, kærlige sætninger. Dramaet i form af hendes indre dynamik og deres relationelle dynamik, foregår meget passende på et teater under opsætning af en græsk tragedie. Afviklingen af det græske kor (hovedpersonens overjeg) til sidst og placeringen af ansvaret hvor det hører til er genial, et befriende knytnæveslag. Man skriger med hende hele vejen!
April 2, 2025
Draget af den fantastiske titel besluttede jeg at læse "Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen", og det er jeg glad for at gjorde. Med et smukt, legende og underfundigt sprog fortæller Jenny Rossander historien om en ung kvinde, der mister sig selv. Fortællingen udvikler sig og bliver til en ægte "page-turner" hvor man som læser bare må vide, hvad der sker.
De mindre passager hvor forfatteren taler direkte til læseren og sætter historien op, fungerer rigtig godt og gør bogen spændende at læse. Hele opsætningen af bogen er smuk, hvor også opdelingen/mængden af ord på siden er med til at fortælle historien.
En klar anbefaling herfra!
De mindre passager hvor forfatteren taler direkte til læseren og sætter historien op, fungerer rigtig godt og gør bogen spændende at læse. Hele opsætningen af bogen er smuk, hvor også opdelingen/mængden af ord på siden er med til at fortælle historien.
En klar anbefaling herfra!
January 28, 2025
Jeg lånte lidt tilfældigt denne bog udelukkende baseret på den kendsgerning at jeg syntes, titlen var vidunderlig. Og jeg blev ikke skuffet. Selvom jeg den første næsten halvdel af bogen faktisk ikke syntes, den handlede om noget, så kunne jeg stadig slet ikke lægge den fra mig. Sjældent har jeg oplevet noget beskrevet så sanseligt og så nærværende. Jeg elsker de surrealistiske fortællerkommentarer og de detaljerede sanseindtryk og hen mod slutningen den dramatiske men krybende stemningsændring, som gør at jeg forstår, hvor altopslugende dårligt hovedpersonen har det.
January 1, 2025
Flot forfatterpræstation af multikunstneren, som egentlig er musiker af baggrund. Hendes bedrift er også godt gået. Detaljerne skal frem i lyset. Samtidig får hun alle detaljer frem om hvor psykisk belastende det er at leve som skyggekvinde.
July 17, 2024
Der er absolut mere godt pp vej fra denne forfatter. Feministisk og stærkt fortalt
October 3, 2024
Umanerligt smukt sprog og en fremragende måde at bruge hhv Orestien og Tine på.
Jeg håber, Rossander skriver mere.
Jeg håber, Rossander skriver mere.
October 20, 2024
Bogen er holdt i et fint og nuanceret sprog, hvilket er den primære årsag til, at ratingen ikke er lavere. Historien sagde mig absolut ingenting.
April 29, 2025
Meget smukt og kreativt sprog. Synes den var lidt langsom i starten, men sidste halvdel fangede mig virkelig og elskede slutningen
January 7, 2026
Yas Queen, mist forstanden over en mand, der ikke fortjener det
September 17, 2024
En yngre kvindelig musiker bliver ansat af en veletableret, midaldrende, mandlig instruktør til at lave musik til Tine af Herman Bang, som musical.
Nogenlunde det er præmissen for Jenny Rossanders roman Jeg har tænkt mig at skrive hele vejen. De to bliver indlogeret på værelser lige ved siden af hinanden overfor teatret, og jeg tænker ikke at det er for meget at afsløre at de to langsomt, men sikkert, i løbet af forberedelsen til forestillingen, tiltrækkes af hinanden.
Historien er fortalt af kvinden, og Jenny Rossander har selv fortalt at det bygger på personlige oplevelser, selvom det også er fiktion.
Jeg synes det er en meget, smuk og mareridtsagtig historie om forelskelse og ulige magtforhold, hvor også handlingen fra Tine og dennes selvmord, flettes flot ind, som Jenny Rossander har skrevet. Jeg kunne virkelig leve mig ind i den frygtelige situation, som musikeren kommer i og beskrivelserne af de ubehagelige sindstilstande, der følger med, levede også ret stærkt på godt, og særligt ondt i mig. Det er så stærkt at instruktøren sanses som både stakkel, men også nærmest psykopatisk, og han er helt sikkert sådan en, man ville betragte som både bevidst og en blød, sympatisk, nutidig mand.
Det er velgørende med romaner som denne, der beskriver det, som nogle kalder, metoo-historier, i al deres kompleksitet, der dog samtidig også fint gør opmærksom på hvor farlige ulige magtforhold kan være, hvis de også får intim karaktér.
Nogenlunde det er præmissen for Jenny Rossanders roman Jeg har tænkt mig at skrive hele vejen. De to bliver indlogeret på værelser lige ved siden af hinanden overfor teatret, og jeg tænker ikke at det er for meget at afsløre at de to langsomt, men sikkert, i løbet af forberedelsen til forestillingen, tiltrækkes af hinanden.
Historien er fortalt af kvinden, og Jenny Rossander har selv fortalt at det bygger på personlige oplevelser, selvom det også er fiktion.
Jeg synes det er en meget, smuk og mareridtsagtig historie om forelskelse og ulige magtforhold, hvor også handlingen fra Tine og dennes selvmord, flettes flot ind, som Jenny Rossander har skrevet. Jeg kunne virkelig leve mig ind i den frygtelige situation, som musikeren kommer i og beskrivelserne af de ubehagelige sindstilstande, der følger med, levede også ret stærkt på godt, og særligt ondt i mig. Det er så stærkt at instruktøren sanses som både stakkel, men også nærmest psykopatisk, og han er helt sikkert sådan en, man ville betragte som både bevidst og en blød, sympatisk, nutidig mand.
Det er velgørende med romaner som denne, der beskriver det, som nogle kalder, metoo-historier, i al deres kompleksitet, der dog samtidig også fint gør opmærksom på hvor farlige ulige magtforhold kan være, hvis de også får intim karaktér.
June 6, 2024
Jenny Rossander har skrevet et mesterværk ❤️
Følsomt, ærligt og ægte:
“Det er altså det, hun flygter fra. Hvor troede hun ellers, at det umættelige behov for at bevæge sig kom fra?”
“Jægeren er en som lytter så intenst at hans bytte trækker kniven ud af hans hånd og spidder sig selv”
“Jeg elsker teater, fordi jeg elsker litteratur”
“Bliver du jaloux?….
Det er, som om frygten for, at ens partner er sammen med en anden, bliver mindre skræmmende, og så fortager jalousien sig lige så stille.”
“Hun er enormt bevidst om, hvor smuk hun er, hvor ideel hendes krop er, hvor ung hun er.”
Jeg ELSKER at der er små Proust henvisninger:
“Madame de Villeparisis’ vogn kørte hurtigt”
“I et halvt år har hun nydt godt den form for opmærksomhed, man får, fra magtfulde intellektuelle mænd, hvis man afslører, at man har læst hele den bog. Hvis de bare vidste, hvad der havde drevet hende igennem.”
Jeg er så glad for at jeg deltog til bog receptionen så da jeg på side 176 møder det første Ok. smiler jeg 😃
Fantastisk at hun pludselig vender sig ud af fortællingen, og fortæller i tredje person direkte til mig, læseren 📚
Der er en fabelagtig beskrivelse af ubalancen i forholdet og følelsen af afmagt i tidsrummet op til at hun bliver nødt til at ringe til ham - kender nøjagtigt den følelse fra mig selv 🤯
Det ubegribelige selvhad er stærkt:
“Hvis det ikke var for hende, ville der ikke være noget galt.”
Det er en ærlig, sårbar og voldsom læsning som rammer mit hjerte og jeg føler med hende, fortælleren, dig ❤️
Hvis du har oplevet et forhold i ubalance, så kan jeg garantere at du føler fortællerens afmagt helt ind i sjælen af det knuste hjerte 💔
Bogen får ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Følsomt, ærligt og ægte:
“Det er altså det, hun flygter fra. Hvor troede hun ellers, at det umættelige behov for at bevæge sig kom fra?”
“Jægeren er en som lytter så intenst at hans bytte trækker kniven ud af hans hånd og spidder sig selv”
“Jeg elsker teater, fordi jeg elsker litteratur”
“Bliver du jaloux?….
Det er, som om frygten for, at ens partner er sammen med en anden, bliver mindre skræmmende, og så fortager jalousien sig lige så stille.”
“Hun er enormt bevidst om, hvor smuk hun er, hvor ideel hendes krop er, hvor ung hun er.”
Jeg ELSKER at der er små Proust henvisninger:
“Madame de Villeparisis’ vogn kørte hurtigt”
“I et halvt år har hun nydt godt den form for opmærksomhed, man får, fra magtfulde intellektuelle mænd, hvis man afslører, at man har læst hele den bog. Hvis de bare vidste, hvad der havde drevet hende igennem.”
Jeg er så glad for at jeg deltog til bog receptionen så da jeg på side 176 møder det første Ok. smiler jeg 😃
Fantastisk at hun pludselig vender sig ud af fortællingen, og fortæller i tredje person direkte til mig, læseren 📚
Der er en fabelagtig beskrivelse af ubalancen i forholdet og følelsen af afmagt i tidsrummet op til at hun bliver nødt til at ringe til ham - kender nøjagtigt den følelse fra mig selv 🤯
Det ubegribelige selvhad er stærkt:
“Hvis det ikke var for hende, ville der ikke være noget galt.”
Det er en ærlig, sårbar og voldsom læsning som rammer mit hjerte og jeg føler med hende, fortælleren, dig ❤️
Hvis du har oplevet et forhold i ubalance, så kan jeg garantere at du føler fortællerens afmagt helt ind i sjælen af det knuste hjerte 💔
Bogen får ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
September 1, 2024
Rossanders debutroman er en gribende fortælling om forelskelse, manipulation og magtesløshed i mødet med store følelser, der tvinges skjult. Selvom bogen ikke var hvad jeg forventede, var der øjeblikke der fungerede virkelig fint - især det lejlighedsvise brud i fortællerstemmen, hvor tredjeperson og førsteperson smelter sammen. Selve stilen føles til tider lidt hul og haltende, lyrisk fremfor litterær, men som helhed kunne jeg godt lide bogen og gik fra oplevelsen med nogle interessante overvejelser.
April 14, 2025
Meh. Føler jeg har set samme fortælling udført mange gange før og mere succesfuldt. "Hvad hvis elskerinden havde en personlighed" er bare ikke det revolutionary hot-take som bogen ser ud til at tro det er. Meget Instagram-feminisme. Jeg sad hele tiden og ventede på at der skete et eller andet.
Man kan godt mærke at det er en debutroman. Rossander overskriver temmelig meget, og kan ikke finde ud af at lade subtekst være subtekst. Det er ærgeligt, for der er faktisk mange steder hvor hun gør noget spændende med sproget, men så går det i vasken når hun sådan insistere på at skære det ud i pap. Føler ikke hun har tiltro nok til læseren eller måske sig selv og sine egne skriveevner, og det ender med at blive lettere provokerende.
Kunne godt lide den måde hun skrev dialog på tho det føltes meget ægte
Så synes jeg også det blev VIRKELIG fløde når hun begyndte at skifte mellem jeg-fortæller og tredjepersons fortæller. Sådan we get it du skriver faktisk om dig selv.
Jeg har tænkt mig at rulle øjne hele vejen
Man kan godt mærke at det er en debutroman. Rossander overskriver temmelig meget, og kan ikke finde ud af at lade subtekst være subtekst. Det er ærgeligt, for der er faktisk mange steder hvor hun gør noget spændende med sproget, men så går det i vasken når hun sådan insistere på at skære det ud i pap. Føler ikke hun har tiltro nok til læseren eller måske sig selv og sine egne skriveevner, og det ender med at blive lettere provokerende.
Kunne godt lide den måde hun skrev dialog på tho det føltes meget ægte
Så synes jeg også det blev VIRKELIG fløde når hun begyndte at skifte mellem jeg-fortæller og tredjepersons fortæller. Sådan we get it du skriver faktisk om dig selv.
Jeg har tænkt mig at rulle øjne hele vejen
August 30, 2024
tror jeg har lidt for meget 'dump him' energi til at nyde den her fortælling til det fulde. syntes delene med teater og det arbejde er spændende, jeg syntes der er flot sprog. Jeg ved ikke hvor godt jeg syntes at 'jeg' fortælleren fungerede som effekt. og jeg var frustreret til slut og altså fair nok.. men en fin nok bog og læsning.
September 4, 2024
Det tog mig lidt tid før jeg blev ordentlig grebet af fortællingen, men da jeg blev, blev jeg! Smukt sprog, stærke følelsesmæssige scener og kunst & kultur-referencer, der dog bremsede handlingen lidt for mig.
October 13, 2025
En bog jeg havde glædet mig til at læse, trods for min ikke så store kærlighed til lydmor.
Jeg blev undervejs fanget af:
Den enormt virkelighedsnær dialog, hvor man især i starten af bogen suser igennem stykkerne hvor de snakker. Det er også fedt at læse noget skønlitteratur, men der også får lov at berøre de helt virkelighedsnære tanker om job, karriere og kreativitet. Af en eller anden grund, syntes jeg tit det ikke befinder sig i litteraturen jeg læser, og det gjorde mig tæt på ikke kun at læse om kærlighed - hvilket så fik lov at tage over alligevel…
Jeg var helt oppe at ringe over da *spoilers* fortælleren og instruktørens første kys finder sted, og hun lader os hænge fra “træk vejret. Ro på. Så går vi videre, når hun er klar.” Til at bladre tre tomme men samtidig så spændingsopbyggen sider til “Han kysser hende.” Et helt genialt mirkeviddel i mine øjne, og noget jeg aldrig har set brugt i en roman før.
Jeg syntes dog forelskelsen var trættende og langvarig, men på sin vis det værd med slutningen. Hvor historien “alligevel” fik vendt sig. Her fik forfatteren portrætteret et depressivt hul til punkt og prikke, og gav også en et grin på læben med annekdogen til hendes tidligere velbefindede, læbestifsbærende jeg, som var lidt for god til at give råd.
Sætningerne var til tider en tan for poetiske til min smag, og gjorde man kunne miste fornemmelse af karaktererne istedet. Der var dog også steder hvor denne lyriske skriven, virkelig gjorde sit ypperste og fik ens fantasi til at løbe så hurtigt, især bliver jeg her mindet om stykket hvor i hovedpersonens depressive rus får forvandlet København til en oversvømmet oldgræsk by “imens statuer af guder og helte med forvredne ansigter og små, bløde penisser rejser sig på alle byens torve.”
Blandingden mellem karakterne og karaktererne fra teaterstykkerne de spiller, havde været interessant at holde øje med hvorfor de kringer sig ind i hinanden. Desværre fik jeg ikke dette med, ved denne gennemlæsning.
Alt i alt en bog jeg størstedelen af tiden virkelig nød at læse!
Jeg blev undervejs fanget af:
Den enormt virkelighedsnær dialog, hvor man især i starten af bogen suser igennem stykkerne hvor de snakker. Det er også fedt at læse noget skønlitteratur, men der også får lov at berøre de helt virkelighedsnære tanker om job, karriere og kreativitet. Af en eller anden grund, syntes jeg tit det ikke befinder sig i litteraturen jeg læser, og det gjorde mig tæt på ikke kun at læse om kærlighed - hvilket så fik lov at tage over alligevel…
Jeg var helt oppe at ringe over da *spoilers* fortælleren og instruktørens første kys finder sted, og hun lader os hænge fra “træk vejret. Ro på. Så går vi videre, når hun er klar.” Til at bladre tre tomme men samtidig så spændingsopbyggen sider til “Han kysser hende.” Et helt genialt mirkeviddel i mine øjne, og noget jeg aldrig har set brugt i en roman før.
Jeg syntes dog forelskelsen var trættende og langvarig, men på sin vis det værd med slutningen. Hvor historien “alligevel” fik vendt sig. Her fik forfatteren portrætteret et depressivt hul til punkt og prikke, og gav også en et grin på læben med annekdogen til hendes tidligere velbefindede, læbestifsbærende jeg, som var lidt for god til at give råd.
Sætningerne var til tider en tan for poetiske til min smag, og gjorde man kunne miste fornemmelse af karaktererne istedet. Der var dog også steder hvor denne lyriske skriven, virkelig gjorde sit ypperste og fik ens fantasi til at løbe så hurtigt, især bliver jeg her mindet om stykket hvor i hovedpersonens depressive rus får forvandlet København til en oversvømmet oldgræsk by “imens statuer af guder og helte med forvredne ansigter og små, bløde penisser rejser sig på alle byens torve.”
Blandingden mellem karakterne og karaktererne fra teaterstykkerne de spiller, havde været interessant at holde øje med hvorfor de kringer sig ind i hinanden. Desværre fik jeg ikke dette med, ved denne gennemlæsning.
Alt i alt en bog jeg størstedelen af tiden virkelig nød at læse!
This entire review has been hidden because of spoilers.
July 3, 2025
Måske jeg havde forventet noget andet, måske jeg havde læst forkert om handlingen, men det tog mig noget tid at forstå, hvad det var bogen ville mig.
Rossanders skrivestil er interessant, og jeg synes helt bestemt, at hun byder ind med noget nyt, et særligt sprog, der kan være med til at belyse problematikker på en ny måde. Dog synes jeg også, at det selvsamme sprog bliver for volumiøst i længden. Det er som om, at der bliver brugt for meget pynt, for meget glimmer, jeg bliver mæt undervejs.
Der er også noget med tiden i bogen. Det er svært, som læser at vurdere, at mærke tidens udvikling. Undervejs bliver der sprunget i tid, men springene er svære at tage ind, selvom det står sort på hvidt hvordan tiden udvikler sig. Det gør, at jeg får svært ved at føle dybden af hovedpersonens relation til elskeren. Hvor dyb er den egentlig? Først mod slutningen får jeg forståelse for deres historie, og det er også mod slutningen at bogen folder sig ud. Her fanger Rossander nogle af de væsentlige mekanismer i tematikken, på en virkelig fin måde, som giver anledning til at forstå bogens problematikker på en dybere facon. Det er her (men først her), at bogens eksistensberettigelse virkelig træder frem.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at bogen kunne være udformet mere stringent til at begynde med, for at beskrive, nærmest afrapportere, deres relations og dennes udvikling. Det kunne være gjort simpelt, med færre ord, for så virkelig at folde sproget ud mod slutningen, og give den sidste del det fokus, den kalder på. Da jeg nåede slutningen var jeg nemlig mæt af ord.
Rossanders skrivestil er interessant, og jeg synes helt bestemt, at hun byder ind med noget nyt, et særligt sprog, der kan være med til at belyse problematikker på en ny måde. Dog synes jeg også, at det selvsamme sprog bliver for volumiøst i længden. Det er som om, at der bliver brugt for meget pynt, for meget glimmer, jeg bliver mæt undervejs.
Der er også noget med tiden i bogen. Det er svært, som læser at vurdere, at mærke tidens udvikling. Undervejs bliver der sprunget i tid, men springene er svære at tage ind, selvom det står sort på hvidt hvordan tiden udvikler sig. Det gør, at jeg får svært ved at føle dybden af hovedpersonens relation til elskeren. Hvor dyb er den egentlig? Først mod slutningen får jeg forståelse for deres historie, og det er også mod slutningen at bogen folder sig ud. Her fanger Rossander nogle af de væsentlige mekanismer i tematikken, på en virkelig fin måde, som giver anledning til at forstå bogens problematikker på en dybere facon. Det er her (men først her), at bogens eksistensberettigelse virkelig træder frem.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at bogen kunne være udformet mere stringent til at begynde med, for at beskrive, nærmest afrapportere, deres relations og dennes udvikling. Det kunne være gjort simpelt, med færre ord, for så virkelig at folde sproget ud mod slutningen, og give den sidste del det fokus, den kalder på. Da jeg nåede slutningen var jeg nemlig mæt af ord.
December 12, 2024
3,5!
En seriøst smukt skrevet bog. Sproget tog fuldstændig pusten fra mig flere gange. Det er meget veludført. Og det er smukt, kreativt og kunstnerisk at skrive det nærmest som et teaterstykke og endda inddrage en anden fortællerstemme af og til. Jeg er virkelig kæmpe fan.
Jeg har været lidt udfordret på læsningen, fordi mit fokus har været på andre ting pt, så ved ikke om tidspunktet har været lidt forkert for mig at gribe til den her. For handlingen bliver desværre rigtig meget det samme i store dele af bogen. Det gør, at bogen godt kan blive noget tung at komme igennem til tider. Egentlig synes jeg jo, at det passer super godt til formatet, men for mig blev det for ensformigt og tungt.
Men altså vil gerne give den en god anbefaling alligevel netop pga det seriøst fine sprog. Fuldstændig vanvittigt, at det her er en debutroman. Den er modig, ærlig og man kan mærke, at forfatteren har kendskab til branchen og følelserne.
En seriøst smukt skrevet bog. Sproget tog fuldstændig pusten fra mig flere gange. Det er meget veludført. Og det er smukt, kreativt og kunstnerisk at skrive det nærmest som et teaterstykke og endda inddrage en anden fortællerstemme af og til. Jeg er virkelig kæmpe fan.
Jeg har været lidt udfordret på læsningen, fordi mit fokus har været på andre ting pt, så ved ikke om tidspunktet har været lidt forkert for mig at gribe til den her. For handlingen bliver desværre rigtig meget det samme i store dele af bogen. Det gør, at bogen godt kan blive noget tung at komme igennem til tider. Egentlig synes jeg jo, at det passer super godt til formatet, men for mig blev det for ensformigt og tungt.
Men altså vil gerne give den en god anbefaling alligevel netop pga det seriøst fine sprog. Fuldstændig vanvittigt, at det her er en debutroman. Den er modig, ærlig og man kan mærke, at forfatteren har kendskab til branchen og følelserne.
July 24, 2025
jeg er mæt, for jeg har spist de her sider til morgenmad, frokost og aftensmad i to dage…
meget smuk og poetisk bog. titlen er stærk og meget sigende for handlingen. det er nedbrydende at læse hvordan hun langsomt bliver opløst i hans hemmelighedskræmmeri. beskrivelsen af hendes sindstilstand mod slutningen er så godt skrevet, at man kan mærke alle følelserne dybt i sit hjerte. jeg synes det er et så fedt virkemiddel, med jenny rossanders sideløbende kommentarer til hovedpersonen, hun vil så gerne række en hånd frem og hive hende ud af sumpen. wow!!!
meget smuk og poetisk bog. titlen er stærk og meget sigende for handlingen. det er nedbrydende at læse hvordan hun langsomt bliver opløst i hans hemmelighedskræmmeri. beskrivelsen af hendes sindstilstand mod slutningen er så godt skrevet, at man kan mærke alle følelserne dybt i sit hjerte. jeg synes det er et så fedt virkemiddel, med jenny rossanders sideløbende kommentarer til hovedpersonen, hun vil så gerne række en hånd frem og hive hende ud af sumpen. wow!!!
March 30, 2025
Wow. Sikke en historie. Sikken et sprog. Det er den slags historie, hvor man forventer at se noget helt forandret, når man ser sig selv i spejlet. De sidste 100 sider slugte jeg råt. Kunne ikke lægge bogen fra mig. Men jeg føles tung nu. Hendes smerter sidder stadig i mig. Nok fordi jeg kan spejle mig selv så meget i det. Hun får sat ord på ting, jeg ikke var bevidst om før nu. Tak for det. Hvor jeg håber, hun vil skrive igen. Jeg vil have mere.
August 1, 2024
Dette er ikke en kærlighedsbog (som jeg ellers ynder). Jeg er alligevel draget og har nydt den. Mange af tankerne og måden strømme af oplevelser er beskrevet kan jeg kender.
Jeg bliver frustreret over hovedpersonerne, og synes de er lidt trælse, og det er ok i den her bog.
Læs den, og lad os snakke om den.
Jeg bliver frustreret over hovedpersonerne, og synes de er lidt trælse, og det er ok i den her bog.
Læs den, og lad os snakke om den.
Displaying 1 - 30 of 56 reviews