Hundrede børn

by Fine Gråbøl

Året er 2003. Karl og hans venner Theo, Hüseyin, Anna og Isa går i sjette klasse på en sangskole hvor regler og rum langsomt er ved at gå i opløsning. Vi følger dem til aftenprøver med drengekoret, hos øre-næse-halslægen, og når de mødes og spiser slik på skolens toiletter i frikvartererne, langt fra gårdvagter og de voksnes verden. De leger S, P eller K, tegner hemmelige kort over skolen, opfinder klamme desserter og forsøger ikke at forvente for meget af deres forældre. En dag begynder skolebygningen at hælde, forviste brummerdrenge føres tilbage til koret, og englestøv daler ned fra himlen. Noget er ved at forvandles eller gå under.

Hundrede børn er en musikalsk romanfantasi om lydighed, oprør og børneliv. Om at være ensom blandt mange men aldrig helt alene. Om genfærd og disciplin, samklang og overtoner og om at finde hinanden og sig selv i nye og besværlige fællesskaber.

Genres: Danish, Scandinavian Literature, Fiction

160 pages, Paperback

Published April 26, 2024

About the author

FINE GRÅBØL (b. 1992) has previously published a collection of poetry, Knoglemarv lavendel (Bone-marrow Lavender, 2018), together with the poetry collective BMS – consisting of Dorte Limkilde, Mette Kierstein, Ronja Johansen, and Gråbøl. Although What Kingdom is based on personal experience, Gråbøl does not consider it auto-fiction.

Reviews

[Sara Brygger · Rating 5 out of 5]

What is this, børnemagt goes fantastisk fortælling? Jeg elskede denne bog fra start til slut, dybt genkendelig og dybt underlig. En metafor, børn der synger med englestemmer, bliver levende og i am here for it!

[Oliver Clausen]

Spooky

[Patricia · Rating 2 out of 5]

Det føles lidt som at komme med ind i en klub, hvor der forventes man forstår hvad der sker, uden at være blevet forklaret noget som helst.
Måske en kende for “spacey” for mig

[Charlie Hanghøj · Rating 4 out of 5]

Et smukt og porøst sprog. Som at læne sig tilbage i et drengekors sang.
Kan virkelig nyde bogen i fulde drag, da jeg i høj grad kan relatere - og forstå også andres manglende resonans. Men uden relation eller ej, synes jeg at forfatteren formår at skabe et drømmende og barnligt univers, som efter min mening, er den mest præcise beskrivelse af tilstanden som barn, der bliver ældre.
Smuk afslutning - igen, god at læne sig tilbage i og lade sig forføre af forfatterens skabte univers.

[Gudrun Boesen · Rating 3 out of 5]

3,5 stjerne.

En meget spacy og metaforig bog. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal synes om bogen, men jeg blev alligevel fanget af fortællingen om venskab, børnemagt og korsang fortalt fra et børnepaspektiv.

Mit yndlings citat fra bogen:

"Jeg havde ikke brug for at skille mig ud, jeg havde brug for at være en del af noget uden at jeg forsvandt"

[Eva Madsen · Rating 4 out of 5]

Jeg føler mig fuldstændig blæst.

Jeg har lige læst Fines anden bog, og den er vild.

Den har ikke rigtigt noget plot, eller bare et sammenhængende narrativ. Jeg-fortælleren er en 11-årig, hvis stemme leder tankerne hen på en filosofisk og poetisk 38-årig. Karaktererne flyder genetelt sammen til en stor, kollektiv masse. Generelt mangler den her bog alt det, jeg normalt værdsætter i min læsning.

Men den er så smukt skrevet, så rørende, intens og stemningsfuld. Tenderende det poetiske. Og fuld af en masse søde og pudsige observationer i barnehøjde. Om forældre og skole og venskaber og potentiale og selvstændighed og frigørelse og kollektiv og hvad fuck ved jeg. Den handler mere om en institution end om hundrede børn. Og så er der en masse hældning og kandiflos-sne. At læse Hundrede Børn var en vild oplevelse.

.. En oplevelse, der var ekstremt meget anderledes, end den læseoplevelse, jeg normalt søger og nyder. Havde jeg ikke kendt Fine, ville jeg aldrig have læst en bog som denne. Hvilket gør det utroligt svært for mig at bedømme og rate den.

Jeg er super imponeret og blæst bagover. Samtidig med, at Fine tydeligvis ikke skrev denne bog til mig.

7/10 stjerner siger vi

[Katrine Sørensen · Rating 4 out of 5]

Sikke en fin historie med et drys af magisk fantasi.
Jeg er begejstret for den måde hvor historien for mig i højde med børnene og deres realiteter, der for mig til at tage dem aldeles alvorligt. Samtidig blive min egen voksne skepsis og undren vækket i dele af historien og jeg må finde en balance i mellem fantasi og realitet og lade mig føre med i fortællingens rejse - trust the proces.

[Nadia Hansen · Rating 4 out of 5]

did i get it? det tror jeg ikke.. but i did enjoy it

[Laika Eline · Rating 5 out of 5]

Fik mig til at føle, at jeg voksede vinger🪽🪽🪽🪽🪽<3

[Emma Morel · Rating 3 out of 5]

Vil gerne give 3,5 stjerner, for der er meget der er vellykket og velkomponeret i denne fine, sære roman; romanens kosmos, gotik og magi er forrygende, ligeså er handlingen og genkendeligheden i karaktererne, især til sidst hvor tøjlerne endelig slippes i overgangen (eller undergangen) mellem barn og voksen. Tematikken og konceptet er tydeligt gennemtænkt og ret fantastisk. Men - der, hvor den halter, er, efter min mening, i sin stilforvirring. Det virker som om, der fra forfatterens side er en insisteren på endeløse analogier og metaforer, samt et, ind i mellem, lidt for gennemlysende litterært projekt, som bliver skrevet ud i monologer og tanker. Det tog mig derfor lang tid at hengive mig til universet, simpelthen fordi jeg synes projektet var for forvirret i om det ville være poetisk og eller barnligt og magisk realistisk. De meget gennemtænkte og poetisk tunge refleksioner kommer til at komprimmitere indlevelsen, og det er ærgerligt. Det bliver lidt for utroværdigt at et 11-årigt barn skulle have refleksioner ala "Elskede de vores stemmer for det erfaringsløse?" - og ellers er det for utydeligt hvornår denne refleksion er spejlet igennem dennes nu voksnes erfaringsramme. Bogen er klart bedst til allersidst, hvor tøjlerne slippes fri, og universet og fantasien får lov at larme mere end indlagt poesi.

[Josefine · Rating 4 out of 5]

3,5 ⭐️ Elskede første halvdel mere end sidste. Stadig lidt forvirret over slutningen

[Karla Leth · Rating 5 out of 5]

Elskede bogen! Kunne genkende så mange børnefølelser. Generelt synes jeg at bogen lykkes med at være skrevet til voksne selvom der var mange mystiske elementer. Dog blev slutningen lidt for “barnet” i sit udtryk. Men det var seriøst kun den sidste side jeg havde den følelse med.

Bedste nyere danske bog jeg har læst i meget lang tid!

Måske var det sådan her: jeg havde ikke brug for at skille mig ud, jeg havde brug for at være en del af noget uden at jeg forsvandt.

Men det er lidt som at ens mor er to slags mødre, hvis du forstår. Så bliver man også selv to slags døtre.

[Stine Lauritzen · Rating 2 out of 5]

Den var okay, lidt mærkelig. Jeg tror ikke helt jeg er den rigtige målgruppe, jeg havde i hvert fald svært ved at identificere mig med hovedpersonen. Samtidig tror jeg måske bogens stemme havde passet bedre til en 3. person da skriftsproget ikke var særligt karakteriseret ved at passe til hovedpersonen. Men den arbejdede helt sikkert med nogle spændende tematikker og symbolikker. Dog gjorde det den lidt tung da der var meget reflekterende tekst. Den var godt skrevet og jeg tror i virkeligheden jeg havde fået mere ud af den hvis jeg havde givet den mere tid og forholdt mig mere til symbolikkerne. Kor er i hvert fald et emne jeg ikke har læst om før og det var spændende at få et indblik i.

[Emilie · Rating 2 out of 5]

Ikke lige min smag. Kunne godt lide skrivestilen og konceptet med kor og overgangen fra barndom til ungdom. Det er en velskrevet og mystisk bog, der fangede min interesse. Jeg håbede sådan, at alt det overnaturlige med skolen der bliver skæv, tågen og til sidst vingerne ville give mening på en eller anden måde til sidst, men det blev aldrig tydeligt for mig, præcis hvad meningen var.

[Mathias · Rating 3 out of 5]

JoJo's, udløbne buskort, nussede kladdehæfter, krydderboller, S P eller K og ridsede dvd-skiver. En hældende skole, overdådige desserter fra bagerst i skabet, en påkørt stenbuk og fucking englestøv. Den her bog er så 2000-og-wierd.

[Lars B. · Rating 3 out of 5]

Gråbøls kun let tiltede surrealisme fungerer fint i en fortælling om barndom og om tærsklen til at skulle forlade den. Det er ikke nogen stor roman, helt bogstaveligt, men musikken spiller korets melodi så længe stemmerne ikke brister og skolen stadig er nogenlunde i vater.

[Henriette Terkelsen · Rating 5 out of 5]

Hvilken vidunderligt underlig roman.

[Andrea Auken Dyhr]

Øhm what?! På den gode måde

[Liv Reese · Rating 3 out of 5]

Aner ikke hvad den sluttede med

[Didde Sofie · Rating 4 out of 5]

En smuk og poetisk bog om pubertet og livet som preteen. Fin, letlæst og eventyrlig på sin egen måde.

[Dina Gylling Kristiansen · Rating 2 out of 5]

2.5

[Frederikke Bonde · Rating 5 out of 5]

Omg slutningen?? Love it

[Anette · Rating 2 out of 5]

Fik ikke læst den færdig. Miljøet var for klamt for mig at læse om. Det vækkede for mange minder fra min barndom.

[Kurt Thybo · Rating 3 out of 5]

Fine Gråbøls nye roman Hundrede børn en fortælling om Karl og de andre, der går i skole for koret, for stemmerne i koret. Karl og andre begynder i 6. klasse og i det år sker der ofte det, at deres stemmer går i overgang. Det er slaget mod stemmen, mod drengen. Derefter er det brummerne i kælderen. Den overgang er er selve porten til voksenverdenen. Udstødt af koret, af fællesskabet. Verden bliver skæv ligesom skolen efterhånden også svajer. Der er mange sære ting på spil i den sprøde og sprudlende roman.