Rygtet om Eriann og Vidars bedrift i Vestland har bredt sig, og det vælter ind med tilbud fra folk, der har brug for en stærk og modig helt med et magisk sværd. Eriann har lovet sig selv aldrig mere at skulle adlyde ordrer fra en selvoptaget hersker, men så modtager Vidar et brev med en bøn om hjælp, som han ikke synes han kan afslå. Snart føler Eriann sig tvunget til et umuligt valg: Skal hun svigte sig selv eller Vidar?
Serien om Det Levende Sværd blander spænding, dannelsesrejse og kærlighedshistorie og vender undervejs op og ned på genrer, kønsroller og sprog. Den består af: Det Levende Sværd (2010), Den blinde konge (2011), Den tavse prinsesse (2012) og Den døde helt (2014). Gennemillustreret i s/h af Mårdøn Smet.
Pressen skrev:
"Det er virkelig en god bog , der har det hele i sig. Spænding, kærlighed, intriger og magiske monstre, der er svære at slå ihjel." - Damian Arguimbau, Weekend Avisen
"En veloplagt, skæg og seriøs historie, fra dengang verden var af vadmel." ***** - Steffen Larsen, Politiken
"Alt, hvad Cecilie Eken rører ved, bliver til mentalt guld. (...) Hun udforder både riderromanen, kønsrollerne, sproget og romantikken. Det er super fornøjeligt alt sammen." - Eiler Jensen, Børn & Bøger
"Sjældent har jeg læst en ømmere kærlighedshistorie på baggrund af en vildere lindormsjagt! Bogen er heldigvis ikke sværere, end at de 10-til 14-årige selv kan gå ind i eventyret og opleve den første, alvorlige forelskelse." - Sara Nørholm, Kristelige Dagblad
"Cecilie Eken skriver skønt og vidunderligt, humoristisk og intelligent. Eriann er så kraftfuld en karakter at hun næsten overskygger både Vidar og plottet i historien, men kun næsten. Sceneriet er beskrevet næste ordløst, men alligevel kan man lugte røgen fra bålet og mærke den kolde, klamme regn der løber ned af nakken. Kampscenerme, som kan være vanskelige at skrive og hvor det ikke altid lykkes for alle forfattere, er så hæsblæsende og levende, at man kan høre klingerne brage mod hinanden. Det er en moderne vikingesaga med magi skrevet med humor og lethed." ********* Boggnasker.dk
»Eken punkterer eventyrets klichéer med en gennemgående frisk kvindelig vinkling. Selv når Vidar er ved at dø i tvekamp, og Eriann falder i et baghold, fortæller Eken historien legende spændingsfyldt.« **** - Kari Sønsthagen, Berlingske
Våd. Våg til det inderste sæt undertøj. Ikke fordi jeg ikke har prøvet det før. For det har jeg. Jo tak! Men jeg kan stadig ikke fordrage det. Og så er det Vidars skyld. "Vi når da helt sikkert til en kro, inden det begynder at regne." Nemlig! Lidt for meget tillid til vores held - endnu en gang. Hvornår lærer han at høre på mig?
Rygtet om Eriann og Vidars bedrift i Vestland har bredt sig, og det vælter ind med tilbud fra folk, der har brug for en stærk og modig helt med et magisk sværd. Eriann har lovet sig selv aldrig mere at skulle adlyde ordre fra en selvoptaget hersker, men så modtager Vidar et brev med en bøn om hjælp fra kong Erwin, en af sin fars gamle bekendte. Vidar synes ikke, han kan afslå, og modvilligt følger Eriann med til Østerfjord, hvor en ulige kamp venter dem. Snart føler Eriann sig tvunget til et umuligt valg: Skal hun svigte sig selv eller Vidar?
Eriann og Vidar har været på besøg ved Vidars mor og søskende da brevet om hjælp kommer. Vidar overtaler Eriann til at tage med sig, for det kan vel ikke være så svært at hjælpe en konge? På vejen bliver de overfaldet af en bande der vil have Det Levende Sværd, men Eriann og Vidar gør kort process med dem, det skal dog vise sig at have store konsekvenser for Eriann senere.
I god behold når de frem til kong Erwins slot, et slot der er i ringe stand og hvor hverdagen er bygget på løgne for at sikre at kongen ikke fatter mistanke om forfaldet. Vidar skal hjælpe kongen med at slå sin bror ihjel! For Edgar er ude efter tronen, men Erwin vil aldrig give den op, i hvert fald ikke til sin bror.
Edgar vil have at Vidar skal kæmpe mod Kolbjørn Stenskalle, en frygtindgydende stor kriger, men hvad er en mand når man har nedkæmpet en drage? Vidar siger ja, men den dag kampen skal stå er han blevet forgiftet og kan umuligt kæmpe, Eriann må træde til og da de flygter ind i borgen, flygter hun. For under kampen er det gået op for hende at hun ikke længere kan kende sig selv og den hun er blevet - og hun tror at eneste udvej er at flygte. Flygte fra ham der er skyld i at hun har ændret sig.
Hun vil tilbage til Ullvar, hun har nøglen til hans hus og hun rider hårdt til for at nå derhen. På vejen på gør hun holdt og udmattet, ved siden af sig selv og ufokuseret bliver hun overfaldet af de samme mænd som overfaldt hende og Vidar. Nu er hun hjælpeløs og de udnytter det! Heldigvis bliver hun reddet af heksen Ranva, der tager Eriann til sig og passer på hende vinteren igennem. Freden varer dog ikke ved, for snart kommer Ranvas datter, Alva, som var tjenestepige for kong Erwin og beder dem om hjælp. Det hele er gået galt, kongen er syg, mændene er rejst og Vidar er mere eller mindre gået i spåner efter Eriann forsvandt. Hvad skal hun så? Vælge at tage tilbage og hjælpe ham hun elsker eller vælge sig selv først?
Den blinde konge er andet bind i serien om Eriann og Vidar. De står igen overfor store farer og svære valg, og denne gang er det ikke kun en kæmpe mand de skal kæmpe mod, nej, denne gang er det også indre dæmoner og en stor underjordisk slange. Kan de mon klare det?