Grundet en flytning fandt jeg pludseligt mig selv i mine forældres hjemmebibliotek.
"Mor, vil du ikke hjælpe med at finde en bog, som jeg ikke vil kunne lægge fra mig, men som jeg vil hade hele vejen igennem”, hørte jeg mig selv sige, hvorefter min kære mor strøg direkte til denne bog.
Præmissen er jo ret simpel. En gruppe fattige, indremissionske fiskere rykker længere ind i landet i deres søgen efter en bedre tilværelse. Derefter udfolder der sig en historie, der med moderne øjne kun kan anses som værende en beta udgave af “Big Brother”, “Paradise Hotel”, eller hvilket et reality show der nu lige er oppe i tiden.
Hvor de moderne modparter har konstant overvågning af kameraer, og andre deltagere, har hovedpersonerne i denne bog konstant overvågning af gud og de andre beboere. Derudover er der ikke ændret meget. Det er en bog om usikkerhed, om hor, om konsekvenser, om samfund (store som små) i konstant kamp for popularitet, social status og at finde mening med tilværelsen.
At “Fiskerne” så finder sted i en tid hvor det at blive stemt ud ikke betyder en envejs flybillet hjem fra Sunny Beach, men derimod en komplet udstødning af samfundet - oftest med resultat i selvmord - sætter dog bogen i et noget mere dunkelt lys en den moderne modpart.
Min kære mor fik ret, for jeg hadede bogen hele vejen igennem og kunne slet ikke lægge den fra mig. Det får mine tæer til at krumme, når karakter på karakter i bogen i sin stræben på en bedre tilværelse og tæthed på gud, konstant spænder ben for sig selv, og sætter sig selv i en konstant ringere tilværelse end før.
Jeg kan anbefale denne bog, af samme grund som jeg anbefaler at se filmen “Jagten”. Ikke fordi det er en bog der er sjov at læse, men fordi den sætter oftest ubehagelige tanker i gang, som man ikke ville have tænkt af egen fri vilje.