DET BLÅ LYS er en stort anlagt roman om den dobbelte nobelpristager Marie Curie og hendes tid.
Romanens handling spænder over mere end et halvt århundrede: fra 1860ernes russisk besatte Polen over La Belle Epoque i Paris og helt frem til mellemkrigstiden i 1930erne. Vi følger polsk-fødte Marie gennem de både lykkelige og traumatiske barndoms- og ungdomsår i Warszawa og den polske provins over de fattige studieår ved Sorbonne i Paris og frem til det skelsættende møde med fysikeren Pierre Curie. Hun gifter sig med ham, og sammen gør de under miserable forhold deres epokegørende videnskabelige opdagelser, nogle af de vigtigste i det tyvende århundrede. Skridt for skridt overvinder Marie flere af de barrierer, som det mandsdominerede samfund har opstillet for kvinder, men efter to nobelpriser indhentes hun i en voldsom pressekampagne af tidens fordomme mod kvinder og ’udlændinge’ – og bliver drevet til selvmordets rand.
DET BLÅ LYS er en roman om en kvinde, hvis fascination af det ’blå lys’ fører hende ud på en videnskabelig opdagelsesrejse og ind i det ukendte. Men det er også en elementær menneskelig historie om en lidenskabelig kvinde, hvis kærlighed og intelligens sætter hende i stand til at overvinde næsten uoverstigelige barrierer.
Gribende fortælling der dog skæmmes lidt af unødvendig indviklet sprogform. Mon det skal reflektere den tids sprog kan jeg kun gisne. Anbefalet læsning.
Den her bog er 150-200 sider for lang, men nu havde den stået i min reol i fem år. Den først del med Maries opvækst i det sene 1800-tals Polen var jeg vild med, og hendes første færd i Paris var også interessant. Hendes drive og hendes næsten sygelig besættelse af sit studie, af sin mand og af uran var også meget fascinerende. Men de minitiøse referater af deres breve og den meget detaljerede beskrivelse af udvindingen af Polonium er meget lange. De sidste 250 sider, efter mandens død er også gabende langsommelige, og hele historien om hendes kærlighedsaffære er dræbende kedelig. Speed-læste de sidste 200 sider, fordi jeg bare var /færdig/. Men Marie Curie var en virkelig vigtig og vidunderlig kvinde, og jeg er glad for at have læst bogen.
En fin historie om en meget spændende kvinde. Desværre syntes jeg fortællerstilen var lidt tør, og så var bogen alt for lang og udtrukket. Men den kan stadig anbefales hvis man er interesseret i Marie Curie eller videnskab i et historisk perspektiv.
Det blå lys er sat på bibliotek som roman, og skønt den bygger på virkelige personers liv, er det retfærdigt. Dalager har sat sig ind i Marie Curies tanke- og følelsesverden, dykker i glimt ind i andre personers indre liv og tegner i det hele taget hele det totalbillede, en rigtig romanforfatter kan folde ud. Samtidig forholder han sig til fakta og citerer fra breve og forelæsninger. Resultatet er andet og mere end blot en biografi: Det er et portræt i helfigur og med alle tænkelige detaljer med. Det er gjort med al den respekt for hende, som hun fortjener, og det får mennesket til at stå side om side med geniet og forskeren. Videnskabskvinden får følge af mennesket, moderen, den stædige, den flittige og den frem for alt altid bund-redelige.
Jeg sidder tilbage efter bogen med en ærgrelse over, at jeg aldrig har set hende i levende live.