È troppo vecchio e stanco per amare, ma è condannato a non morire. Per secoli la voce narrante di questo romanzo ha fatto il cantastorie, errando per l’Europa senza sosta, senza trovar pace, espiando il fatto di aver rinnegato l’amore. Ma ora, alle soglie del Cinquecento, ha deciso di fermarsi, perché tutto intorno a lui sta cambiando. Per la prima volta compra una casa, a Copenaghen. E per la prima volta, invece di parlare d’amore, ascolta. Così, per cinque secoli, raccoglie le storie d’amore più significative. Quelle capaci, di volta in volta, di cogliere l’essenza stessa di questo sentimento e, al contempo, quella del secolo in cui si svolgono. Nel Cinquecento della Riforma, l’amore si manifesta nel potentissimo canto di un’orfana. Poi, si frammenta nel racconto seicentesco di una vita dedicata alla pittura. Si mette alla prova in esperimenti scientifici, sotto il segno della ragione illuminista. Nell’Ottocento dei grandi pensatori si trasfigura in filosofia. E nel Novecento l’amore non può che trasformarsi in merce. Eppure, nella sua inafferrabilità, l’amore rimane identico a se stesso. E, come al narratore, anche a noi non resta che una cosa: ascoltare.
Πρόκειται για ένα ευρηματικό σύμπλεγμα ενήλικων παραμυθιών και ιστοριών που διέπουν τέσσερις αιώνες Ευρωπαϊκής ιστορίας, με αναφορες-ορόσημα (ιστορικά, επιστημονικά, πολιτικά, φιλοσοφικά και φυσικά κοινωνικά), και κεντρικό θέμα την ερμηνεία της αγάπης. Ευφάνταστα και λυρικά, άλλοτε παρουσιάζεται ως σύνθεση μουσική, άλλοτε ως πίνακας ζωγραφικής, είτε ως αδάμαστη ενέργεια ή ως μοχλός της ανθρώπινης ύπαρξης και τέλος ως βασανιστικό ερώτημα για το αν κατακτάται με το χρήμα ή με το χρόνο.
"Ίσως η ευτυχία να ' ναι μια χαραμάδα στη ζωή γεμάτη αγάπη. Είανι το ομορφότερο που μπορώ να βρω να πω γι αυτή. Αλλά κλείνει σαν πληγή"
Ένα μέτριο λογοτεχνικό εγχείρημα, που διατρέχει την ιστορία της Ευρωπαϊκής ηπείρου με όχημα τον μαγικό ρεαλισμό. Μόνο που ελάχιστα «μαγικός» είναι, μιας και η αχαλίνωτη φαντασία του συγγραφέα δεν υπηρετεί τελικά κανέναν σκοπό και δεν διεγείρει κανένα συναίσθημα.. Η πρώτη απόπειρα να διαβάσω μαγικό ρεαλισμό, προερχόμενο από χώρες εκτός Λατινικής Αμερικής, κατέληξε σε μεγάλη απογοήτευση. Το παράτησα σχεδόν στο 1/3 και διέτρεξα με μια ματιά το υπόλοιπο, μήπως υπήρχε κάτι που δεν είχα ανακαλύψει. Τελικά, όχι…
Ambitious debut novel. Love through the centuries is the theme. Not all sections work as well as the others. The three central parts are the most imaginative and most gripping. The last part about bought love has an interesting premisse but falls short on character development. All in all an imaginative read but too convoluted to impress.
Teser om eksistensen af kærlighed, udgivet i 2008, er forfatter Torben Guldbergs debutroman. Fortællingen er et forsøg på at beskrive det europæiske menneskes opfattelse af kærlighed gennem et halvt årtusind. Bogens fortæller er, da vi møder ham, 500 år gammel. Han har vendt kærligheden ryggen og først, når han igen vender sig mod den, kan han finde fred. Desværre er han ikke længere er sikker på, hvad kærlighed egentlig er, og for at få afklaret dette indsamler han kærlighedshistorier fra hvert århundrede. Ud af dette kommer der fem meget forskellige fortællinger om kærlighed, hver med sin egen skønhed over sig.
Dette er muligvis en af de mærkeligste bøger, jeg nogensinde har læst, hvilket på ingen måde negativt ment – tværtimod skal det tages som et kompliment. Jeg er imponeret over, at Torben Guldberg i en alder af 33 har formået at skrive et sådant værk. Det er meget ambitiøst at sætte sig for at skrive fem forskellige historier fra fem forskellige perioder i Europas historie og samtidig fastholde læserens interesse. Alligevel formår Guldberg at gøre netop dette ved bl.a. at benytte sig af besynderlige indfald, skiftende fortælleformer og ikke mindst en yderst skarp personskildring. Jeg holdt især af måden, hvorpå romanens udødelige hovedperson ofte adresserede læseren og forholdt sig kritisk til de indsamlede fortællinger. Derudover var det historiske aspekt af bogen en fornøjelse at læse. Tidens strømninger blev nævnt og kommenteret, historiske skikkelser som Luther, Descartes, Rembrandt, Holberg og Adam Smith optrådte og berigede det i forvejen farverige persongalleri. Historisk fakta og fiktion blev blandet på underholdende vis, uden at det på nogen måde virkede tvungent.
Bogen har den fordel, at den ikke bevidst går efter at belære læseren om et bestemt emne. Den undgår således at fremstå som en dårligt forklædt fagbog – historie og idéhistorie bliver i stedet en berigende bonus. Guldberg formår ret så overbevisende at føre læseren gennem mange af Europas epoker, mens han kommer med sine egne sjove syn på historien (eksempelvis idéen om Pubertets-Europa). Til sidst godtager man fuldt ud, at fortælleren bag historien er en 500 år gammel mand, hvis visdom afspejles på de mange sider.
Det, jeg elskede mest ved Teser om eksistensen af kærlighed, var uden tvivl sproget. Guldberg stil er beskrivende uden at være kedsommeligt. Han maler rammende billeder og krydrer det hele med metaforer og bogstavrim. Gennem hele romanen fornemmer man, hvordan han boltrer sig i ordene og leger med nye udtryksformer, for eksempel når han i romanens femte del vælger at starte hvert nyt afsnit med den første linje i en børnesang, eller når en mand dupper "iverens hvidpiskede spyt" af mundvigene. Jeg frydes!
Når bogen kun får fire ud af fem stjerner, skyldes det, at jeg havde håbet på én eller anden form for samlet konklusion på, hvad kærlighed egentlig er. I stedet er det eneste, man står tilbage med, usikre og forvirrende kommentarer fra romanens hovedperson. Ikke desto mindre er bogen rig på livsvisdom og sprogfinurligheder, og jeg er glad for, at jeg gav mig i kast med den.
"Die meisten von uns haben das Glück verloren. Oder haben es noch nicht gefunden. Es ist dasselbe. Jedenfalls zeigt es sich auf dieselbe Weise. Wir suchen. Und wir schreiben es in Verfassungen: Wir haben das Recht zu suchen. Und zu finden, denke ich. Bei Licht betrachtet."
Wie viele Bücher gibt es nicht über die Liebe? Torben Guldberg hat den Millionen Versuchen über die Liebe zu schreiben einen schlauen hinzugefügt. Durch 500 Jahre begleiten wir den unsterblichen Erzähler, über den wir nicht viel mehr erfahren, als dass er seine Liebe verraten hat und dafür verflucht wurde, dass er Däne ist und Geschichten liebt. Er sammelt sie, erzählt sie weiter und hilft anderen beim Formulieren.
Der Kniff mit dem unsterblichhen Erzähler ist es auch, der es Guldberg erlaubt, die Veränderungen der Gefühlswahrnehmung in den 500 Jahren zu zeigen. Wie die Liebe sich offiziell individualisiert, wie sie sich erweitert und auffächert. Wir lernen stellvertretend für jedes Jahrhundert das Schicksal eines Mannes kennen, der mal eine Frau und mal alle Frauen liebt, der sich mal für die Musik, mal für die Philosophie und mal für das Geld aufopfert. Und Guldberg zeigt, was diese Veränderungen mit den Menschen machen - und wie viel doch immer gleich bleibt.
Es sind schöne Geschichten, reich mit Metaphern und Gleichnissen gespickt, die etwa von einem Seefahrer erzählen, der blumig von seinen Frauenabenteuern erzählt, um die Mannschaft zu unterhalten - in Wirklichkeit jedoch bei jeder Rückkehr treu in die Arme seiner großen Liebe sinkt. Oder die des jungen Supertalents, der die großen Rätsel der Wärme und des Lichts zu knacken versucht, sich unsterblich verliebt und sich dann für die einzige noch größere Liebe seines Lebens opfert: die Wissenschaft.
Es sind Geschichten, die an das Schicksal glauben lassen. An programmiertes Glück und Unglück, an die ewige Liebe und das ewige Pech. Und es zeigt, wie verblüffend wenig sich das Gefühl verändert, das sich in so vielen Facette zeigt und das keiner je so ganz verstehen wird: die Liebe.
"Auch ich muss blind lieben. Ohne zu wissen, was das ist. Und was es mit sich bringt. Abgesehen vom Verlust, dem wissentlichen, vorhersehbaren Verlust."
Stupendo. Ci sono pagine di rara bellezza e il sentimento predominante di tutti sembra essere più che l'amore la nostalgia. Molto bella l'idea di un narratore che non può morire, condannato a raccontare proprio l'amore a cui lui ha voltato le spalle e ad ascoltare per capire cosa sia quel sentimento, condannato a rincorrerlo nelle parole e nelle storie di coloro che hanno avuto il coraggio di viverlo. Le cinque storie che compongono il libro sono tutte efficaci in modo diverso, e le più belle sono per me quella del '500 e quella del '700. 19 gen 2010, 11:47:54
I bølger fanger denne bog mig, men da jeg lagde den fra mig, var jeg glad for at den var slut. Havde nok forventet en bedre fortælling - mere flydende. Jeg nåede halvt igennem før jeg forstod hvad manden snakkede om.
Sarebbero 3 stelle e mezzo, a dir la verità. Incipit strepitoso, da solo vale il libro e mi ha indotto ad acquistarlo. Poi però la storia si perde, il ritmo è altalenante e non sempre soddisfacente. Nel complesso, comunque, godibile.
This is a wonderful book - In some ways it reminded me of another of my favorites "Seven Gothic Tales" by Karen Blixen. It was beautifully written, heart-gripping and simply a pleasure to read!