Ansa

by Marko Leino

Vesa Levola lähtee vastentahtoisesti mukaan isänsä hämäriin bisneksiin. Pian hänet pannaan vastaamaan isän veloista, myös rikoskumppaneille. Eikä velkojille riitä vain raha.

Huumeliigaa johtava Reino Sundström puolestaan joutuu viimeinkin telkien taa, ja rikosylikonstaapeli Juha Viitasalon yksinäinen sota miestä vastaan tuntuu siis kantaneen hedelmää. Viitasalo ei tästä piristy, sillä hän on kauan sitten sortunut tekoon, jonka jälkiä yhä peittelee ja joka kaivelee hänen tuntoaan. Miten varjella perhettään, maailmansa valoa, menettämättä rakkaidensa luottamusta?

Vain Leif Turunen on tyytyväinen: nyt hän voi näyttää, kuka on huumeliigan todellinen pomo. Eikä hänellä ole mitään hävittävää.

Marko Leinon rikosromaanissa mikään ei ole yksinkertaista, ei etenkään oikean ja väärän raja. Kuinka pitkälle sinä olisit valmis menemään pelissä, jonka panoksena olisi rakkaimpiesi elämä?

Genres: Finnish Literature, Crime

487 pages, Paperback

First published January 1, 2009

Reviews

[Klaus Elmer · Rating 2 out of 5]

En ørkenvandring gennem De Tusinde Søers Land. Det er nok den bedste opsummering af Marko Leinos prisvindende bog ”Fælden”. Bogen vandt prisen for den bedste finske krimi i 2010 og blev indstillet til Glasnøglen i 2011 (uden dog at vinde). Med fare for at udstille min manglende værdsættelse og forståelse for samtidsromaner, bygget over finsk kultur, vover jeg alligevel pelsen, når jeg åbent mener, at romanen er inderligt overvurderet.

”Fælden” fangede mig aldrig – om jeg så må sige. En stor del af problematikken lå i, at finske og russiske navne, der i sagens natur er en del af i bogen, alle sammen forekommer for fremmedartet til, at man som læser kan skelne de uheldige, navngivne personer fra hinanden. I mine øjne ligner finsk det, man sidder tilbage med i Scrabble, når spillet er færdigt og som hver gang giver alt for mange minuspoint. Hvorom alting er, så havde jeg seriøse problemer med at skelne de enkelte forbrydere fra hinanden – med undtagelse af den fængslede narkoboss med det gode svenske navn, Sundström. Og forbrydere er der nok af i bogen. Faktisk er der ikke andet, hvis man ser bort fra korrupte politimænd, grænsevagter og toldere. Det faktum gjorde det vanskeligt for mig at placere min sympati hos en bestemt person eller gruppe i bogen. Der var simpelt hen ingen af hovedpersonerne, jeg kunne hidse mig op til at holde med. Bogen kan vel bedst beskrives som et dårligt plagiat af Mario Puzos ”Godfather”, hvor den elegante og temperamentsfulde sicilianske mafia er blevet skiftet ud med en samling grove og fordrukne finner og russere.

”Fælden” er som sådan velskrevet og har afgjort sine højdepunkter, men der er godt nok langt mellem snapsene (der ellers bliver skyllet en del ned af i bogen). Bogen var i den grad en prøve på min tålmodighed, og jeg skulle helt hen i den sidste femtedel, før der kom lidt gang i sagerne. Jeg yder sandsynligvis ikke bogen fuld retfærdighed, hvilket jeg i så fald beklager. Mit temperament er nok bare ikke til den noget langsommelige og tunge fortællestil, som præger de finske forfattere.

[Nadia · Rating 2 out of 5]

Ho fatto veramente fatica a terminare questo libro. Sulla copertina viene definito thriller, ma purtroppo è tutto fuorché avvincente. La politica, gli scenari internazionali legati ai traffici di droga, le digressioni sulla storia delle coltivazioni di oppio in Afghanistan negli anni Settanta rubano la scena all'azione vera e propria, conferendo al romanzo una lentezza davvero eccessiva. Inoltre tutto il libro è ammantato da un pessimismo pesante come una cappa; non c'è alcuna possibilità di redenzione per i personaggi e questo si capisce fin dall'inizio. Peccato, perché Leino scrive bene, anche se la traduzione italiana è viziata da numerosi errori riguardanti la consecutio temporum.

[Kristýna Huclová · Rating 2 out of 5]

S detektivkama je to těžký, protože je nemám obecně moc ráda, protože mi přijdou všechny stejný. Tahle úplně stejný nebyla (chyběla ústřední mrtvola), ale věcí, co mě rozčilovaly bylo i tak spoustu: malý princ (to neexistuje jiná knížka, když chce spisovatel demonstrovat hlubší pravdy?), všichni se snaží oblafnout všechny (to bylo fakt únavný), mafiáni to stejně vyhrajou na celý čáře (takže k čemu vlastně bylo těch předchozích 300 stránek?), scény z manželského života (klišé za klišé), vražda policajtovy rodiny (dost bezúčelná, ne?). A další by se ještě našly. Takže nakonec mě pobavila jenom zmínka o Exxonu!

[Matti · Rating 3 out of 5]

Tiivis ja ahdistava tunnelma.

[Elisabeth · Rating 5 out of 5]

I read the German Translation and loved it! Great plot, great sense of humor.