Jeg har læst én anden af Julie Clausens bøger før, Hej Luca, og det er ikke en hemmelighed, at det ikke lige var min yndlingsbog. Ikke fordi den var dårligt skrevet, men der var bare nogle temaer, som jeg ikke lige var super begejstret for.
Hvordan man bygger en enhjørningefarm var jeg dog mildest talt ret vild med. Den gav mig samme følelse som Hej Luca, men uden den del, jeg ikke brød mig så meget om.
Emily har ikke rigtig fundet ud af, hvad hun vil i livet, men hun beslutter at skrive en roman, og som en person, som gerne selv vil være forfatter, syntes jeg, at det var meget spændende. Jeg elsker seriøst bøger om forfattere, især når forfatterdelen for lov at fylde lidt. Mens man læser lærer man også mere og mere om den bog, Emily er ved at skrive, og det er faktisk en ret spændende bog, som jeg da godt gad at læse.
Bogen (altså Hmbee) har en kÆrLiGhEdStReKaNt. Punktum. I ved, hvad jeg synes. Faktisk er den udført meget fint, hvor det ikke er sådan, at den ene kærlighedsinteresse er meget bedre end den anden, men jeg synes også, at det var åbenlyst fra starten, hvem af de to mænd, Emily ville ende sammen med. Jeg mener, the dude bliver decideret nævnt på bagsiden (det er ikke engang en spoiler rigtigt, I kunne godt gætte det). Så konklusionen på det: Jeg elsker ikke kærlighedstrekant-viben, men! Enimies to lovers. Ja tak.
Jeg var også vild med husrenoveringselementet i bogen, det tilføjede også bare noget godt. Og Emilys veninde har studeret russisk. Det er sygt nice. Jeg lærer også russkij. I min svobodnoye vremya.
Der er mange elementer i bogen, som jeg helt personligt relaterer til eller godt kan lide. Det kan godt være, at udfaldet af trekantsdramaet var forudsigeligt, men jeg var stadig vild med personerne, også dem, der ikke var en del af dramaet. De havde alle sammen små quirks og sjove personlighedstræk, der adskilte dem fra hinanden og gjorde dem unikke og levende. Rigtig gode point for karakterarbejdet.
Hvordan man bygger en enhjørningefarm var sjov og underholdende, og det var hyggeligt at læse den i et readalong. Jeg nød at læse bogen. Den har givet mig lyst til at læse noget mere af Julie Clausen — så skriv lige en kommentar, hvis I kan anbefale noget. Også lige her på faldrebet: Angstrepræsentation! Yayyy! Og Olivers mørke fortid (eller noget), som former ham utrolig meget som karakter! Yayyy!
Det var, hvad jeg havde at sige <3