An odd and initially off-putting debut novel (read in Danish). The main character is a food and wine critic for a Danish newspaper, and travels the world eating and drinking. Ditlev Jensen clearly has a strong background in gastronomy himself, because his insights into local specialties are in fact fascinating. But the narrator has suffered a great tragedy when his Japanese-born wife's fourth suicide attempt succeeded, and no matter where he goes (or what he eats), he flashes back to her life -- or more often her gruesome death.
Åbner stærkt og stilet - form og indhold er i kaotisk, men spændende dialog med hinanden og det er medrivende, selv når alting splintrer og man liiiige skal have både tungen lige i munden og en smule tålmodighed i baglommen. Men det virker, det er spændende og råt og voldsomt
Formår dog ikke at opretholde energien. Det stikker af, men bliver samtidig skematisk og forudsigeligt. Beskrivelserne er smukke og spændende, når de tager en afstikker mod det absurde og frastødende - men det er ikke nok De strittende beskrivelser af alt fra kogte katte til bogstaveligt lort kammer over og bliver hvile- og meningsløse. Et tomt forsøg på at chokere. Det samme gælder den slet skjulte hyggeracisme, der dukker evindeligt op i sproget. Er det et kluntet forsøg på at blotlægge fortællerkarakterens usikkerhed og verdenslede, hans indelukkede smerte? Måske, men det er i så fald ikke stilet nok gjort
Altså en debut, der er spændende og lovende, men ikke en ubetinget succes på egne ben
Det er en supergod bog, som kommer vidt omkring. Godt nok bruger den madbeskrivelserne som ramme, men der er meget mere end det. Bl.a. en del syrede og klamme beskrivelser. Uddraget fra Per Krogh Hansens anmeldelse i Berlingske Tidende, som st