Den afdøde prinsgemals selvbiografi læst i forbindelse med Frihedsbrevets forsøg at på afklare hvorvidt han deltog i tortur Algierkrigen i start-60'erne, Et livskapitel som kun er sporadisk og overfladisk dækket i bogen, hvor han i øvrigt tager kraftigt afstand fra brugen af tortur. Til gengæld er der en masse indsigt i en af Kongehusets måske mest originale, finurlige, og misforståede medlem. Accepteret blev han aldrig helt af folkedybet, dertil var han alt for fransk og for kantet, men underholdende og reflekterende på samme tid, det var han.