Sommeren 1942 møder den unge, smukke Signe Gondrup sin skæbne i skikkelse af den flotte tyske officer, Felix Markworth. På tværs af krig, fjendskab og hver deres ægteskab forelsker de sig lidenskabeligt og betingelsesløst.
Det er en anderledes bog om 2. Verdenskrig, som handler om en pige, der forelsket en tysk soldat udsendt i Danmark. Hun følger efter ham i slutningen af krigen. Han arbejder i Böhmen og ved krigens afslutning flygter de sammen med hans 3 børn til Tyskland, hvor han arresteres, og hun lever alene med hans børn og forsøger at overleve og ikke mindst forsøger hun at finde ham. Amerikanerne, som har besat den del af Tyskland, er ikke kun venlige. Her er også tale om en besættelsesmagt, der misbruger og udnytter folk. Hovedpersonen Signe er indimellem meget irriterende.
Lidt tung i starten, de første 100 sider, der efter går det bare der ud ad, hvor man får et indblik i hvordan det er at leve under 2 verdenskrig. Den er både spændende og barsk skrevet. Glæder mig til at læse Signe hjemkomst
Bogen Signe var en god læseoplevelse. Bogens hovedperson voksede op i Adelgade i Skanderborg, og med den kulisse lige uden for min egen gadedør, blev historien ekstra nærværende. Bogen er godt skrevet og det at den er fiktion ud fra en virkelig historie, fungerer fint. Selvfølgelig kan forfatteren ikke have kendt til tanker og mere intime handlinger, men når man først er blevet indfanget af fortællingen, betyder det ikke ret meget. Jeg vil klart anbefale bogen til andre, særligt historie-interesserede da den også gav mig ny viden om 2. verdenskrig og livet for de civile tyskere.
Emne: Gondrup, Signe ; kvinder ; biografiske romaner ; kærlighed ; nazisme ; krigsforbrydere ; tyskerpiger ; familiehistorie ; den 2. verdenskrig ; Danmark ; Tyskland ; 1940-1949 ; 1950-1959
I 1940'erne møder danske Signe Gondrup sit livs kærlighed. Han er tysker og bliver i 1945 stemplet som krigsforbryder. Samme skæbne venter Signe, da hun - gravid efter en voldtægt - vender hjem til Danmark
Jeg kan varmt anbefale denne bog. Jeg har været meget optaget af den, mens jeg har læst den, og den vil blive i mine tanker et godt stykke tid, tror jeg. Det giver en helt anden dimension at bogen er baseret på en autentisk historie, og det understreges af de fotos, der indimellem ledsager teksten. Og så har bogen et andet perspektiv end de andre bøger jeg har været i nærheden af om 2. verdenskrig. Den er desuden velskrevet og helt uden trykfejl.
Lars Johansson formaar at videreformidle en fantastisk gribende og samtidig utrolig skraemmende historie. Ikke desto mindst fordi det er en virkelig historie. Dog maa jeg give flere af de andre anmeldere ret i at Lars Johansson godt kunne have strammet historien en hel del op, der er meget fyld som gor den midterste del af bogen lidt tor og mindre relevant.
En virkelig god og gribende roman - baseret på den sande historie om Signe Gondrup som under anden verdenskrig forelskede sig i tyskeren Felix Markworth. Hun rejste ned til ham for at leve sammen med ham, men endte som flygtning adskilt fra sin elskede. En grum historie.