Digtene i Feltarbejde kredser om etnografisk feltarbejde blandt afrikanske migranter i Ghana, Niger, Libyen og Italien. Om rodløshed og fremmedgørelse som følge af langvarige rejser, om et ’almindeligt’ dansk familieliv i kontrast til de grumme skæbner i Europas grænselande. Et liv med film, computerspil, børn, sygdom og parforhold. “Det største chok er ikke Afrika, men at komme hjem igen”, som det lyder i et af digtene.
”Læser i flyet fra Accra at Steven Spielberg optog en række scener med Dennis Weaver efter Duellen ellers var færdig, den berømte scene med godstoget, eksempelvis. Som at tage en andens frakke på efter et middagsselskab, det her kunne også være mig, et stærkere og bedre menneske, et menneske med hat Vågner med hovedpine, København ligger dernede stewarden hamrer på badeværelsesdøren: Sir, are you okay in there? Det største chok er ikke Afrika, men at komme hjem igen Gennem flybussens tonede ruder, alting er grønt som algevækst ensartet, som en forsmag på køligere egne, på den manglende horisont. Selv mænd og kvinder ligner hinanden samme blue jeans, sandaler, korte praktiske frisurer Det er som om det virkelige feltarbejde først begynder nu”