Hvis Søster havde kendt sin lillebror, inden han blev født, havde hun nok ikke ønsket sig en lillebror. Men Alf kom til verden, og Søster måtte tage sig af ham, havde deres mor sagt. Nu er de pensionister. Alf er lige blevet udskrevet fra hospitalet, og Søster har forladt sit citrontræ og sin lejlighed i byen for at passe ham. Hele foråret står hun parat med bleer og håndklæder og længes efter sit liv derhjemme. Og mens Alf mumler forbandelser efter både hende og solsorten udenfor, går det op for Søster, at hun stadig ikke rigtig kender sin bror.
TJENEREN OG HANS SØSTERer en roman om en kvinde, som elsker ensomheden, men altid kommer, når hendes bror kalder. Om kærlighed og drømme, hævn og store hemmeligheder – og om at længes efter friheden, men ikke altid opdage det, når man har den.
Alt i alt en okay bog. Men samtidig også kaotisk og spøjs - Det gælder om at have tungen lige i munden og koncentrationen på plads, for ellers er der meget der går tabt.
Normalt er det ikke en bog jeg sådan umildbart ville læse, men når nu det skulle være er jeg okay tilfreds med at have læst den og det var da også en interessant læseoplevelse.
Bog er en af kandidaterne til DR Romanpris 2023 - og læses her i december måned.
Alf og Søster er vokset op i et hjem, hvor moren er bitter og tavs, hvilket ikke bliver bedre, da faren forlader hende og børnene juleaften. Søster og Alf må sove i køjeseng til de er voksne, mens moren bitter går på arbejde og bagefter mishandler deres tøj i vaskebaljen. Hun er meget imod, at de flytter hjemmefra og har da også bestemt, hvor Alf skal i lære som tjener. Senere tager han dog selv styringen og bliver tjener på krydstogtskibe og rejser verden rundt. Søster har taget et kursus, så hun kan arbejde på kontor, hvor hun elsker stenografi og renskrivning. Kollegerne omgås hun kun lidt. Da computeren har sit indtog, siger hun op og får arbejde i et renseri. Nu er både Alf og Søster pensionister, og da Alf har været på sygehuset, flytter Søster ind, for hun har engang lovet at tage sig af sin lillebror. Nu må hun hjælpe ham i tøjet, tømme hans urinpose og hjælpe ham i og op af sengen, alt i mens han skælder ud og kommanderer med hende. Heldigvis får de så hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske den allersidste tid. Da Alf er død, får Søster endelig sit liv tilbage. Men nu er hendes citrontræ gået ud, lejligheden er tom - og nu må hun opfinde en ny tilværelse. Det bliver en tilværelse, hvor hun for første gang begynder at sige nej. Fx til veninden, der kalder hende skiftevis Putte og Pølse og vil have hende med på krydstogt. Hun læser sin brors kladdehæfte med erindringer og ser tilbage på sit eget liv. Og så begynder hun at omgås andre: først den unge studerende, som hun fantaserer om kunne være hendes nevø, og til sidst hendes genbo, som hun så ofte har set fra vinduet. Der er masser af humoristiske og skæve situationer, hvor både Alfs og Søsters kejtethed og deres uerfarenhed skaber komiske situationer. Men det er også en roman, der er solidarisk med sine figurer og ikke udstiller dem. Jeg kommer til at tænke på den japanske “Døgnkioskmennesket”, hvor hovedpersonen også er socialt akavet.
Genlæst 2 gange i forbindelse med brug i læsekreds.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Tredje forsøg på at gøre mig klar til Louisiana Litteraturfestival 2022 er med bogen Tjeneren og hans søster skrevet af Dorrit Willumsen.
Jeg har aldrig læst Willumsen før, men hun er en yderst anerkendt og prisvindende forfatter, der har været aktiv siden 1960’erne.
Tjeneren og hans søster er en finurlig og underlig lille roman om et søskendepar.
Tjeneren er Alf. Han er alvorligt syg og er begyndt at få hjemmehjælp. Han får dog også meget hjælp af søsteren, som er der i døgndrift og ikke har sit eget liv.
Sådan har det været siden de var små. Søster har altid fået at vide, at hun skal hjælpe sin lillebror. Så det gør hun.
Bogen er delt op i tre dele. Første del handler om sygdom. Om Alf og Søster og plejepersonale. I anden del læser Søster Alfs gamle breve og tredje del handler om Søster selv.
Jeg kunne virkelig godt lide første del af bogen. Nu er jeg også gammel sosu-hjælper og beskrivelserne sad bare lige i skabet😊
Men jeg var desværre ikke så begejstret for historiens midterste del. Det er selvfølgelig her, hvor søster (og læser) lærer Alf bedre at kende, men det fungerede ikke rigtig for mig.
I sidste del var jeg heldigvis med igen, men jeg kunne ikke rigtig slippe den underlige fornemmelse.
Jeg tror ikke rigtig jeg forstod bogen. Den skulle også være morsom, men det var kun meget lidt. Mange er dog rigtig glade for bogen, så det er nok bare ikke en historie for mig🤷🏻♀️😊
Det vil i hvert fald være en god idé, at jeg hører Dorrit Willumsen fortælle om bogen på litteraturfestivalen.
Tjeneren hedder Alf, der er en ældre mand på sit dødsleje og Søster, Alf’s søster.
Fra barnsben har Søster (Vera Sørensen) lært at tage sig af hendes lillebror, så selvfølgelig kommer hun, da Alf ringer efter hende, da han afslutter et hospitalsophold. Selvom hun elsker alenetid og hendes lejlighed med citrontræet, så flytter hun mer eller mindre ind hos ham i hans sidste tid. Dette på trods af, at Alf konstant bander og skælder ud, så affinder hun så med det - noget hun har flere årtiers erfaring i.
Alf dør og en ny verden åbner sig for Søster, hvor hun for første gang skal finde sit eget ståsted i livet.
–
Hvis man var vild med Dorrit Willumsens seneste ‘Løg trækker tårer’, så vil man elske denne. Med groteskhed og masser af humor skaber forfatteren et univers så enkelt og alligevel med så mange vinkler, at det bliver dybt tankevækkende.
Hovedkarakteren Søster er troværdigt og hendes problematikker, der ændres inden og efter Alf’s dø gør plottet virkelig interessant og så er det tilsat lækker fortællekunst. Det er 217 siders velskrevethed, lækkerhed og enkelthed, der viser forfatterens store talent.
Stor anbefaling til alle, der nyder dansk litteratur med flere lag.
Helt fantastisk fortælling om to mennesker, bror og søster. Sproget er sprællevende, springer frem og tilbage og bygger på antydninger, så man må være opmærksom på, hvor vi er lige nu i tid og handling. Fortællingen starter vel omkring 1950 og løber helt frem til 2022, sådan at vi også oplever tiden med coronarestriktioner i Danmark. Et mesterværk!
Jeg oplever den som fragmenteret og svær at følge. Der er flere passager jeg må læse igen fordi jeg misser hvem der sagde hvad og hvilken tid vi er i.
Derudover, så tror jeg der er mere i bogen end det blotte ord, flere niveauer af forståelse; og jeg var nok i et sted hvor jeg ikke ha de brug for mange lag, men bare en god fortælling - og det er jo ikke bogens skyld.
1.del hvor Søster bor hos sin bror Alf og passer ham var fantastisk. 2. del af bogen er mere mærkelig og man skal koncentrere sig om, hvem og hvad der sker. Venskabet til Kim virker lidt søgt.
En lille historie om et stille liv. Jeg kunne ikke ligge den fra mig. Den var ikke specielt spændende, men personerne var så virkelige at jeg bare måtte læse videre og lære dem bedre at kende