Jorden under min mors fødder

by Zeinab Mosawi, Sanne Gram

Zeinab følger ikke reglerne for, hvordan en god pige der stadig prøver at navigere mellem to kulturer, bør opføre sig. Hun har taget tørklædet af, og hun vil leve et teenage liv som hendes veninders.

Som 16-årig bliver hun derfor sendt på en ufrivillig genopdragelsesrejse hos sin familie i Irak. Efter fem måneder i Irak lykkedes det hende at flygte hjem til Danmark.

Forholdet til forældrene er ødelagt. Men langsomt får mor og datter kontakt til hinanden igen. Zeinab brænder inde med en masse spørgsmål til sin mor, som hun skal finde svar på. For hun vil forstå sin mors handlinger og hele det dybe sår i relationen til sin mor.

Moderen Sohads livshistorie tegner et portræt af en irakisk kvinde og giver et sjældent indblik i det brutale irakiske parallelsamfund i Danmark, hvor fordømmelse og ære er afgørende for en families anseelse.

320 pages, Hardcover

Published October 22, 2021

Reviews

[Victoria Karlsen · Rating 4 out of 5]

Just like the first one, Zeinab Mosawi delivers a heartfelt story about internal family conflicts that takes roots in religion. What makes this great is that Zeinab Mosawi has opened up her heart to let her mum share her experience of what went down before and after Zeinab was sent to Iraq and left there. What I like about this book, is the interview between Zeinab and her mother. Our ghost writer is really good at describing what is happening between Zeinab and Sohad, absolutely objectively. While you can definitely feel the pain Zeinab must have gone through, you're also presented with Sohad's point of view, which in some (not all) instances seem incredibly valid.

It really goes to show how hard and conflicting it must be, to live in a country when you're part danish part (insert other culture). My heart goes out to all of the people who've had to live with two identities, finding it difficult to fit in properly. And everyone has a background and explanation behind their actions. It never justifies a persons actions, but it is just important to incorporate, to some degree.

I hope people will read this book if they've read the first one. It gives a nuanced view of Islam and the culture, which I know some people don't always get to hear about. I'm writing this because there's still a big problem with racism in Denmark, and especially not excluding people with Islamic background, and the first book might fuel some peoples hatred toward the religion and the people. (I say this, too, because sadly that is my experience after my grandma read the first book). There's good and bad in it, just like there's good and bad in danish culture, Christianity, Jewish, Catholic etc. And this is just something that I wish more people would learn, so we can stop gaslighting people, especially when they have Islamic heritage. There's good and bad in everyone, across cultures an religions. And even through actions that can seem heartless and unforgiving, I think Zeinab, bravely, shows us that we can be forgiving, and that people, if they are willing, can change.

[Hanne M · Rating 3 out of 5]

Det er en meget ærlig og gribende bog, men desværre ikke på niveau med Zainab Mosawis første bog

[Nadia Kebaier · Rating 3 out of 5]

3.5 ⭐

[Liva Skafdrup · Rating 4 out of 5]

Skal helt klart læses efter man har læst “Himlen over min fars tag” Den er super spændende og fedt komme bag den irakiske kultur og forstå bog nr. 1. Man tænker lidt over samfundet men uden at den overhovedet er kedelig for det er en spændnede historie

[Monika Tess Pedersen · Rating 3 out of 5]

Jeg vil klart anbefale at man læser 'Himlen over min fars tag' først for at få hele forståelsen af Zeinabs historie og motiver.
Denne bog er nemlig en samtalebog mellem mor og datter, som byder på tilbageblik og detaljer om de ting der skete i Zeinabs liv.

Jeg var meget spændt på denne bog, for jeg læste 'Himlen over min fars tag' da den udkom og den rørte mig dybt. Hele fortællingen om den dobbelte kultur og hvor svært det er at navigere i, fandt jeg utrolig spændende, men den gav mig også noget mere. Jeg fik en dybere forståelse for hvilke problemer en andengenerationsindvandrere kan stå med og bogen åbnede en dør ind til et liv med en anden kultur og religion, som jeg ikke er en del af.

I 'Jorden under min mors fødder' lærer vi Zeinabs mor Sohad at kende. Vi får fortællingen om hendes egen vej til Danmark, hvilke ting hun selv har oplevet og hvordan hun har haft kampe med sin mor.
Det giver et forskelligt og interessant perspektiv på opdragelse, kultur og religion igennem Sohads øjne, men også de forskelligheder der kan være.
Bogen giver et indblik i tiden efter den første bog, hvor Zeinab blev sendt på opdragelsesrejse og fik hjælp til at komme hjem igen. For det har haft konsekvenser for deres familieliv og relationerne til hinanden.
Som samtalebog får vi fortalt episoder fra hver vinkel af, hvordan de ser tingene forskelligt, oplevet det anderledes og konsekvenserne der fulgte efter Zeinabs råb om hjælp.

Jeg er dog samtidig meget i tvivl om hvad hensigten med bogen er. For selvom det er spændende at få Sohads vinkel på flere af de afgørende episoder og beslutninger for Zeinab, så syntes jeg også der var en masse udenomsfyld. Med al respekt for begge kvinders hårde oplevelser i livet, så savnede jeg noget dybere end den tydelige uenighed i samtalen og en mere målrettet mening med bogen.
Jeg sad tilbage med en følelse af at langt størstedelen af bogen måske nok burde have været en privat samtale mellem de to parter for at nærme sig hinanden, istedet for også at blive en bog til offentligt læsning.
Det er et sårbart øjeblik at mødes og tale om tingene, men som læser er jeg ikke sikker på hvad jeg mere skulle få ud af bogen som jeg ikke allerede fik i den første. Det blev til en masse gentagelser og uenigheder som ikke gav mig noget.

Jeg havde håbet på noget mere, men ellers er det en ganske fin bog som en anden læser helt sikkert vil kunne få noget mere ud af end jeg.

[Yannick Jessen · Rating 3 out of 5]

Jeg kunne bedre lide den første bog, men synes det var en meget fed ide med en lang samtale med moren om det hele og få begges syn på tingene skrevet ned. Dog synes jeg det bliver lidt meget en lang forsvaring af islam, især fra morens side. Der er både gode og dårlige ting ved religion, og det lader til at både zeinab og moren er nået et godt stykke hen, iforhold til at give plads til hinanden og ikke gennemtvinge noget, men acceptere at vi alle er på en individuel udviklingsrejse ☺️

[Frederikke Nørtved · Rating 3 out of 5]

Et endeløst tennisspil mellem mor og datter der ikke kan blive enige om noget af det vigtigste. Alligevel er det fint at komme lidt mere i dybden med nogle af episoderne fra første bog

[BMHBIATTIYLIWOEYTBA · Rating 5 out of 5]

Virkelig en god bog😁

[Malene]

Inspirerende bog og godt eksempel på hvordan dialog kan være forsonende.

[Jonas Carlsson · Rating 4 out of 5]

Jorden under min mors fødder er en "fortsættelse" til Zeinab Mosawis selvbiografi, Himlen over min fars tag, hvor hun fortalte om sin oplevelse med at blive sendt på genopdragelsesrejse hos sine bedsteforældre i Irak. I denne bog sætter Zeinab sig ned med sin mor, Sohad, og tager en snak om Zeinabs opvækst, genopdragelsesrejsen, deres forhold som mor og datter og begivenhederne efter bogens udgivelse. Derudover fortæller Sohad også Zeinab historien om hendes barndom i Irak og senere flugt til Danmark. Jeg kunne ret godt lide Himlen under min fars tag og syntes, den brød med nogle af mine fordomme om genopdragelsesrejser. Jeg syntes også, den føltes meget "poleret" i form af, at Zeinab højest sandsynligt havde fortalt sin historie, og en medforfatter så havde skrevet den ud som fortælling. Her er der også en medforfatter på i form af Sanne Gram Fadel, men da bogen er en samtalebog, føles det meget mere naturligt. Sohads fortælling var en rigtig god indledning til samtalerne, og selvom den mindede mig om fortællinger som Persepolis og Flugt, gav den mig også et indblik i livet i Irak før og under Saddam Hussein, som jeg ikke kendte så meget til i forvejen. Derudover afsløres der i samtalerne nogle meget vilde ting om begivenhederne, der blev beskrevet i den første bog, som helt klart gav nogle nye nuancer. Sohad fortæller nogle ting, hun har gjort, hvor man helt klart kan følge hendes afmagt som kronisk syg flygtning i et fremmed land, men stadigvæk nok ikke ville kunne undskylde hende for hendes handlinger. Mor og datter får også nogle øjeblikke, hvor de kan forsone sig med hinanden, men der er bestemt også ting, de ikke bliver enige om. Derudover opfatter Sohad sig selv som troende muslim, og det giver anledning til en række diskussioner om islams doktriner, det irakiske miljø i Danmark, og hvordan Sohad oplever, at islam praktiseres i dagens Danmark. Jeg har generelt to problemer med bogen. For det første er der nogle samtaleemner, der bliver ved med at dukke op igen og igen i bogen og derfor godt kan føles lidt repræsentative - men jeg ved ikke rigtig, om det kunne undgås, da bogen tager udgangspunkt i mor og datters samtaler, som de faktisk var. Derudover kunne jeg mærke, min interesse begyndte at dvale en lille smule i den sidste halvdel af samtaledelen, da samtaleemnerne begyndte at blive lidt mere tilfældige og ikke følge kronologien af begivenhederne i den første bog. Generelt havde jeg dog en meget bedre oplevelse med Jorden under min mors fødder, end jeg havde med Himlen over min fars tag. Jeg vil klart sige, at man får mere ud af denne, hvis man har læst den forrige, men historien om Zeinabs genopdragelse genfortælles alligevel i denne her, så man ville sagtens kunne læse den enkeltstående.