Karoline er beskeden af vækst og mormor Karen ved, at hun vil få svært ved at klare det hårde fysiske arbejde som landarbejder på de omliggende gårde. Derfor vil det være godt, hvis hun kan supplere indtægterne ved at "lægge en stjerne" for folk. Den kloge kone fra kvindehuset er en smuk og menneskelig fortælling om en kvinde, der trods fattigdom og slet ingen uddannelse alligvel satte sit præg på en hel egn. Vi er i en lille landsby på Nordfyn, i tidsrummet fra 1890'erne til omkring 1950. Karoline vokser op i huset på Pilegårdsmark. Som så mange andre "små" i samfundet udsættes Karoline for overgreb og får et barn. Faren er "ukendt". Mormor Karen siger til hende: Ondskaben har sat sit mærke på dig. Men ondskaben skal ikke have lov at stå alene,. Du må finde din måde at bekæmpe den på. Karolines måde bliver at åbne sit hjem for kvinder, der er "kommet galt af sted" og hjælpe dem til at tage vare på deres børn, med eller uden en mand. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser som klog kone, der kan mere end de fleste og som hjælper kvinder i nød. Kvindekampen foregik ikke kun i byerne bland borgerskabets kvinder, men også ude på landet i den fattige almuebefolkning. I romanen optræder både Thit Jensen og Morten Korch, som besøger Karoline i Kvindehuset før sin død.
Følger hovedpersonen Karoline, fra barnsben og til hun dør. Armod og fattigdom præger barndommen, moderen Oline arbejder hårdt, kommer kun hjem een dag om måneden, så Karoline og bror Dines vokset op hos mormor Karen Dinesen. Tidsperioden går fra 1898 til 1958, hvor de unge piger kom på gårdene for at tjene, od de blev udsat for tilnærmelser af både gårdmandssønner og karle. KAROLINE bliver tillige voldtaget, bliver gravid. Mormor ser, at den spinkle pige har svært ved hårdt fysisk arbejde, lærer hende at lægge stjerner, ligesom hun lærer, at hun selv skal finde en måde at bekæmpe ondskaben på. Visse tilfældige hændelser kædes sammen med, at folk tillægget Karoline overnaturlige evner. Folk kommer for at søge råd, nogle tror, at Karoline bedriver kvaksalveri. Efterhånden bliver hun kvinden, der tager sig af unge gravide kvinder, hvis kæreste ikke vil kendes ved dem, og Karoline er den, som går til kommende fædre, så de kan yde bidrag til barnet. Næsten for mange kvinder udsættes for uønsket graviditet, bliver efterhånden uinteressant. Bogen bygger på forfatterens oldemor, som havde Kvindehuset, og erindringer er måske sande, måske ikke