London, 1995. Cool Britannia-bølgen skyller ind over England, og byen nærmer sig kogepunktet med sin endeløse række af koncerter, fester, druk og stoffer. I Camden, centrum for Britpop-musikscenen, møder 19-årige Silke den dragende og temperamentsfulde Aida, der ikke lader sig tøjle af omverdenens krav eller forventninger, og sammen kaster de sig ud i en hæsblæsende jagt på eventyr i den pulserende storby. Men friheden har sin pris, og som musikken dør ud, og Aidas mentale helbred skranter, må Silke i stigende grad kæmpe for at holde trådene samlet, alt imens hun forsøger at finde ud af, hvem hun selv er, og hvad hun vil.
Velvet Morning er en coming of age-roman om den hårfine balance mellem ungdommens styrke og skrøbelighed, om rastløshed og rodløshed, subkultur og identitet samt et indblik i den kulturelle og politiske opgangstid, England oplevede kort før årtusindeskiftet – alt sammen til tonerne af ikoniske bands som Pulp, New Order og The Stooges.
Først føltes det som mange detaljer, mange mennesker, ingen retning. Men tager man sig tid, er sproget ret fantastisk og ungdommens rastløshed gennemsyrer siderne.
Vi er i London og året er 1995. Cool Britannia-bølgen skyller ind over England, og byen nærmer sig kogepunktet med sin endeløse række af koncerter, fester, druk og stoffer. 19-årige Silke drager til Camden, hvor hun møder den dragende og temperamentsfulde Aida, der ikke lader sig tøjle af omverdenens krav eller forventninger, og sammen kaster de sig ud i en hæsblæsende jagt på eventyr i den pulserende storby. Al frihed har sin pris og Silke må kæmpe for at holde sammen på det hele-lykkedes det?
Velvet morning er en roman med fart på. En roman med puls, hvor musikken næsten spiller ud igennem siderne og støvet fra stofferne flyver rundt i luften omkring en. Unge Silke og hendes nye bekendtskaber besidder den styrke og skrøbelighed, som unge mennesker nu engang gør. Hver en karakter i bogen er noget for sig-sådanne slags mennesker som man drages af og vil vide mere om.
Trine Bøhm formår virkelig at indbyde til en historisk tid i England og give følelsen af, at man som læser er med i hver en oplevelse, som Silke får. Sproget besidder et godt flow og giver historien liv. En virkelig flot debut og jeg glæder mig til at læse mere fra @trinebohm .