I Godthåb går der rygter om, at grønlænderne i den sydligere liggende flække Sofie Amaliehåb har gjort oprør mod danskerne. Handlingen foregår i 1982. Telestationen er tavs, og en usædvanlig tæt tåge har lagt sig over området, så heliporten ikke kan beflyves.
To danske reportere på besøg i den grønlandske hovedstad lejer en kutter til at sejle dem til Sofie Amaliehåb. De finder byen forladt og delvis nedbrændt. Danskerne i Sofie Amaliehåb er tilsyneladende alle blevet dræbt.
Da de to mænd slår sig ned i en GTO-hytte og opdager, at de ikke er ganske alene på stedet. Også dem vil grønlænderne til livs. Den ydre historie er virkningerne af den danske kolonialisme i Grønland. Den indre i fremtidsromanen handler om de to mænds stigende angst. Angsten får dem til at blotte sig for hinanden og deres livshistorie og – holdning kommer for en dag.