“Fugleflugt” er en roman om hjemkomst, erindring og identitet. Den følger Thea, der efter mange år i USA vender tilbage til Danmark, til sin barndoms Ribe og den marsk, hun husker når hun ferierede hos sin mormor. Fortællingen veksler sømløst mellem fortid og nutid – præcis som Theas tanker, der kredser om, hvem hun var, og hvem hun ønsker at blive.
Som ganske ung valgte Thea at forlade Danmark og følge sin far til Denver efter forældrenes skilsmisse. Hendes mor var en kvinde, der primært havde øje for sig selv, og distancen mellem dem voksede, både fysisk og følelsesmæssigt. Thea har tilbragt sin ungdom i USA, gennemført college og forsøgt at forme et liv dér – men hun har aldrig haft et sind, der lod sig falde til ro. Hun er kompleks, intens i sine tanker og væremåde, og bærer på en vedvarende fornemmelse af at være for meget for sine omgivelser.
Efter sin fars død vender hun tilbage til Danmark, hvor også hendes mormor nu er gået bort. Mormoren har efterladt et hus i marsken, et sted mættet med barndomsminder og en særlig form for stilhed, som Thea måske – måske ikke – kan finde hvile i.
Tjalve skildrer Theas rejse med en nærmest poetisk sans for naturens og erindringens samspil. Fortællingen glider mellem nutidens marsk og de minder, der knytter Thea til sin mormor og det liv, hun levede dér. Beskrivelserne af landskabet er så sanselige, at man næsten kan mærke vinden, dufte jorden og høre vadefuglenes kalden over marsken. Naturen bliver dermed ikke blot en kulisse, men en medspiller i Theas indre forvandling.
Romanen kredser om en kvinde, der søger at finde fodfæste – ikke bare i en fysisk forstand, men også i sig selv. Det er en fortælling om at tage et opgør med fortiden uden nødvendigvis at brænde alle broer, om længsel, håb og modet til at forfølge det liv, man inderst inde drømmer om. Theas rejse er både konkret og eksistentiel - hun vender hjem til et hus i marsken, men også til de værdier og den kærlighed til det enkle liv, som mormoren engang gav hende.
“Fugleflugt” er en smuk og til tider eftertænksom roman, der taler til den, der har kendt til rodløshed og savn – men også til den, der drømmer om at finde vej hjem, hvad enten hjem er et sted, en følelse eller en tilstand af at høre til. Det er en fortælling som rørte mig, og i særdeleshed den billedlige måde Tjalve formår at formidle på - gjorde indtryk. Den får 4 meget store stjerner herfra ⭐️⭐️⭐️⭐️
Thea er vendt hjem til Vestjylland efter at have boet flere år i USA. Hun er oversætter, men er ikke i gang med et projekt i øjeblikket. Det kan hun tillade sig, da hun har arvet nogle penge efter faren, som er død. Thea har et anstrengt forhold til moren, som påtog sig en offerrolle efter skilsmissen fra faren. Mor og datter er derfor ikke længere særligt tætte. Thea overvejer at bruge arven til at købe mormorens faldefærdige hus, der ligger i marsken ved Ribe og Vadehavet. Hun flytter derfor ind i huset og forsøger nu at finde den indre ro, som hun mangler. Det er dog ikke helt ligetil, da husets minder, om både mormorens skæbne som eneboeragtig enke og morens isolerede barndom i marsken, fylder huset med forvirrede følelser og ensomhed. Men ude i den blæsende natur møder hun norske Arild, der er biolog ved Vadehavscentret. Han tilbyder at hjælpe Thea med nogle praktiske ting, og med hans jordbundethed tænder han en gnist af harmoni og sjælefred. Det opbyggelige, stilfærdige tempo giver plads til ro og fordybelse. Jeg blev faktisk optaget af denne fine historie om et menneske, der er kommet til et vendepunkt. Samtidig er det sprogligt lykkedes at få de rette følelser og stemninger frem ved også at beskrive naturen og dens barske omgivelser. Læs min fulde anmeldelse her - https://anettesbookshelf.dk/fugleflugt/