Malene Schwartz fortæller om sin farmor Alba Schwartz (1857-1942) særligt med vægt på forholdet mellem farmoren og hendes søn Walter Schwartz. Også livet i Skagen, hvor Albas mand, Otto, bliver borgmester i en periode, og deres tilknytning til kunstnermiljøet skildres
Interessant læsning om en markant kvindeskikkelse, der var samtidig med de store Skagensmalere. Alba var forfatterens farmor, der kom til Skagen som borgmesterfrue i slutningen af 1800-tallet. Hun er både interessant på grund af sit venskab med Michael Ancher, sin rolle i familien som en dominerende mor og som skildrer af tiden på Skagen i dens storhedstid. Forfatterens far var Albas yngste søn, som hun efter den ældste søns død holdt i så tæt et bånd, at han følte sig ufri. Alba bliver her både et billede af en tid og en kvinde(mor-)type, der stadig findes.