En morgen omkring 1989 vågnede østeuropæerne op til en ganske ny og chokerende verden. Berlinmuren var faldet og østblokken brudt sammen. Glæden og optimismen var stor – ikke mindst i Vesten.
Men hvordan har de det egentlig i den østlige del af kontinentet, her tre årtier senere? Hvordan lever de millioner af mennesker, der blev født, opdraget og indoktrineret til solidaritet, enhed, nøjsomhed og marxisme i deres nye tilværelse efter kapitalismens triumf?
Thomas Ubbesen har med tog og bus rejst til 15 lande i de østlige udkanter af vores kontinent. Han er taget helt ind i stuen hos mennesker, der har gennemlevet historien på nærmeste hold – og som alle har oplevet personlige dramaer fyldt af håb, forundring, forbløffelse, gru og spredte glimt af lykke.
Hørte denne bog som lydbog. Bogen er vigtig og relevant for mig og mange andre, men den har desværre nok ikke stor appel til yngre læsere. Det går lidt langsomt, men oplæsningen er tydelig og omhyggelig, og det er der jo også noget godt ved. Tidsperioden fra murens fald og frem er relevant at beskæftige sig med, og forskellen mellem øst og vest er tydelig. Vi der har rejst lidt i østblokken og har kendt og kender folk, der er opvokset med kommunistisk ideologi og under sovjetisk overherredømme, véd, hvor stor forskel der stadig er mellem os. Nogle gange udtalt, de fleste gange uudtalt. Thomas Ubbesen og hustrus rundrejse og samtaler med høj og lav i 15 forskellige lande er øjenåbnende og - ja, deprimerende, vil mange nok kalde dem. Vi har stadig udfordringer at løse på menneskeligt såvel som samfundsmæssigt plan pga. den politik, der blev ført under den kolde krig og før. Jeg kunne nævne en masse eksempler og skæbner... dem vil jeg måske finde frem til en anden gang. Men for nu vil jeg blot "anmelde" bogen her, så andre med interesse for homo sovjeticus og øst-vest-konflikt og dagligdagsliv under den kolde krig kan give sig i kast med bogen.