Aarhus i nær Evighedsstudenten Jonatan Tidebon kæmper med sit speciale, som bliver fem sider kortere, hver gang han arbejder med det. I al hemmelighed drømmer han om at blive forfatter, men han mangler evnen til at sætte sig i andres sted, og hans første novelleforsøg er desperat og ufuldkomment. Da en forsker introducerer ham for et hormon, der slipper bevidstheden fri i en slags virtual spirituality, åbner en ny verden sig. Nu har han adgang til andre menneskers erindringer, og med dem kan han fortælle historier, han kan skrive. Men med erindringer følger også hemmeligheder og løgne, og så er spørgsmå Bliver Jonatan Tidebon sin tids forløser eller forræder?
ENDEN PÅ TRAGEDIE er en vildtvoksende roman om fortællingens skabende kraft, om sjælerejse og erindring, identitet og teknologi – og om to helt ens grave på Vestre Kirkegård.
Svend Åge Madsen is a Danish novelist. He studied mathematics before he began writing fiction. His novels are generally philosophical and humorous. Madsen's writing style and philosophy have placed him amongst the most distinguished and widely-read authors in Denmark today. His novels reflect the grave problems faced by the modern civilisation, and the interplay between quasi-realism and complete fantasy in Svend Åge Madsen’s novels leads to contemplation of the indefinable nature of human existence.
"Enden på Tragedie" er en virkelig interessant - og for mig også anderledes - bog, der åbner op for nye vinkler på tilværelsen, vores og hvad det vil sige at være menneske(r). Så kan man jo egentlig ikke be' om meget mere!
Jeg fór hen mod slutningen lidt vild i plottet. Bogen kræver ind i mellem en hel del af sin læser, og der er mange spændende karakterer, vi må jonglere med.
“Jeg er lykkelig over at der ikke er en mening med livet. Kun på den måde har jeg frihed til at finde meningen for MIG. Var der en stor forkromet MENING med det hele, ville jeg føle mig slavebundet til at knokle for den og kun den. Det ville dybest set virke meningsløst.” (S 120)
Når man er nået til side 162 og side 378, og man begynder at forstå, at det er en kæmpe gang vrøvl uden nogen mening, så er man træt af, at man i første omgang startede på bogen. Jeg troede at Svend Åge Madsens forrige bog var en undtagelse... men desværre, det var den ikke! Jeg har alle - ALLE - bøger af Svend Åge Madsen, og alle bøgerne (på nær de sidste to) har givet en eller anden form for mening. Svend Åge Madsen har mistet genialiteten, og nu er der kun sludder og vrøvl tilbage. Det er sørgeligt, at han er begyndt at skrive sådan noget vås! Det er alene fordi, han har fået et navn, at han kan tillade sig at tage penge for sådan noget lort! Svend Åge Madsens forfatterskab bør efter min mening stoppe her, inden han selv sværter sit navn for meget til. Tak for mange gode bøger Svend Åge Madsen, nu er det tid til at stoppe... (Og hvis der er nogen, der priser den bog i høje toner... så tænk lige på “Kejserens nye kæder” Mvh Den lille dreng...
Jeg har kæmpet med denne roman. Jeg har endda været i tvivl om, hvad det var for en tekst. En tekst, der er delt op i to afdelinger, hvor den ene er en forudsætning for den anden. Den anden er 14 selvstændige fortællinger. Hvordan skal jeg prøve at nærme mig dette værk? Jo, der en person, som går igen. Evighedsstudenten Jonatan Tidebon, der kommer fra en lille by uden for Aarhus. Han arbejder med sit speciale, men han kommer under vejr med, at han måske kan ændre sin bevidsthed med nogle medikamenter, som forskeren Berit Thaaning-Jensen, der arbejdede på den ødelagte fabrik Generos har udviklet og som hun godt vil lade Jonatan prøve af. Han får det stof og når han er under indflydelse af det, kommer han i trance. Den trance sætter ham i en andens – et par gange flere andres- bevidsthed og liv; og han nedskriver en fortælling med og om dem. Disse fortællinger bliver til de 14 noveller i fjorten sind. Nogle af disse kender vi faktisk fra tidligere Svend Åge Madsen-bøger, fx Skabt for hinanden. Inde i disse fortællinger, som man skal holde læseørene temmelig stive for at holde hoved og hale i er der en spirende kærlighedsfortælling mellem Jonatan og den smukke Venia. Hun er også forsker. De er næsten alle forskere på den ene eller anden måde. Problemet med Venia er, at hun er gift. Og meget interesseret i Jonatans rejser ind i andres sind og de mødes et par gange, hvor Jonatan er under trance. Måske endda mødes i bibelsk forstand. Det kan Jonatan ikke rigtig huske. Han er helt væk i den andens sind. Venias forskning gør ud på at forske i sædceller. Den sædcelle, der kæmper sig frem og når frem til ægget har måske kun den fordel, at den har møvet sig frem, mens de andre millioner, der ikke når frem måske har bedre egenskaber; reagensglasbørn har bedre egenskaber end naturligt fødte børn? En spændende tanke. Samfundet spiller også en rolle i romanen, som veksler tidsmæssigt mellem lidt fremtid og en del erindringer, fortid. I romanens nutid, fremtiden, er der masser af terror rundt i verden. Også i Aarhus. Hver dag sine terroranslag, sine døde. Mellem forskellige religiøse retninger. Religion spiller en stor rolle i romanen. Men vel ikke kirken eller Han, en af de 4000001 guder, som er tæt på undergang. Jonatan modtager daglig KUK, som er beskeder om religion. Fra nonateister, som vel er de nye religiøse. En betegnelse, Madsen opfinder. Jonatan bliver afhængig af stoffet og under påvirkning skriver han de fjorten sind frem. Fjorten noveller, som udgør romanens andel halvdel. Nogle er rørende, andre er groteske. Langt hen synes jeg bedst om den del af romanen, idet de er mere ’forståelige’ end første del. Især er der mange navne der er udsprunget af Madsens fantasi og ordlege. Peter Hin Anden, som bliver til Hin Anden. Mon ikke der kan laves ordspil på det navn. Efter endt læsning tænker jeg tilbage på en kompliceret og polyfon fortælling, som nok er mere interessant end fængende. Jeg mener, det lønner sig at hænge i og læse hele tekstkomplekset igennem. Jeg har mange gange læst passager op for min kone, fordi de er så underlige, sjove, tankevækkende, at jeg stoppede min læsning og næsten måbede. ”han havde brug for at sove den ud, i stedet sov han ind”. Jonatans far var præst – nu emeri- og spiritus. Og sådan er der mange af den slags. Og så går romanen op til sidst. Jonatan bliver ikke færdig på universitetet, får ikke skrevet sit speciale, men får nok udgivet sine fjorten noveller og hele første del tillige. Om han får sin Venia; om han kan bruge sine sædceller til hendes forskning må man selv forske i. Forrige Madsen roman, Af den anden verden, var en verdenslitteraturhistorisk værdifuld prøvelse, denne er også gravearbejdet værd.
Elsker hans finurlige universer, men denne fortælling var for kompliceret uden at det gav særligt meget ekstra til historien. Bare en anelse for mange krøller på plottet, som bare virkede overflødige.
Egentlig en helt fantastisk fortælling - jeg elsker hvordan det er helt gøglet krimi og alting er sammenflettet og det hele foregår i Århus. Jeg sluger det råt.
Men der er lidt for meget voldtægt som ikke bliver problematiseret på nogen som helst måde, og af den grund er jeg ude.
Fed ide til at kæde en masse noveller sammen, at bygge en dobbeltroman op. Jeg giver dog op efter 2/3 da jeg bliver væk i det enorme persongalleri der skal til for at projektet lykkes
Har elsker Svend Åge Madsens bøger i mange, mange år. Efter hans sidste bog Af en anden verden, som jeg måtte opgive, var det med lidt bæven, jeg startede på denne. Men jeg er solgt igen. Denne her er lige så krøllet som hans fleste bøger, og han leger både med form og tematikker som identitet og forbundethed mellem mennesker. Håber bare ikke, at han med titlen fortæller sine læsere, at dette er sidste bog fra hans hånd?!