En bog om, hvordan det er at sidde i fængsel i Danmark.
Bogen lover skæbnefortællinger, der beretter råt og ærligt om, hvordan det er at sidde i fængsel i Danmark. Jeg forventede, at det ville være en bog, der lod os komme ind under huden på de 14 personer, de forskellige kapitler handler om, men fortællingerne er mere objektive genfortællinger af, hvad der reelt skete, end det er indblik i, hvordan de dømte har haft det, hvad de har følt og tænkt. Og ikke mindst hvad de har fået ud af at sidde i fængsel.
Jeg læser en del krimier og skønlitteraturens force er, at forfatteren har frie hænder til at skabe et univers i personernes indre, så vi forstår, hvad der driver de forskellige karakterer og hvordan de udvikler sig.
I denne bog er der ikke meget udvikling, da vi ikke få indblik i, hvordan de forskellige dømte føler eller tænker. Det meste kunne være afskrift fra retsprotokoller og notater fra fængslerne. Jeg fik ikke følelsen af, at forfatteren rent faktisk har snakket med de forskellige personer.
Bogen starter med citater fra retsordførere fra forskellige partier og forfatterens egen fremstilling af, hvordan straf er tænkt i det danske samfund. Men jeg savner i den grad en større indføring i de personer, det hele drejer sig om, i stedet for at vi kun får de objektive historier fortalt. Der er heller ingen afrunding af bogen, så politikercitaterne og indføringen i principperne bag straf bliver ikke sat i perspektiv til den virkelighed, bogen forsøger at indfange.
Alt i alt er jeg ikke imponeret over bogen, måske fordi jeg mest er til skønlitterære værker, hvor karaktererne får lov at udfolde deres personligheder.