Mange forbinder eksistentialismen med efterkrigsforfattere som Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir, men den havde også rod i Kierkegaards og Nietzsches tænkning. Et kernespørgsmål for eksistentialisterne er: Hvad vil det sige at være menneske? Et andet fælles udgangspunkt er erkendelsen af, at man ikke kan tænke sig frem til et meningsfuldt liv – det er de konkrete erfaringer, der tæller.
For eksistentialisterne står mødet, konfrontationen, relationen derfor i centrum. Som mennesker bliver vi kort sagt til i kraft af at træffe valg og involvere os i hinanden. Eksistentialismen er en praktisk livsfilosofi.
”Meningen med det hele” præsenterer de væsentligste tænkere og temaer i den eksistentialistiske tradition. Vi har brug for at genopdage eksistentialismen i en tid, hvor digitale medier vænner os til at tænke meget kortsigtet, og hvor vi er fokuseret på forbrug og underholdning, hævder forfatteren. Bogen stiller løbende refleksionsspørgsmål til læseren og tager udgangspunkt i genkendelige cases.
OM FORFATTEREN Jakob Holm (f. 1973) er litterat. Har undervist i dansk sprog og litteratur – herunder Søren Kierkegaard og andre eksistentialister – ved The University of Texas i en årrække og er nu presseattaché ved den danske ambassade i London. Tilknyttet Weekendavisen som anmelder og skribent.
En litterær tour-de-force, som gennemløber de største eksistentialister, ifølge Holm. Den er let tilgængelig, velskrevet, omend grænsende til det lommefilosofiske, med en tant for meget had af sociale medier til min smag, samt lidt for midtersøgende politik. Et godt udgangspunkt, hvis man vil dykke dybere ned i eksistentialistiske tænkere, eller har brug for et forslag til noget man kan læse. Der er en del passager som giver stof til eftertanke. Du er advaret.
'Meningen med det hele' ('The meaning of it all') is pop-philosophy, if there is such a term.
The book introduces the reader to existentialist thinking, drawing from works by Sartre, Camus, Kirkegaard, Heidegger and many more. And the author does a good job of making existentialist thinking accesible - of popularizing it, so to speak.
In the exploration of existentialist thought, the book also covers cinematic and literary works of fiction. Although I like the idea of mixing non-fiction with fiction, I do not feel that it brought anything new to the table. I also could have done without the personal anecdotes by the author.
Overall I like this book. It has moments of real insight and made me reflect on some things in my personal life. It also made me want to brush up on Sartre and other great existentialist thinkers.
I recommend this book to people who want a short and accesible introduction to existentialism.
P. 73: På den måde er arbejde roden til mening, stolthed og forpligtelser i menneskelivet. Arbejdets evne til at hive os ud af vores eget selvoptagede sind kan ikke undervurderes.
P. 89: At leve eksistentialistisk handler om at stoppe med de dårlige undskyldninger, stoppe med at beskylde andre for, hvordan ens liv har udviklet sig, tage ansvaret på sig for sin frihed og vælge sin egen vej i passioneret subjektivitet, i dyb relationel erfaring af noget ud over én selv. Det er en skam, at det er så djævelsk svært...
P. 171: Det private er blevet offentligt, og det betyder, at subjektets i-sig-selv - den form for væren, hvor man ikke er bevidst om sig selv - er aftagende, og min bevidsthed om hele tiden at være én, der bliver beskuet, betragtet, vurderet og vejet af den andens blik, bliver øget. Allans kommentar: Måske det nu ikke gælder om at træde tilbage fra for-sig-selv men snarere bedre at magte forholdet til for-sig-selv, aktivt at være i og navigere gennem en selvbevidst og beskuet tilstedeværelse, i stedet for at forsøge at gemme sig fra den.
P. 174: Sagen er, at jeg er adskilt fra mit fremtidige selv i tid, og det skyldes, at jeg ikke er det selv, for det, jeg er nu, er ikke fundamentet for, hvad jeg vil blive. Selvet er nemlig frit, men den frihed er ledsaget af kvaler, da det, jeg er, er konstitueret af, hvem jeg forestiller mig, jeg vil være. Det, vi mærker, når vi står på toppen og føler angst, er kort sagt, at hele vores eksistens ikke er understøttet af nogen essens.
P. 218: Camus slutter med at hævde, at man må forestille sig Sisyfos som lykkelig. Vi kan nemlig kun være rigtig lykkelige, når vi accepterer vores liv og skæbne som fuldstændig vores egen - som det eneste, vi har, og eneste, vi nogensinde vil blive.
P. 226: Sagen er, at vi ikke ejer vores eget liv. Der er altså en stor del af Meursaults væren, der kun eksisterer i hovedet på andre.
P. 231: Nogle gange, blot nogle gange, kunne man godt få den mistanke, at det moderne menneske egentlig kun trives, når det ruller stenen op ad bjerget, men derimod går hvile- og rastløs ned ad bjerget, uden helt at vide, hvad det skal gøre med sig selv, da det ikke blot kan nyde nuet, men altid skal være på vej, have projekter, skabe fremtiden.
P. 251: Mennesket er altid i stand til at vælge en holdning til sig selv og omverdenen og på den måde skabe sin karakter og være ansvarlig for sig selv. Det drejer sig altså ikke om at spørge, hvad meningen med livet er, men hvordan jeg selv kan give livet mening (Frankl)
P. 258: ...lykken er særdeles uinteressant...
P. 259p: Jeg-du vs Jeg-det
P. 313: Hvis jeg ikke kan forandre mine omstændigheder, så må jeg jo lave noget om i mig selv (...) Vi skal ikke bukke under, vi skal ikke have ondt af os selv, vi skal forandre os.
P. 318: ...den menneskelige frihed er fundet, når man accepterer sine begrænsninger med værdighed...
P. 326: Det, der begrænser os, er også det, der binder os til verden.
Det er især i barndommen, at vi lærer at fortolke og foregribe, hvad der sker i verden, og det er også derfor, Merleau-Ponty helt ekstraordinært så børnepsykologi som en essentiel del af filosofi.
P. 357: Det er en af de helt centrale pointer i eksistentialismen: Man er ikke sin skæbne, sine givne forudsætninger, sit job, sin indtægt, sin historie; man er blot det bjerg af frihed, der ligger foran én lige, og de valg, man træffer.
Encouraging us to tell better stories. To act. An inquiry into my beloved and hated existentialism, which turned out to be more inspiring than dark. At times seemed self contradictory, lecturing and based on opinions… however suited my purpose. Small risk of getting existentially paralyzed, but depends on the day.