Ad omveje og med varsom medfølelse skildres den skæbne som blev Ludmillas, i et fiktivt østeuropæisk land under krigens forrående indflydelse på menneskene.
Jeg er normalt vild med SJG's bøger. Denne ville jeg gerne være vild med også, men den fængede ikke helt - alligevel gjorde jeg den færdig. Jeg overvejede at give den 2 stjerner - men jeg er vild med hende, så det kan jeg ikke. Måske jeg ikke helt forstod bogen. Og derfor havde jeg svært ved at koncentrere mig.
Men vigtige og interessante emner, den omhandler - og den virker utroligt, næsten uhyggeligt, virkelighedstro.
Endelig en dansk forfatter, som ikke lider af den "sygdom", jeg ofte klager over, at danske forfattere lider af. Har altid problemer med at definere det, men det er noget med at smage for meget på ordene, vælge svære ord frem for nemme, formulere sig "poetisk", hvor jeg ikke synes, indholdet kalder på det. Smagende, eller måske endda selvsmagende.
Anyway, Sissel-Jo Gazan benytter sig af et angiveligt simpelt sprog, men det skal man ikke lade sig narre af. Der er megen dybde i denne historie og den er helt utroligt elegant, men ikke fortænkt, fortalt.
Det var endnu en af de bøger, jeg fik forærende af Gyldendal, på basis af et #fedtetweet. En rigtig god og vigtig bog.