Den digitale læsers hjerne er en bog om faglig formidling i digitale medier. Hvis du ligner flertallet af læsere, så vil du foretrække at læse bogen i en papirudgave.
Det skyldes, at hjernen har lidt sværere ved at koncentrere sig om digitale tekster end analoge. Det skaber en interessant udfordring, når man udgiver sine fagtekster i digitale medier: Hvordan får man læseren til at koncentrere sig lige så nemt om den digitale tekst som den analoge?
De 20 skriveråd i denne bog giver et bud. Bogen indeholder syv centrale kapitler:Det digitale potentiale.
Læs om kommunikationssituation, som du skal tage højde for, når du skriver til digitale medier. De digitale medier har potentialer og begrænsninger som alle andre medier.Den digitale læsers hjerne. Bogens skriveråd begrundes med resultater fra læseforskning og kognitiv sprogteori.20 skriveråd. Skriverådene præsenteres som konkrete skriveråd med mange eksempler.Skriverådenes effekt.
De centrale skriveråd er testet i en dansk befolkningsundersøgelse. Se skriverådenes effekt fordelt på alder, køn og uddannelse.Skriveråd og tekstmodeller - oversigt. Når du har brug for en kort oversigt over alle 20 skriveråd. Tjeklisten. Tjeklisten formulerer de 20 skriveråd som korte spørgsmål til din tekst.To gode skriveguides. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Koda arbejder målrettet på at formidle fagstof til både andre fagfolk og den brede befolkning.
Derfor har de også en skriveguide, som vejleder medarbejderne og forskerne i faglig formidling. Skriveguiderne bygger på de 20 skriveråd fra denne bog, og de er trykt som ”bøger i bogen”.Bogen er målrettet alle fagfolk, der skal formidle i et letlæseligt sprog uden at gå på kompromis med faglig præcision
Den Digitale Læsers Hjerne er delt op i syv dele - Det digitale potentiale - Den digitale læsers hjerne - 20 skriveråd - Skriverådenes effekt - Skriverådene og tekstmodeller - oversigt - Tjeklisten - To gode skriveguides
Første kapitel viser resultaterne for undersøgelserne af folks foretrukne læse medie. Bogen vinder. Den foretrækkes af folk inden for alle aldersgrupper og uddannelsesbaggrund. Jeg fandt ikke den del af bogen særlig interessant.
Andet kapitel beskriver hvordan den moderne læser, læser på nettet. Heller ikke fandt jeg noget, som ikke vidste i forvejen. Det gør dog ikke kapitlet ligegyldigt. Folk, der ikke kender til forskellen på læsemønstre online kontra i bøger, vil blive klogere. Hertil kan jeg også anbefale bogen "Don't Make Me Think af Stephen Krug.
Tredje Kapitel er en guldgrubbe. Det introducer skriveråd, der har fået mig til at stoppe op, inden jeg begynder at skrive en ny tekst. Jeg er mere opmærksom omkring min overskrifter, sætningskonstruktioner, emnesætning, emnefelt m.m. Flere områder jeg endnu ikke kendte til, selvom jeg har læst virksomhedskommunikation på CBS.
Resten af bogen virker mest til at være en lang repetition af de 20 skriveråd. Umiddelbart kan det virke overflødigt. Jeg er dog uenig. Skriverådene bliver banket bedre ind i hovedet gennem forklaring og eksempler.
Jeg har skrevet de tyve skriveråd ned. De ved siden af min computer, så jeg hurtigt kan trække dem ud, hver gang jeg skal skrive en tekst. Jeg håber, at de med tiden slår rødder, og jeg automatisk tænker i de baner.
Lidt negativt.
Jeg vil egentlig mene, at flere af bogens kapitler og punkter kunne være skåret væk. De to første kapitler anså jeg ikke som essentiel baggrundsviden for selve skriverådene. Skriverådene kan bruges i langt flere områder, end blot til tekstproduktion til digital læsning. Derudover var et af punkter i skriverådenes effekt om danskernes læsevaner unødvendig langt.
Overordnet var dette en fantastisk bog om blive bedre til at skrive. Den kan løfte sproget hos alle, uanset om man arbejder med at skrive til digitale medier eller ej.