Ellevte roman, bok atten/17. roman

Bjørn Hansen #1-2

by Dag Solstad

ELLEVTE ROMAN, BOK ATTEN: En morgen i slutten av august står Bjørn Hansen på Kongsberg jernbanestasjon og venter på sønnen sin. Han er blitt femti år, og det er fire år siden han forlot Turid Lammers, den kvinnen som i sin tid var årsaken til at han reiste fra kone og barn og flyttet til Kongsberg for å følge «drømmen om stjålen lykke». Men heller ikke møtet med sønnen evner å fylle Bjørn Hansens tilværelse med det innhold han lengter etter, og i protest mot livet utvikler han en plan for å virkeliggjøre sitt store Nei. "Ellevte roman, bok atten" kan sies å være en slik roman som Bjørn Hansen selv drømmer om å lese, «en roman som viste at livet er umulig, men uten et snev av humor, verken svart eller av noe annet slag.» Det er en dyptborende eksistensiell roman som på en konsentrert og kompromissløs måte favner alle Solstads grunntemaer. Den regnes som en av hans aller viktigste bøker. For "Ellevte roman, bok atten" mottok Solstad Kritikerprisen for annen gang.

17. ROMAN: I 17. roman møter vi Bjørn Hansen igjen. Han er blitt pensjonist og har for lengst sonet ferdig en fengselsdom for forsikringssvindel. Siden har han prøvd å gå under jorda, og forbli der, i stillhet, så godt det lar seg gjøre. Men så bestemmer han seg for å ta kontakt med sønnen, som han ikke har sett på femten år.

Genres: Roman, Novels

327 pages, Paperback

First published January 1, 1992

About the author

Dag Solstad was a Norwegian novelist, short-story writer and dramatist whose work has been translated into 20 languages. He wrote nearly 30 books and is the only author to have received the Norwegian Literary Critics' Award three times.
His awards include the Mads Wiel Nygaards Endowment in 1969, the Nordic Council's Literature Prize in 1989, for Roman 1987 and the Brage Prize in 2006 for Armand V. Solstad is among Norway's top-ranked authors of his generation. His early books were considered somewhat controversial, due to their political emphasis (leaning towards the Marxist–Leninist side of the political spectrum).

Reviews

[Astrid · Rating 4 out of 5]

Absurd og rar og artig. Min første Solstad! Lett på en tung måte? Og haaaallo, er det lov å ønske seg inndeling i kapitler eller? Blir galen. Var mellom 3 og 4 stjerner her altså, men jeg er åpen for å lese mer av denne mannen, så vippet opp.

[Simen · Rating 4 out of 5]

Tragikomisk serie som bare er helt rå. Solstad har en egen evne til å skrive frem unike karakterer som virker høyest reelle. Både hysterisk morsom, tankevekkende og tragisk på en og samme tid.

[Cornelia Schäfer · Rating 3 out of 5]

Så ojämn bok för mig. Periodvis tråkig och svår att ta sig vidare i men emellanåt njöt jag i hög grad av läsningen. Ganska udda bok och bisarr huvudkaraktär men som ändå hade något.

[Max Hjelm]

Livet är meningslöst! Dagarna passerar förbi!
Första boken var nog bäst, men båda nice. Effektiv anti-skaffa-barn-propaganda.

[Cecilie Johanne · Rating 4 out of 5]

Som alltid om rare menn som tenker mange rare tanker. Hva vil denne finne på? (Lydbok)

[Hans Græsli · Rating 3 out of 5]

Første Solstad-roman for meg. Det er vel ikke til å komme unna at jeg er litt skuffa. Kanskje hadde jeg vel høye forventninger. For han skriver jo på en artig måte, og varierer språket etter innholdet på en stilig måte. Og noe ved historien treffer meg. Men jeg ble liksom aldri helt overbevist og kommer ikke heeelt inn i boka. Men jeg vil nok lese mer om denne Bjørn Hansen, det tror jeg.. 5/10

[Keith · Rating 5 out of 5]

Solstad is my favourite Norwegian writer. And I read it partly to write a thesis for the contemporary Norwegian litertature class. Will say more after I finish Pro Andersens natt.

[Bodil Sixhøj · Rating 4 out of 5]

Hvis man ikke har blik for komikken, er dette en dybt kedelig bog! Men beskrivelsen af Bjørn Hansen, der vælger at forlade sin kone og lille søn for at følge efter sin elskerinde, Turid Lammers, til Kongsberg, er dybt komisk. Han flytter ind hos hende i hendes barndomshjem, skifter sit gode job i ministeriet ud med stillingen som kæmner i Kongsberg og begynder at lave amatørteater sammen med Turid. Efterhånden kan han ikke genkalde sig, hvorfor han ville være sammen med hende, og han indser, at for at forholdet kan vare ved, er han nødt til at spille jaloux, hver gang hun har “øvet” med en af de mandlige medspillere. Bjørn Hansen synes, amatørteateret skal hæve niveauet fra de evindelige musicals og foreslår at spille Ibsen. Trods modstand sætter de Vildanden op med Bjørn Hansen som Hjalmar Ekdahl - en dyb fiasko. Alligevel går der to år, før han beslutter at flytte fra Turid og ind i en lejlighed i et betonbyggeri nær stationen.
Bjørn Hansen har i kraft af amatørteateret fået to venner, hvoraf især tandlægen bliver en nær ven. Den anden er lægen, dr. Schiøtz, som kommer til at spille en rolle i Bjørn Hansens sære plan. Men så får han brev fra sin søn. Han skal studere til optiker i Kongsberg og vil gerne bo hos Bjørn Hansen. Pludselig er livet spændende, og han gør sig stor umage med at indrette et værelse til sønnen. Da han ankommer, opdager Bjørn Hansen hurtigt, at han er noget sær og ikke er i stand til at få venner. Men så deltager Bjørn Hansen i en konference i Litauen. Her iværksætter han sin plan, og han forsvinder fra konferencen. Da norske ambassadefolk finder ham, ligger han indbundet i forbindinger fra top til tå på et hospital i Vilnius. Han er “blevet kørt over” og er nu “lam fra livet og ned”. Efter nogle uger transporteres han tilbage til Kongsberg, hvor et nyt (spændende) liv i kørestol med flere daglige besøg af hjemmehjælpere og sygeplejersker samt kontrolbesøg hos dr. Schiøtz begynder. Stik mod hans forventning mener alle, at han skal søge invalidepension, så nu kan han tilbringe al sin tid med sine elskede bøger, der fylder lejligheden, som sønnen nu er fraflyttet (da der ikke længere var gratis kost mv.). Bjørn Hansen morer sig ved tanken om, at ingen kender sandheden om ham, men en dag bliver han for overmodig, og da han komme gående tilbage til kørestolen fra toilettet, står hjemmehjælperen der.

I 2. bog har Bjørn Hansen siddet en del år i fængsel for sit bedrageri. Han har ikke villet modtage besøg endsige breve. Et brev har han dog gemt, uåbnet. Det er fra sønnen. Da han kommer ud, kontaktes han af en fængselskammerat, der er indvandrer. Han kan bruge Bjørn Hansens hjælp som konsulent for div. mere eller mindre lyssky forretninger, der skal have et mere legalt præg. Efter nogle år ønsker Bjørn Hansen lidt mere orden på sit liv, da han ikke har ret megen indtægt at opgive til skattevæsenet, så indvandrerne hjælper ham til at overtage en importforretning, Østens Perle, der handler med konserves. Hans postboks benytter indvandrerne til at modtage div. leverancer. Da Bjørn Hansen får brev om, at han kan søge folkepension - og i øvrigt opdager, at hans tidligere ansættelser også vil give en vis pension, sælger han sin forretning. Han kan nu igen hellige sig sine bøger, som er det eneste, han har bevaret fra Kongsberg. Undervejs har han fået endnu et brev fra sønnen, og han beslutter at åbne det gamle brev først. Det viser sig, at sønnen er blevet gift og har fået en søn. Han er derfor begyndt at sende fødselsdagsgaver til sin sønnesøn. Da han nu er gået på pension, beslutter han sig for at aflægge sin søn og familien et besøg i Bø, hvor sønnen har en optikerforretning.
Da han ankommer, viser det sig, at sønnesønnen ikke er hjemme i weekenden. Bjørn Hansen føler sig ikke tilpas hos sønnen og svigerdatteren. Da de tager ham med ud i fjeldene, hvor de sammen med en flok andre forældre skal overvære sønnen flyve i hangglider i formationer over fjelde og søer, ser Bjørn Hansen sin sønnesøn flyve forbi, kridhvid i ansigtet af angst. Da de er kommet hjem til villaen, sniger Bjørn Hansen sig væk og tager toget hjem til Oslo.

[Torbjörn Nilsson · Rating 4 out of 5]

Björn Hansen har jag svårt att förstå mig på, samtidigt som han kryper in under skinnet på mig. Dessutom är boken stundtals så tråkig att läsa att klockorna stannar.
Så faller polletten ner efter drygt halva första boken: Detta är i hög grad jag innan jag fick min första panikångestattack 1994:
En kompetent men färglös människa. Sen blev jag utbränd och inkompetent arbetskraft, men i a f mer färgrik inför mig själv.
Björn Hansen ser sig nog som färgrik, speciellt sedan han iscensatt sitt livs bedrift.
Sitt barn (och barnbarn) ser han dock som färglösa och insiktslösa enstöringar som han klarar sig bäst utan. Eller är detta bara närhetsskräck och självförskönande projektioner?
Ytterligare en sak som jag har gemensamt med Björn Hansen är att vi tycker om att läsa böcker. Detta är min 50:de bok 2022, fast den är egentligen två romaner publicerade i samma volym. Just nu tråkar och fascinerar jag mig igenom den tredje och sista romanen om Björn Hansen, som tänker så här om sin son, vilket också beskriver mig (och Björn Hansen!?):
"Han pratade och pratade. Entusiastiskt och entonigt, med sin allt för höga röst."

[Trine Hegre · Rating 5 out of 5]

Dette er en av de bøkene man ikke ønsker skal ta slutt. Underholdene lesing hvor meget konkrete beskrivelser gir leseren en følelse av å være i samme rom, nærmest i hovedkarakterens hode og dype tanker. Det er som om den svever på en sky av eksistensialistiske spørsmål, samtidig som den uhemmet viser frem menneskets grenseløshet. Med enkeltere referanser til Søren Kirkegaard var dette en bok som falt i meget god smak hos undertegnende!

[Kristin Stavnes · Rating 4 out of 5]

Bjørn Hansens liv er frustrerende men likevel oppslukende lesing. Disse to bøkene var mitt første møte med Dag Solstads forfatterskap og der må jeg lese mer. Frustrerende beskrivelser over livsvalg som det ikke kan gås tilbake på - eller kan det? - nei, det kan det ikke. Nydelig språk og språklige virkemidler som bringer det håpløse ytterligere frem.

[Or Rozman · Rating 3 out of 5]

התחיל טוב, בכתיבה הזו שיש בה ״זה בדיוק מה שחשבתי״. אבל המשיך לא עקבי, הדמות השתנתה לאורך הספר, הפכה לאדם אחר - לא בקטע של תהליך שהיא עברה, אלא סתם, כאילו הספר לא היה מגובש לגמרי בראשו.

על הבחור שעזב את משפחץו כדי לגור באיזה כפר מצ׳וקמק עם הרומן שלו, שהפך לזוגיות ארוכה שניה ומעייפת. ונגמר בתרמית נכות לא ברורה.

[Hauk Fevang · Rating 4 out of 5]

På sitt beste føler jeg Solstad klarer beskrive dagens mennesker på et vis jeg aldri har opplevd før, og det i den gode forstand. For noen formuleringer! Dessverre klarer ikke helheten levere på samme nivå.

[Catarina Hjelm · Rating 4 out of 5]

En dysfunktionell pappa (autismdiagnos) utan fungerande relationer. en son från ett tidigare äktenskap som flyttar in. En påhittad olycka med påhittad förlamning. Och livet efter avslöjandet och fängelsestraffet.
Jo, det blev rätt bra faktiskt

[Maria · Rating 2 out of 5]

Jeg ga opp etter 40 sider, denne var ikke forlokkende nok for meg.

[Kristine Sørheim · Rating 5 out of 5]

Sjelden er eksistensen uutgrunnelighet så morsom.

[Charlott Stenberg · Rating 1 out of 5]

Fruktansvärt tråkig. Gav upp efter 18 %.

[Oskar Järnek · Rating 4 out of 5]

Torr! Rolig!

[Mette Bævre · Rating 4 out of 5]

Sjelens merkelige krumspring. Slekters gang. Det utalte ordet. Kommunikasjonens vanskelige ABC. Litteraturens skattkiste. Samfunnets sosiale lag. Kjærlighetens galskap.

[Ingelin Vevle · Rating 3 out of 5]

Ikkje bra, ikkje dårlig. Veldig rar, men klare ikkje heilt bestemma meg for om det er bra-rar eller dårlig-rar. Men absolutt ikkje bortkasta å lese.

[Anders Hundahl · Rating 4 out of 5]

“11 .roman, bog atten, 17. roman” af den norske, prisbelønnede forfatter Dag Solstad, er virkeligt godt skrevet, underholdende og - lidt underlig gammeldags og fremmedgjort.

Den kryptiske titel hentyder til, at det er forfatterens 11. roman, fra 1994 (men 18. bog), der er udgivet sammen med dens fortsættelse, nemlig 17. roman fra 2010. De to bøger har samme hovedperson, og kan fint læses sammen.

Jeg er glad for bogen, bl.a. fordi den minder mig om bøger fra min ungdom (jeg er 69), som jeg ikke troede man skrev længere; bøger af Anders Bodelsen, Leif Panduro, Willy Sørensen og Tage Skou Hansen.

På trods af en kølig næsten dokumentarisk stil, er det spændende at læse om embedsmanden, Bjørn Hansens, liv og gerninger. Og så er Solstad eminent god til at bruge ord og sætte dem sammen. Selveste Haruki Murakami var så glad for 11. roman, at han bare måtte oversætte den til japansk

Jeg har lyttet til bogen på dansk, godt oplæst af Carsten Warming.

[Cecilie Refsager · Rating 5 out of 5]

Det er mit føste bekendtskab med Dag Solstad, men det bliver med garanti ikke mit sidste.

Bjørn Hansen er en ganske almindelig norsk mand, der gør ganske almindelige norske ting. Men indeni ham bor en lille rebel, der bare gerne vil give fingeren til hele systemet.

Dag Solstad skriver fremragende i samlingen af de 3 bøger om Bjørn Hansen, der har en livlig, tør og meget underholdende indre monolog. Det er eminent læsning.

Læs den hvis du elsker litteratur! Bare læs den for pokker! Og gå så ud og gør oprør bagefter!