Katrina, hovedpersonen i Johanne Kirstine Fallsroman Der er altid nogen at befri,skal indlægges på Odense Universitetshospital på grund af anoreksi. Vi følgernøje Katrina i de tre måneder, hun er indlagt – et forløb, der spænder mellemen ikke-eksisterende sygdomserkendelse og en grad af selvindsigt, der gør, atKatrina kan udskrives fra psykiatrisk afdeling.
Det er chokerende læsning. Ikke kun iportrætteringen af selvskaden eller slanke- og afføringspillerne, der smuglesind. Eller måden hvorpå personalet i visse tilfælde taler til patienterne på.Snarere er det fordi, den insisterende tone fremstår nødvendig. – den syge gøralt for at snyde, lyve og bedrage alle omkring sig. Der er altid nogen atbefri er en roman, der er gennemsyret af løgnen, og at lyve er, hvadKatrina gør bedst. Hun lyver over for lægerne, sygeplejerskerne, moren ogkæresten ... hun lyver over for sig selv.
Romanen er fuld af galgenhumor og kynisme ogselvironi, men man er ikke i tvivl om, at det er er alvorligt, det her. Dødsensalvorligt. Døden byder sig således allerede til i prologen:
”Er du bange for at dø?”, spørger psykologen.
”Nej”,siger hun og kigger for første gang psykologen i øjnene. ”Jeg er ikke bange forat dø, men jeg mener… Når nu jeg skal dø, vil jeg da gerne have lidt kontrolover, hvornår det skal ske, og hvordan jeg ser ud, når jeg er død.”
Katrina er i konflikt med sig selv. Hun ergrundlæggende i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig at leve. Johanne KirstineFall har med rammefortællingen, der starter og slutter i tredjeperson, skabt etrum for det Katrina-jeg, der taler i resten af romanen som reporter – ikke fraen krigszone – men en anden zone, hvor det også handler om noget så umiddelbartog simpelt som at spise.
Johanne Kirstine Fall (f. 1993) studerer litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og har en bachelor i teater-og performancevidenskab. Hun er en aktiv del af den selvstændige redaktion Lycius, fungerer som gæsteunderviser ved forlagets skoler og har skrevet efterord til Lauritz Petersens roman Gadens Roman, som er udgivet i Sandalserien. Debuterede i 2017 med romanen Der er altid nogen at befri, som omhandler Katrina, der indlægges på psykiatrisk afdeling med en spiseforstyrrelse. Romanen høstede glimrende anmeldelser fra bl.a. Weekendavisen, Politiken og Kristeligt Dagblad og blev shortlistet til Bogforums Debutantpris og Munch Christensens Debutantpris. Fall har endvidere været nomineret til bibliotekernes litteraturpris, Edvard P. Prisen. I 2020 udkom Om natten havet, som er en selvstændig efterfølger til debuten, og kredser om forelskelse, stofmisbrug og seksuelle overgreb. I maj 2021 udkommer Stræk din krop mod min her på forlaget - en brevveksling mellem Johanne Kirstine Fall og Charlotte Strandgaard.
Stærk, unsentimental jeg-fortælling om at have en spiseforstyrrelse (anoreksi). Historien fortælles heldigvis gennem handling i stedet for tanker - show, don't tell. Det virker.
Edit juni/18: tænker af og til på den, så den har forplantet sig. +1 stjerne til 5.
Wow. Just wow. This book was amazing, and probably the best danish book I have ever read. It is a heavy subject, and not for the fainthearted. But still, a f*cking good book.
En smuk bog, som jeg, desværre men også glædeligt, kunne spejle mig meget i. Vi får som læsere adgang til hovedpersonen Katrinas ufiltrerede tanker, og det er en spændende og fin bog, som jeg ikke har kunnet lægge fra mig. 5 stjerner 🌟🌟🌟🌟🌟
Luffegøj?! Det er kærligt ment fra den sygeplejerske, der bruger ordet - det er man ikke i tvivl om. Man er heller ikke som læser i tvivl om, at hovedpersonen er syg. Tvivlen er hendes: Hun har anoreksi og udvikler (?) psykoser - men hun har et frovrænget selvbillede.
Bogen beskriver, hvordan en person med anoreksi tænker, handler og lever sit liv. Det er en kamp om at tage på i vægt, men også en frygt for at spise sin mad. Jeg blev fanget fra først side, og denne bog skildrer, hvor frygtelig og ond en sygdom anoreksi er.