I EFTERTRO fortæller ni mennesker med en fortid i Jehovas Vidner, Mormonkirken, Scientology, Pinsekirken og islam om deres liv i troen og rejsen ud på den anden side. Deres personlige beretninger giver læseren et indblik i, hvad det vil sige at leve i troen, hvordan man mister den, og hvilke konsekvenser det kan have at forlade den.
Ela fik banket koranvers ind i hovedet som barn.
Simon frygtede dommedag, som kunne komme når som helst.
Sonni troede på, at L. Ron Hubbard havde kørt racerløb i en anden galakse.
Maria bad til vorherre hver aften – og det gør hun stadig, selvom hun ikke længere tror på ham.
Bogen bygget op af personlige portrætter og åbne samtaler, hvor vi skiftevis hører fra de ni case-personer og fra eksperter. På den måde kombineres og underbygges de stærke og personlige fortællinger om livet i og uden for troen med faglig viden om, hvilken rolle tro, tvivl, hjernens indretning og social kontrol spiller i religiøse samfund i samfundet.
Forfatteren Anders Stjernholm (f. 1980) er en af tidens skarpeste stemmer i religionsdebatten. Hans rolle som formand for Ateistisk Selskab bringer ham ofte til frontlinjen af diskussionen, men i denne bog tager han kasketten på som nysgerrig journalist og tager læseren med på en fascinerende rejse i troens psykologiske og sociologiske lag. Anders Stjernholm er ikke ene om denne bog, der er i alt 12 afsendere. Og disse mennesker vil kommentere på hinandens udtalelser og indsigter, så du får præsenteret indholdet fra flere vinkler. Bogen udspringer af hans engagement i foreningen Eftertro, et netværk af frivillige, der kender til tro, tvivl og social kontrol.
Der er intet i vejen med udgangspunktet for bogen. De ni interviewede personer fortæller med hver deres historie, at der fortsat foregår ting i religioners navn og i troen på Gud, ja, i Guds navn, som ikke burde foregå.
Men er det tro? Eller er det menneskers skalten og valten med andre i deres forvrængede billede af, hvad og hvem og hvor Gud er?
Bogen kører desuden noget i tomgang. De fortællinger, der kunne være vildt spændende, bliver pubertær og seksuelt fikseret - og på intet tidspunkt tegnes et nuanceret billede af troende. De, der tror på Gud, er pr definition dumme, naive, ureflekteret, kun interesserede i at tryne andre mennesker og holde dem fast i en religiøs fælde, som i bund og grund er udtryk for et ønske om social kontrol og regulering af adfærd.
Desuden er den næsten religiøs i sin irreligiøsitet.
Som en anmelder skrev: vi har ikke de ateister, vi fortjener.