"Abelone på Bangsbo" er historien om den unge Abelone, der i slutningen af 1800-tallet kommer i huset på godset Bangsbo i Nordjylland. Godsejeren, Johan Knudsen, er en gæstfri og yderst liberal levemand, der gør Bangsbo til et tilflugtssted for en lang række af 1890'ernes største kunstnere såsom Herman Bang, Gustav Wied, Thorvald Bindesbøll og L.A. Ring.
Alt kan ske på Bangsbo: affærer, intriger, dueller, selvmord og spøgeri. Abelone suger det hele til sig og mærker for første gang suset fra den store, nye verden. Især bliver hun meget betaget af Herman Bang.
"Abelone på Bangsbo" er en farverig og underholdende fortælling baseret på virkelige begivenheder og overleverede erindringer fra Bent Hallers oldemor.
Hyggelig upstair-downstairs roman fra herregården Bangsbo i Nordjylland i slutningen af 1800-tallet. Personerne er relativt "flade", men historien er underholdende og minder lidt i stil om "Badehotellet", som jeg holder meget af.
Bent Haller er en eminent forfatter af over hundrede børne-, ungdoms- og voksenromaner - altid med en dybde og et budskab, man bliver klogere af. Men med denne bog synes jeg ikke, han holder standarden. Der står på flappen, at bogen er skrevet på baggrund af overleverede fortællinger om hans oldemor. Måske er det derfor, bogen virker som en fortælling uden større budskab. At læse “Abelone på Bangsbo” er som at se en dansk lilleputudgave af Downton Abbey. Bogen begynder en vinter, hvor Abelone flygter gennem et snelandskab. Hun vil hjem og aldrig mere tilbage til den plads, hun har været anbragt i på en gård, hvor hun er blevet gramset på. Forældrene har ikke råd til at have hende hjemme, og de vil ikke lade skammen sidde på sig. Abelone klipper sit meget lange hår af, og lægen erklærer, at hun skal have ro. En dag ser hun en kvinde i ridestøvler, som siger, at hun skal søge plads på Bangsbo. Abelones mor bliver forfærdet over, at hun vil stile så højt, men Abelone sætter sin vilje igennem. Godsejeren antager hende, og Abelone lærer hurtigt, hvordan man gør i fornemme kredse. Bangsbo danner ramme om mange sammenkomster, både kortspilsaftener og hele ferier, hvor dels de lokale spidser spiller om store beløb, og dels hovedstadens kunstnere, skuespillere og forfattere og malere holder til. Abelone fascineres især af Herman Bang, hun skriver hver dag et par sætninger ned, som hun har lært udenad fra bogen “Tine”. Både feriegæsterne og godsejeren lægger mærke til hende. Bang forærer hende skrivesager. L.A. Ring og frk. Drachmann tegner hende. Oldfruen har taget Abelone under sine vinger, og ofte kommer Abelone med sin stræbsomhed til at skabe uvenskab med den køkkenpersonalet og den anden stuepige. Det fremgår, at oldfruen er forelsket i Abelone, mens hun derimod er forelsket i Herman Bang. Bogen slutter efter et års forløb, hvor Abelone må indgå i et arrangeret ægteskab. Abelone kan ses som en forløber for blåstrømperne, de første kvindesagsforkæmpere, men det er hun nu egtl. ikke. Hun vil bare ikke gramses på. Oldfruen derimod er med sin anderledes, men erkendte, seksualitet og indstilling til, at man må være som man nu engang er, mere fremme i skoene. Abelones korte hår kan man heller ikke tage som et udtryk for emancipation. Hun klipper sig jo for at fremstå gal. Hun har heller ikke nogen bestemte fremtidsdrømme - udover en vag fascination af at skrive, mens oldfruen har en lille formue, som hun har planer med.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Bent Haller har skrevet en dejlig historie om godset Bangsbo ved Frederikshavn. Forfatteren stammer selv fra Bangsbostrand, og romanen er baseret på virkelige begivenheder. Vi hører om herskab og tjenestefolk i slutningen af 1800-tallet, hvor Johan Knudsen ejede godset, og der kom mange kendte personer på besøg, bl.a. Gustav Wied og Herman Bang. Abelone er stuepige på godset, og vi får historien set gennem hendes øjne. En farverig, underholdende og velskrevet roman.