Amalie Smith samler noter, billeder, prosa og essayistik fra 2007–2017 i et værk, der afsøger, hvordan menneske og verden er forbundet i kraft af sanser, biologi, teknologi, sprog og billeder.Et hjerte i alt giver indblik i en forfatter og billedkunstners arbejdsmetoder og tegner et omrids af en verdensvendt poetik; en materialenær tænkning med kærligheden som en animerende kraft, der lader det forbundne brydes op og forbindes på nye måder.Amalie Smith er uddannet fra Forfatterskolen i 2009 og Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2015. Et hjerte i alt er hendes syvende udgivelse.
Amalie Smith er en dansk forfatter og billedkunstner. Hun tog afgang fra Forfatterskolen i 2009 og er masterstuderende på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Av en ren slump så läste jag denna under en semestervecka på ön Kalymnos, och mot slutet av boken så läser jag: "Svampedykkerdansen Michanikos er udviklet og danses på Kalymnos, en græsk ø kendt for sit svampedykkerhverv".
Jeg fik opfrisket mine koncentriske cirkler og det geniale ved møbiusbåndet, men jeg fik ikke udvidet min horisont som menneske i en levet verden, og det er netop min pointe med at læse romaner. Det er et hybridværk, og det bliver for mig for meget en skitse, hvor man har frihed til at opremse en masse refleksioner og blær, men uden at være forpligtet til at levere en god historie.
En bunke noter af dels faglitterært, dels lommefilosofisk-navlebeskuende indhold, samlet i en slags forskudt Rollodex-form. Indførslerne heri har en (af og til ret spinkel) tematisk sammenhæng på tværs af årstal og sted. Opstillingsformen er åbenbart en interessant øvelse for forfatteren, mens pointen synes ret dunkel for læseren, hvorfor også selve læseoplevelsen bliver småkedelig i længden.
Kunst er sjældent forstærket, når den forklares. Og det gælder både kunstværkerne henvendt til i bogen og bogen selv, der syntes at være lidt for selvoptaget.
En slags doven litteratur, der består af en masse tanker, forfatteren vil have med, men fungerer ikke som helhed. Eller, hvis den gør, så er det en kedelig helhed.
Hvilket er trist fordi jeg synes ellers at Amalie Smith tænker og skriver flot.
Godt over et år siden jeg læste den her, bliver jeg nødt til at revurderer den til fem stjerner. Det er noget af det mest geniale og foruroligende litteratur der findes. Den rummer alt det der er vigtigt i vores tid, og den har fundet en form at tale om det i.