Rakel på 22 år har slået hovedet. Hun skal ligge i sengen i en uges tid, så går det over igen. Det siger lægen. Men pludselig har hjernen fået sit eget liv, ugen er blevet til flere måneder, og Rakel får en depression. Hun er desperat efter at få sin gamle hjerne tilbage. Ikke kun, fordi hun ikke er typen, der bliver psykisk syg, men også fordi hun har en uafsluttet sag, der skal ordnes, når hun bliver rask. HVIS hun bliver rask ... Hun skal bevise over for sig selv, at hun er værd at redde.
Dagbog til min hjerne af Laura Eidnes Bregnhøi var et friskt put til læsebunken. Det er en roman, som strækker sig over knap 200 sider, og som er skrevet i ”kære dagbog”-stil. Vi stifter bekendtskab med Rakel, som har fået en hjernerystelse, som nu har varet alt for mange. Flere døjer med lidelsen og denne bog sætter fokus på den: hvordan man kan have det og at der ofte kan følge depression, angst og frygt med den. Det oplever Rakel desværre på tæt hånd. Det er en spændende proces at følge, selvom det også er trist og dystert at læse, hvordan ensomheden og angsten spiller hende et puds.
Jeg vil nævne sproget, for det var en fornøjelse at læse bogen. Der leges med sproget og lærer nemt Rakel at kende, fordi der er skruet op for humor og selvironi, samtidig med at der er sjove, filosofiske og tankevækkende bidder i løbet af bogens udvikling. Der er dialoger, monologer og små fortællinger, så man virkelig føler, at man læser de inderste tanker af en dagbog – og en humoristisk én af slagsen.
Et ’men’ ved min læsning var dog, at selvom bogen ikke er længere end knap 200 sider, så bliver det desværre ensformigt at følge dagbogs-formatet. Selvom man tydeligt kan følge Rakels udvikling, både på de dårlige og de gode dage, så er plottet ikke fremadgående nok. Nogle af afsnittene minder lidt for meget om hinanden og det gør det desværre lidt langtrukket.
Dog er det en yderst skarp sproglig formidling og en læsning med kant. Jeg var meget imponeret over de fleste af passagerne. Rakel er så skør på den fede måde og det er ikke som noget, jeg har læst før. Dagbog til min hjerne føles som en blanding af Caroline Ørsum og Stine Pilgaard, som også er virkelig dygtige forfattere, men denne udgivelse er dog helt sin egen og det er det, som giver den ekstra charme. Forfatteren har i den grad formået at skabe en roman, som sætter fokus på et alvorligt emne, men hvor er der samtidig også er plads til humor, et spændende indre liv, kærlighed, frustrationer og udviklingen i et ungt menneskes liv.
Rigtig fin roman! Vi skal virkelig holde øje med Laura Eidnes Bregnhøi Hun har i den grad noget at byde ind med til den danske YA-scene.
Hold da op! Fed humor om en tung emne, om hjernerystelse, angst og depression. Jeg har prøvet at gennemgå en mild hjernerystelse. Uden jeg skulle ligge ned som hun gjorde. Den er værd at læse, den er svær at lægge fra sig. Jeg tror et eller andet sted at det kan forgå i virkeligheden, som forgår i bogen? Det virker sådan :-)
“Dagbog til min hjerne” er et must read for alle, der skal på antidepressiv medicin eller er (i fare for at komme) dybt ind i depressionen. I hovedpersonen Rakels meget virkelighedstro dagbogsnotater gemmer der sig nemlig nogle utroligt vigtige tanker og faser, der oftest følger med opstarten på medicin, om end oplysningen derom er mangelfuld. I blandt de humoristiske hverdagsovervejelser om ungdomslivet afbildes dødens nærvær og depressive samt angstes forhold til den meget præcist. Nogle passager i bogen stemmer sågar 1:1 overens med passager i min dagbog, fra da jeg startede på antidepressiv medicin, og jeg ville ønske, jeg havde læst denne bog først. Derfor kan det også virke mærkeligt urimeligt, at jeg ikke vil tildele den flere stjerner. Det handler dog ikke om bogens vigtighed men om læseoplevelsen.
“Dagbog til min hjerne” er så virkelighedstro, fordi den holder sig til dagbogsformatet, og derfor er det ganske urimeligt af mig at kritisere dens ufuldkomne sætninger. Laura Eidnes Bregnhøj rammer bogen igennem tonen i én ung piges tanker, og det føles som at slå op i en privat dagbog, der ikke er fiktiv. I kraft af at den dog er en fiktiv roman, synes jeg personligt godt hun måtte have udnyttet de muligheder, det tilbyder. Jeg savner for tiden, at sproget i ungdomsbøgerne ikke bliver simplificeret, da jeg mener, at de unge også har ret til kvalitetslitteratur. Jeg tror, vi skal passe på med at skrue for meget ned for ordnørderiet eller som her det øvrige litterære håndværk blot for at ramme en bestemt aldersgruppe — som jo ej at forglemme i skoleregi læser klassikere og andre værker med et højt lixtal.
Læseoplevelsen var altså desværre ikke min foretrukne, men den pædagogiske fremstilling af psykiske lidelser vil bestemt være en, jeg vil anbefale til andre.
Den startede egentlig okay og sjovt, men blev plat og irriterende hen ad vejen. og som hovedpinepatient blive jeg Altså træt når der står, at det var depression og aldrig hjernerystelse, der fik hende til at gå og have det dårligt. Fysisk sygdom FINDES faktisk stadig, selvom psyken da også påvirkes. og hjernerystelse skal da tages særdeles alvorligt OG kan risikere at tage længere tid end først antaget ellers FÅR man konstant hovedpine eller migræne fremover. Jeg bliver så irriteret over de generaliseringer. Det er muligt der er ny viden om hvor hurtigt man skal i gang efter hjernerystelse, men psykisk er det altså ikke, at man ikke bare er på toppen dagen efter.
har brugt denne bog som mit hovedværk til mit studieretningsprojekt om depression, og efter at have skrevet 8 siders analyse om den, må jeg bare sige, at den kunne meget mere end hvad jeg forventede.