DE RØDE FLERTAL. En analyse af Det røde kabinet 1966-67, det 'glemte flertal' 1971-73 og andre drømme og erfaringer. Af Søren Kolstrup.
I denne analyse stiller historiker Søren Kolstrup skarpt på de første forsøg, der har været med arbejderflertal i Folketinget, nemlig det såkaldte 'røde kabinet' mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti fra 1966-67, og det mindre kendte flertal fra 1971-73. Og til sidst præsenteres kort erfaringerne med Thorning-Schmidt-regeringen fra 2011-15. Der trækkes også på de socialistiske flertal i Frankrig og Sverige i 1980erne.
Kolstrup beskriver spændende og letlæseligt de perioder af danmarkshistorien hvor partierne til venstre for midten er lykkedes med at få flertal. Denne del af værket er enormt interesant. Særligt lykkedes Kolstrup med at beskrive hvordan en række politiske sager går igen, og hvordan partierne handlede og udviklede sig. Når Kolstrup begynder sammenligningen med hhv. Sverige og Frankrig bliver det umiddelbart på en svagere baggrund. Sammenligningen er forståelig, men virker ikke helt afsluttet.